KvægInfo - 1937

Oprettet: 10-12-2008

Sød græsensilage giver problemer med varmedannelse

Græsensilagen er blevet en rigtig sukkerstang! Græsensilagen er blevet en rigtig sukkerstang! Over de seneste fem år er sukkerindholdet i 1. slæt tredoblet og har sat rekord i år med et gennemsnit på over 12 % sukker.

Hovedårsagerne er koldere nætter i maj og lidt for stærk fortørring af græsset. Meldinger fra praksis tyder på, at det høje sukkerindhold giver flere problemer med varmedannelse ved udtagning. Det er derfor vigtigt, at man ersærlig omhyggelig under udtagningen, så der trænger så lidt luft ind i ensilagen som muligt.

Udvikling i sukkerindhold
Figur 1 viser udviklingen i sukkerindhold i kløvergræsensilage for henholsvis 1., 2., 3. og 4. slæt i periden 2004-2008. Stigningen i sukkerindholdet har været særlig markant for 1. slæt, men der har været en stigende tendens for alle slæt.

Figur 1. Udvikling i sukkerindhold i kløvergræsensilage 2004 - 2008

Højere risiko for varmedannelse
Det er vigtigt, at der er nok sukker til rådighed for mælkesyrebakterierne under gæringsprocessen, så de kan danne tilstrækkeligt mælke- og eddikesyre til at konservere ensilagen. Hvis der er mindst 2 % restsukker tilbage i ensilagen, har man rimelig god sikkerhed for, at der ikke har manglet sukker. Men et højt indhold af restsukker i græsensilage øger risikoen for varmedannelse. Varmedannelse i ensilage skyldes især vækst af gærsvampe, der omsætter sukker og mælkesyre til kuldioxid, vand og varme. Gærsvampene danner ikke toksiner, men den temperaturstigning, de fremkalder, kan fremme vækst af skimmelsvampe, der producerer toksiner. Både gær- og skimmelsvampe kræver ilt for at vokse. Derfor gælder det først og fremmest om, at der trænger så lidt ilt ind i ensilagen som muligt.

Hvad er sukker?
Når termen sukker bruges i foderværdisammenhænge taler man om mono-, di- og oligosakkarider (glukose, fruktose, sukrose) samt fruktaner (polymer med 10-100 enheder). Sukker bliver dannet i forbindelse med fotosyntesen og transporteres derefter til andre dele af planten, hvor det enten oplagres til senere brug eller anvendes til respiration eller vækst. Energi bliver i mange planter oplagret som stivelse, men i græs oplagres energi som fruktan, og kun når græsser sætter frø, bliver energien oplagret som stivelse.

Fruktan oplagres hovedsageligt i rødder, udløbere og stængelbasis, hvilket betyder, at sukkerkoncentrationen oftest er større i stængel end i blade, og at koncentrationen stiger ned gennem græsset. Tabel 1 viser typiske niveauer af de forskellige sukre i tre forskellige afgrøder.

Tabel 1. Typisk indhold af sukre og stivelse i friske afgrøder (Rooke & Hatfield 2003)
Glukose Fruktose Sukrose Fruktan Stivelse Total
% af tørstof
Alm. rajgræs 1-3 1-3 5-7 0-20 0 6-25
Majs 5-6 7-8 - 7-28 19-42
Lucerne 1-3 1-3 1,5-4 - 5-8 4-10

Faktorer der påvirker sukkerindholdet i den friske afgrøde

Temperatur
Koncentrationen af sukker falder med stigende temperatur. I gennemsnit er der i danske forsøg fundet et fald på 0,75 procentenhed for hver grads (oC) stigning (Søegaard et al. 2003). Søegaard (1994) fandt, at det især var minimumstemperaturen de sidste tre døgn inden ensilering, der havde stor indvirkning på sukkerindholdet. Ændringen sker hovedsagligt i fruktan, der udover at udgøre en større mængde også bliver mere langkædet.

