Feedback Form

  

Oprettet: 11-05-2011
Revideret: 19-05-2017

Fortørringsprognose for slætgræs

Prognosen er et værktøj, som du kan bruge til disponering og håndtering af kløvergræs på skår. Du kan se forløbet af tørring ved skårlægning i dag og 2 dage frem.

Prognosen giver et bud på den aktuelle fortørring i din mark, hvis du vælger: postnummer, skårtype, forventet udbytteniveau samt tidspunkter for skårlægning, evt. vending og evt. sammenrivning. De lyseblå/grønne søjler viser nedbør, og blå/orange kurver viser forventet tørstofprocent i afgrøden på skår. Det mørkt skraverede område er natperioden (kl. 20-08). Se vejledning i anvendelse under figuren. 

Prognosen opdateres hver time.

Udskrivning:
Hvis du kun ønsker figuren udskrevet, så klik på figuren og tryk derefter Ctrl og P samtidigt.
Hvis du vil udskrive hele siden, så klik et andet sted på siden og tryk derefter Ctrl og P samtidigt.

Prognosen er endnu ikke er testet i alle detaljer og under alle forhold.

 

 Baggrund

Modellerne er udarbejdet på baggrund af resultater fra forsøg med kløvergræs i Danmark.

Prognosen beregner fortørringen på baggrund af klimadata fra DMI's vejrprognose og tager dermed hensyn til det lokale klima.

Modellerne og prognosen er udviklet af Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi - Produktionssystemer, Aarhus Universitet i samarbejde med Karsten A. Nielsen, SEGES.

Sidst bekræftet: 15-05-2019 Oprettet: 11-05-2011 Revideret: 19-05-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Karsten Attermann Nielsen

Specialkonsulent, Grovfoder

Torben Spanggaard Frandsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19
Høsttidspunkt for majs til helsæd
Majs med kolbeudvikling skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som b...
02.09.19
Høst og ensilering af kolbemajs
Kolbemajs høstes med 55 pct. tørstof. Marker med en god og ensartet kolbeudvikling er bedst egnet til kolbemajs. Sørg for k...
30.08.19

 Sådan bruger du prognosen

  1. Vælg først det aktuelle postnummer, så prognosen baseres på lokale vejrdata.
  2. Vælg dernæst græsblanding: Vælg blanding 22 som repræsentant for blandingerne nr. 35 og 46, hvis blandingerne er baseret på hvidkløver. Har blandingen en betydelig andel af rødkløver, så vælg blanding 45 som repræsentant for blanding nr. 45 og 42.
  3. Vælg om der er skårlagt, så afgrøden ligger spredt på hele arealet (Bredt skår) eller i et smalt skår på ca. halvdelen af arealet (Smalt skår).
  4. Vælg det forventede udbytteniveau i marken. Lagtykkelsen har meget stor betydning for hastigheden af fortørringen.
  5. Vælg også tidspunkt for skårlægning - dog ikke muligt om natten. Da et stort areal ikke kan skårlægges indenfor en time, så vælges det tidspunkt der passer bedst.
  6. Hvis et bredt skår vendes for at få en hurtigere tørring, kan tidspunktet for dette vælges - dog ikke muligt om natten. En vending af skåret to til tre timer efter skårlægning kan under gode betingelser give en betydelig hurtigere fortørring.
  7. Hvis et bredt skår sammenrives for at nedsætte fortørringshastigheden, kan tidspunktet for dette vælges - dog ikke muligt om natten. Sammenrivning kan være fornuftigt, hvis græsset har et tørstofindhold på over 30 eller ved udsigt til regn. Et smalt tykt skår bliver ikke så vådt af regn.
  8. Prognosen beregner en tørstofprocent ved skårlægning ud fra klimaet de foregående dage. Hvis du mener, at tørstofprocenten i dit kløvergræs er noget forskellig fra beregningen, så kan du evt. på et stykke papir eller skærm forskyde kurven med forskellen mellem dit skøn og prognosens værdi.

Husk at trykke på Beregn til slut for at få vist prognosen.