Oprettet: 07-06-2017

Ensileringsmiddel bør kun bruges mod varmedannelse

Passende fortørring sikrer god fermentering af ensilagen. Så vær bevidst om hvilken effekt du ønsker, før du evt. vælger at bruge ensileringsmiddel.

Management er altafgørende for en god ensilagekvalitet. Kun hvis der forudses problemer med varmedannelse i sommerslæt af græsensilage, kan et heterofermentativt ensileringsmiddel være aktuelt. Andre typer ensileringsmidler vil der normalt ikke være økonomi i.

Homofermentative mælkesyrebakterier fremmer dannelsen af mælkesyre og reducerer dannelsen af eddikesyre. Det giver et hurtigere fald i pH og stopper dermed hurtigere de uønskede nedbrydninger af fx protein i ensilagen. Men virkningen er begrænset og bagsiden af medaljen er, at mængden af eddikesyre falder, hvilket forringer ensilagens aerobe stabilitet. Heterofermentative mælkesyrebakterier fremmer derimod dannelsen af eddikesyre og har dermed et potentiale til at forbedre den aerobe stabilitet.

Virkning på proteinkvalitet er overvurderet

Bedre proteinkvalitet fremhæves ofte som den vigtigste virkning af at bruge homofermentative mælkesyrebakterier. Men virkningen er meget begrænset og argumentet med, at man kan spare sojaskrå ved at tilsætte homofermentative mælkesyrebakterier holder ikke. En lidt større og hurtigere dannelse af mælkesyre hæmmer ganske rigtigt proteinnedbrydningen, hvilket kan ses på et lidt lavere ammoniaktal. Men opløselig råprotein, som er den parameter, der for alvor påvirker AAT, ændres kun marginalt.

Og en meget uheldig bagside af medaljen er, at ensilagen bliver mindre modstandsdygtig overfor varmedannelse, fordi koncentrationen af eddikesyre falder, når der dannes mere mælkesyre.

Kun lille virkning mod Clostridiesporer

Det er stadig vigtigt at holde ensilagens sporetal lavt, selvom clostridiesporer i mælken ikke længere indgår i afregningen. Et lavt sporetal i mælken er nemlig stadig vigtigt for mejerierne, og derfor bliver mælken fra den enkelte leverandør også stadig tjekket flere gange om året.

Men med mindre man vælger et middel med nitrit, har ensileringsmidler kun begrænset virkning mod clostridiesporer. God fortørring til minimum 30 pct. tørstof er igen den bedste forebyggelse mod sporer i ensilagen. Det er også vigtigt at undgå forurening med jord og sand i ensilagen, men jord og sand alene kan normalt ikke i sig selv give så mange sporer, at det er et problem, hvis græsset er godt fortørret. Derimod er det mere alvorligt med gødningsrester på græsset, så det skal man undgå.

Mindre tørstoftab kan ikke betale

Et mindre tørstoftab ved fermenteringen bruges også som argument for at bruge ensileringsmiddel, men et mindre fermenteringstab kan langt fra betale for ensileringsmiddel. Teoretisk er det rigtigt, at en større og hurtigere dannelse af mælkesyre giver lidt mindre fermenteringstab, men mængdemæssigt har det næsten ingen betydning. Det kan godt være, at analyserne kan tyde på en forskel, men det skyldes, at analyserne ikke er korrigeret for tab af flygtige forbindelser under tørring af prøverne i laboratoriet. Eddikesyre fordamper nemlig i større grad end mælkesyre under tørring af prøverne.

Aerob stabilitet vigtigst

Større tendens til varmedannelse er oftest den største udfordring i sommerslæt af græsensilage. Det kan hænge sammen med, at græsset ofte bliver fortørret lidt for meget, både fordi der er mere sol og et mindre lag (udbytte) på marken.

Hvis græsset fx samtidig skal opfodres i en varm periode eller fremdriften i stakken er for langsom kan ensilagens aerobe stabilitet forbedres ved at vælge et heterofermentativt ensileringsmiddel. I et forsøg med 2. og 3. slæt græsensilage hos 16 mælkeproducenter var der en tydelig forbedring af den aerobe stabilitet målt i laboratoriet ved at tilsætte en kombination af homo- og heterofermentative mælkersyrebakterier. Forbedringen i den aerobe stabilitet skyldtes sandsynligvis en større dannelse af eddikesyre af de heterofermentative mælkesyrebakterier.

Her kan du læse mere:
Forsøg med mælkesyrebakterier til sommerslæt
Forsøg med mælkesyrebakterier til 1. slæt

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk

Sidst bekræftet: 12-12-2019 Oprettet: 07-06-2017 Revideret: 07-06-2017

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20
Majsensilage 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket majsensilage. Dvs. NorFor fodergruppe 6...
09.02.20
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20
Grovfoder 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2019.
09.02.20
Kløvergræsensilage 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret kløvergræsensilage fra høståret 2019.
09.02.20