Figur 2 viser minimumstemperaturer i Jylland for perioden 15. maj til 31. maj de sidste fem år. Der ses en tendens til, at minimumstemperaturen i 2008 har været lavere i flere dage i træk i perioden 17.-21. maj end de foregående år. Det var umiddelbart forud for det gennemsnitlige slættidspunkt, der var 23. maj. Disse lave minimumstemperaturer er formentlig den væsentligste årsag til det høje sukkerindhold i 1. slæt græs i år.

Figur 2. Minimumstemperaturer i Jylland fra 15. maj til 31. maj 2004-2008

Sæson
Sukkerkoncentrationen er højest om foråret og lavest i sensommeren. Primært på grund af temperaturen, men også fordi der i sensommeren er færre stængler, hvori der netop er større koncentration af fruktaner.

Døgnvariation
Koncentrationen varierer i løbet af døgnet. Sukkerkoncentrationen stiger gennem dagen og er højest sidst på eftermiddagen. Stigningen i løbet af dagen skyldes, at der dannes sukker ved fotosyntesen, hvorefter koncentrationen falder igen, da sukkeret bruges til vækst og respiration, samt transporteres til stub og rødder, dvs. væk fra den del af planten, der høstes eller afgræsses. Samtidig dannes der ikke nyt sukker ved fotosyntese i de mørke timer. Svingningerne er størst i de yngste blade, som er mest fotosyntese-aktive, og svingningerne ses især for de mindre sukre (mono-, di- og oligosakkarider). Svingningerne er også større på solskinsdage end på overskyede dage. De hurtige svingninger (timer) i sukkerindholdet skyldes ændringer i mono- og disakkarider, mens de langsomme svingninger (dage) skyldes variation i fruktan.

Kløver
Sukkerkoncentrationen falder med stigende kløverandel, da energi primært lagres som stivelse i kløver.

Kvælstof
Koncentrationen af sukker falder med stigende N-tilførsel, hvilket sandsynligvis skyldes kraftigere vækst. Der oplagres dermed ikke så meget fruktan. Derforuden vil det øgede proteinindhold betyde en fortynding af de øvrige næringsstoffer.

Græstype
Der er stor variation i sukkerindhold mellem arter af græs. Generelt indeholder rajgræsser mere sukker end andre arter. Desuden er der også sortsforskelle, f.eks. indeholder tetraploide sorter mere sukker end diploide sorter af alm. rajgræs, da der oplagres mere fruktan i tetraploide sorter.

Sukkerindholdet i 1. slæt kløvergræsensilage 2008
En statistisk analyse på grovfoderanalyser frem til ultimo august viser, at parametrene slætdato, dage fra slætdato til udtagningsdato og tørstofprocent har haft signifikant virkning på sukkerindholdet i 1. slæt kløvergræsensilage i 2008.

Figur 3 viser forskellen i sukkerindhold mellem forskellige slættidspunkter i maj 2008. Det ses, at der er en stigning hen imod 27. maj. Det skyldes, at der var lave minimumstemperaturer forud for disse slættidspunkter (se figur 2).

Figur 3. Forskel i sukkerindholdet mellem slættidspunkter for 1. slæt kløvergræsensilage (Mindste kvadraters gennemsnit)

Vellykket ensilering afhænger af, hvor hurtigt sukkeret kan forgæres til mælkesyre. Bakterier omdanner mono- og disakkarider og det er derfor væsentligt, hvor hurtigt de større sukre bliver nedbrudt. Plantens egne enzymer nedbryder sukker efter høst via hydrolyse. Mindre sukre nedbrydes hurtigst, mens nedbrydningen af fruktan først starter senere. Ved ensileringens start er al fruktan ikke nedbrudt, men plantens enzymer er stadigvæk aktive et stykke tid, og det meste fruktan vil blive nedbrudt. Figur 4 viser på basis af de samme grovfoderanalyser frem til ultimo august, at der er et fald i sukkerindholdet i ensilagen med stigende antal dage mellem ensileringsdato og prøveudtagningsdato. Dette kan skyldes, at fruktan først nedbrydes senere i ensileringsforløbet.

