KvægInfo - 1895

Oprettet: 13-08-2008

Kvier døde af svampeinficeret halm




En østjysk mælkeproducent mistede sidste år pludselig 7 kvier og en goldko i løbet af godt en uge. Dyrene døde efter nogle få dage med høj feber og uden specifikke symptomer .

Af: Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Foderkæden, Dansk Kvæg, Lektor, dr. med. vet. Jørgen Steen Agerholm, Institut for Sygdomsbiologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Dyrlæge Jens Andersen, Ans Kvægpraksis Aps.

De var under intensiv dyrlægebehandling, men tilsyneladende uden virkning. Undersøgelse af organer fra to kvier på henholdsvis Det Biovidenskabelige Fakultet og Veterinærinstituttet viste, at kvierne havde en udbredt svampeinfektion som sandsynligvis stammede fra formaverne. Smittekilden viste sig at være hvedehalm, som var inficeret af skimmelsvampe. Halmen var bjærget tør, men havde ligget på skår i omkring 14 dage, hvor den havde fået regn og var blevet vendt flere gange.

Sygehistorien
En meget varm augustdag sidste år stod tre kvier hos en østjysk mælkeproducent pludselig med høje temperaturer på 40 - 41 grader. Dyrlægen bliver straks kontaktet, og det bliver aftalt, at dyrenes temperatur skal følges tæt det næste døgns tid. Men allerede næste dag har yderligere fem kvier og en ko i samme flok forhøjede temperaturer på 40 - 41 grader. Der er ingen specifikke symptomer udover, at den hårdest medtagne kvie har diarré og en anden kvie aborterer - muligvis pga. den høje feber. Dyrene behandles med antibiotika og smertestillende medicin. Næste dag dør den første kvie og 12 dyr i en gruppe på 16 er nu alvorligt syge. Der er tilsyneladende ingen effekt af antibiotikabehandlingen. Dyrlægen obducerer kvien og ejeren kører selv til Veterinærinstituttet med organer fra den. Næste dag dør yderligere en kvie, der også obduceres og organer sendes til Institut for Sygdomsbiologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Det umiddelbare svar fra instituttet er, at obduktionen tyder på en akut betændelse i formaverne, muligvis som følge af vomacidose. Fem af kvierne behandles derfor mod sur vom. I løbet af ni dage dør i alt syv kvier og en ko i samme flok, mens en kvie er så hårdt medtaget, at det er usikkert om den har en fremtid som malkeko.

Mistanke til inficeret foder
Undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi viser, at kvien var massivt inficeret af svampe i alle undersøgte organer. Der var altså tale om en såkaldt mykose, hvilket er en svampeinfektion, hvor skimmelsvampene vokser i flere organer i selve dyret. Undersøgelsen tydede desuden på, at infektionen stammede fra formaverne. Det vil sige, at kvierne sandsynligvis var blevet inficeret med svampene via foderet. Den tilsvarende undersøgelse på Veterinærinstituttet af organer fra den første kvie, der døde, gav samme konklusion: En generaliseret mykose.

Alle syge og døde dyr havde gået i samme gruppe på 16 dyr midt i stalden. Alle andre kvier var på græs. Men det mærkelige var, at de syge dyr var blevet fodret med samme fuldfoderblanding som de malkende køer, der gik i samme stald og tilsyneladende havde det helt fint. Eneste forskel var, at kvierne var fodret restriktivt med fuldfoderblandingen og havde fået hvedehalm ovenpå. Men denne halm indgik også i selve fuldfoderblandingen. Eneste forskel var altså, at kvierne sandsynligvis havde ædt betydeligt mere af hvedehalmen.

Hvedehalmen var fra året før og var købt hos naboen, hvor den havde ligget på skår i omkring to uger, fordi den havde fået regn og var blevet vendt flere gange. Den var derfor grålig, men var bjærget tør og lugtede ikke umiddelbart dårligt.


Man bør undgå at fodre med halm, der har ligget meget lang tid på skår, selvom det er bjærget tørt og umiddelbart ser ud til at være i orden. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Farlig skimmelsvamp i halmen
En prøve af hvedehalmen blev sendt til analyse hos Bioneer A/S, et GTS-institut med speciale indenfor biomedicin og bioteknologi, til analyse for skimmelsvampe. Her viste det sig, at der særligt var én skimmelsvamp Eurotium amstelodami, der forekom i meget stort tal i halmen. Denne svamp har vist sig at kunne give alvorlige mykoser hos mennesker i form af fx infektioner i lungen, hornhinde, hjerne eller hud.