Figur 4. Fald i sukker i 1. slæt kløvergræsensilage med stigende antal dage fra ensilering (Mindste kvadraters gennemsnit)

Syddansk Kvæg har udtaget to prøver af 1. slæt græsensilage hos fire forskellige landmænd. De to prøver er i gennemsnit udtaget med 66 dags mellemrum. I gennemsnit var der et fald i sukkerindholdet på 1,9 procentenheder, hvilket bekræfter, at der er en tendens til, at sukkerindholdet falder svagt over tid.

Figur 5 viser, at sukkerkoncentrationen stiger, mens syreindholdet falder ved stigende tørstofprocent i 1. slæt kløvergræsensilage. Indholdet af restsukker i ensilagen bør være mindst 2 % for at være sikker på, at der ikke har manglet sukker til mælkesyregæringen. Sukkerkoncentrationen stiger med stigende tørstofprocent, fordi ensileringsprocessen går i stå på et tidligere tidspunkt. Det skyldes, at ensilagens osmotiske tryk stiger med stigende tørstofindhold. Som en konsekvens heraf falder syreproduktionen med stigende tørstofindhold, hvilket kan give problemer med holdbarheden af ensilagen under udtagning og opfodring. Det gælder derfor om ikke at fortørre græsset til mere end 32-35 % tørstof.

Figur 5. Indhold af sukker og syre i forhold til tørstofindhold i 1. slæt kløvergræs-ensilage 2008 (Simple regressioner)

Højere tørstofindhold
Kraftigere fortørring er også en del af forklaringen på det stigende sukkerindhold i græsensilagen. Figur 6 viser tørstofindholdet i de forskellige slæt over de seneste fem år. Figuren viser, at der har været en tendens til lidt højere tørstofindhold - især i 2008.


Figur 6. Tørstofindhold for de forskellige slæt af kløvergræsensilage fra 2004 - 2008.

Fruktan bliver til fruktose i ensilage
Tabel 3 viser indholdet af sukre i en undersøgelse af 1. slæt af frisk græs og græsensilage. Det ses, at sukker hovedsageligt oplagres som fruktan i frisk græs. Desuden viser tabel 3, at størstedelen af fruktan og glukose forbruges under ensileringsprocessen og næsten al fruktan bliver nedbrudt især til fruktose. De forskellige sukre omsættes alle med en meget høj hastighed i vommen, så det har ikke væsentlig betydning for vommiljøet, om det er den ene eller anden type sukre.

Tabel 3. Indhold af sukre i 1. slæt af frisk græs og græsensilage (Søegaard et al. 2003)
  Glukose Fruktose Sukrose Fruktan Total
  % af tørstof
Frisk græs 2,2 2,3 7,4 14,9 26,9
Græsensilage 0,8 10,2 0,1 1,7 12,9

Forebyg iltningstab under udtagning ved at reducere iltens adgang
Som tidligere nævnt øger et højt indhold af sukker i græsensilagen risikoen for varmedannelse, fordi sukkeret er en meget lettilgængelig energikilde for gærsvampe. Gærsvampene kan vokse ved meget lav koncentration af ilt, så det er derfor vigtigt at være særlig omhyggelig med udtagning af ensilage, så der trænger så lidt luft ind i ensilagen som muligt. Det er især vigtigt, at der er en fremdrift i ensilagestakken på minimum 20-30 cm pr. dag, at der er en skarp snitflade, og at der er god vægt på plasten ved snitfladen f.eks. to-tre rækker sandsække.

Kilder:
Rooke, J.A. & R.D. Hatfield (2003): Biochemistry of Ensiling. Silage Science and Technology, no. 42 in the series Agronomy, pp. 95-139.
Søegaard, K. (1994): Kombinationer af slæt og afgræsning i græs og kløvergræs. Rapport nr. 4, Statens Planteavlsforsøg, 71 pp.
Søegaard, K., K.E.B. Knudsen, R. Thøgersen & K.A. Nielsen (2003): Sukker i græs. Grøn Viden, Markbrug nr. 277, maj 2003.

Sidst bekræftet: 26-11-2016 Oprettet: 10-12-2008 Revideret: 10-12-2008

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Skal jeg bruge ensileringsmiddel – og i givet fald hvilket?
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker o...
04.05.20
Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedan...
17.04.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20
Grovfoder 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2019.
09.02.20