Ny analyse bekræftede mistanken
Der var altså flere tegn på, at det var netop denne skimmelsvamp i hvedehalmen, der var årsag til infektionen. Men spørgsmålet var, om denne svamp også fandtes i den øvrige halm, der blev fodret med i besætningen. Der blev derfor udtaget prøver af tre forskellige partier af hvedehalm, der fandtes på ejendommen: En ny prøve af den halm, de døde kvier var blevet fodret med, en prøve af en tilsvarende hvedehalm, der var blevet bjærget inden der kom regn og en prøve af helt nybjærget hvedehalm fra 2007. Da prøverne blev udtaget kunne man ikke umiddelbart lugte forskel på de to halmprøver fra 2006. Men efter få dages opbevaring i prøveposerne, var det meget tydeligt, at den hvedehalm kvierne var blevet syge af, havde en ubehagelig lugt af skimmelsvampe. De to øvrige prøver lugtede ikke dårligt. Prøverne blev igen undersøgt hos Bioneer A/S.

Undersøgelsen viste igen, at hvedehalmen, som de syge og døde kvier var fodret med, havde et meget højt indhold af den mistænkte skimmelsvamp Eurotium amstelodami (Tabel 1). Den anden hvedehalm fra samme år og fra samme nabo havde kun svage spor af denne skimmelsvamp. Den nybjærgede hvedehalm fra 2007 havde ingen spor af skimmelsvampen, men indeholdt kun de almindeligt forekommende skimmelsvampe som Alternaria, Fusarium og Cladosporium.

Konklusion
Det er sandsynligvis sjældent, at kvæg bliver inficeret af skimmelsvampe, der spreder sig i kroppen i form af en generaliseret mykose. Men dette tilfælde viser, at hvis det sker, kan det blive meget alvorligt. Man bør derfor undgå at fodre med halm, der har ligget meget lang tid på skår, selvom det er bjærget tørt og tilsyneladende ser ud til at være i orden.

Generelle analyser af halmen for skimmelsvampe kan ikke anbefales, da der altid vil være forskellige skimmelsvampe tilstede. Hvis man vil analysere halmen, skal man have skimmelvampene identificeret, hvilket kun kan foretages af meget specialiserede laboratorier som fx Bioneer. En analyse af halmen vil dog ikke kunne give nogen garanti for, at der ikke findes farlige skimmelsvampe i halmen.


Tabel 1. Resultater af identificerede skimmelsvampe i prøver af hvedehalm.

Skimmelsvamp

2006
Lang tid på skår
Prøve 1)

2006 A
Lang tid på skår
Prøve 2)

2006 F
Kort tid på skår
Prøve 3)

2007
Nybjærget halm
Prøve 4)

Indhold pr. gram

Eurotium spp.

4,0x10 4

< 200

- E. amstelodami

1,0 x 10 6

dominerende

- E. rubrum

dominerende

Aspergillus spp.

1,7 x 10 4

Penicillium spp.

3,0x10 3

Cladosporium spp.

1,5 x 10 3

5,5 x 10 5

Wallemia spp.

5,0 x 10 3

Alternaria spp.

2,75 x 10 4

Fusarium spp.

1,0 x 10 4


Bioneers konklusion og kommentar til prøverne:

Prøve 1) Der er påvist tilstedeværelse af skimmelsvampe i halmen. Den dominerende skimmelsvamp er Eurotium amstelodami. Desuden er påvist Eurotium chevalieri og Aspergillus fumigatus. E. amstelodami er blevet isoleret fra et bredt spektrum af humane mykoser: Lungeinfektioner, hjernebyld, hornhindebetændelse, ørebetændelse samt betændelse i hud. For E. chevalieri er primær hudaspergillose rapporteret. Ved ørebetændelse kunne patogenicitet ikke vises. A. fumigatus kan forårsage aspergillose.

Prøve 2) Der er påvist tilstedeværelse af skimmelsvampe i halmen. Den dominerende skimmelsvamp er Eurotium spp. Indholdet og fordelingen af skimmelsvampe er typisk for en "meget lagret" prøve, fx en lagret kornprøve, der ikke er helt tørret ned inden lagring. Analysen af skimmelsvampe viser ikke tegn på en egentlig fugtskade.

Prøve 3) Der er påvist tilstedeværelse af skimmelsvampe i halmen. De dominerende skimmelsvampe tilhører slægterne Eurotium og Rhizopus. Derudover kan der også påvises gær. Det er stort set de samme skimmelsvampe, som påvises i halmprøve 2006 A og 2006 F, men resultatet tyder på, at hvedehalm 2006 F sandsynligvis har været mere tør end prøve 2006 A ved lagring.

Prøve 4) Der er påvist tilstedeværelse af skimmelsvampe i halmen. De dominerende skimmelsvampeslægter er Alternaria, Cladosporium og Fusarium.Indholdet af skimmelsvampe viser, at det er en "nyere" prøve, idet halmen indeholder flere skimmelsvampe fra Alternaria infectoria gruppen end Fusarium-isolater samt mange Cladosporium.


Sidst bekræftet: 26-02-2015 Oprettet: 13-08-2008 Revideret: 13-08-2008

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20
Grovfoder 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2019.
09.02.20
Kløvergræsensilage 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret kløvergræsensilage fra høståret 2019.
09.02.20
Helsæd 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret helsæd fra høståret 2019.
09.02.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20