Feedback Form

KvægInfo - 2010

Oprettet: 20-05-2009

Rapsfrø som fedtkilde til malkekøer

Rapsfrø kan anvendes som fedtkilde til malkekøer og være et økonomisk alternativ til andre fedtkilder. Det giver samtidig mulighed for sundere mælkefedt. Når rapsfrø skal anvendes direkte i fuldfoderet til malkekøer, kræver det, at frøene er omhyggeligt formalet eller valset.

Baggrund
Anvendelse af enkeltfodermidler i mikser i stedet for foderblandinger giver ofte et ret lav fedtsyreindhold på 20-25 gram pr. kg tørstof i grundfoderet. Derfor suppleres der ofte med mættet fedt i mikser fra det forholdsvist lave fedtsyreniveau. Ved tilskud af 200-400 gram mættet fedt pr. ko øges fedtsyreindhold med yderligere 10-20 gram pr. kg tørstof til i alt 30-45 gram pr. kg tørstof.

Det burde ikke være nødvendigt at anvende dyrt mættet fedt fra så lavt et fedtsyreniveau idet traditionelt foderfedt ved lav fedttildeling give samme ydelsesrespons som det mættede fedt.

Et alternativ til mættet fedt kunne være brug af traditionelt foderfedt i fuldfodermikser men det vil kræve investering i opvarmet fedttank.

Rapsfrø er en fedtkilde, som i danske forsøg har vist sig at være ligeværdig med palmeolie og animalsk fedt. Rapsfrø er en billigere fedtkilde sammenlignet med beskyttet fedt og giver samtidig sundere mælkefedt. Se: Rapsfrø som fedtkilde

Rapsfrø valses med traktortrukket Murska valse fra Bulldog Agri.
Foto: Jens Møller, Dansk Kvæg

 

Demofodring med rapsfrø
For at få erfaring med valsning og anvendelse af rapsfrø under praktiske forhold blev der i slutningen af 2008 lavet en demofodring med valsede rapsfrø hos Bente Tang & Jens Tylvad. Foderrationen bestod af 6,5 FE majsensilage, 4,5 FE græsensilage, 0,6 FE græshø, 2,9 FE sojaskrå, 1,4 FE rapskage, 0,9 FE roepiller, 0,4 FE roemelasse, 1,5 FE kraftfoderblanding samt 0,5 kg rapsfrø.
Rapsfrøene indeholdt 46,4 % fedt, dvs. 0,5 kg rapsfrø indeholdt 230 gram fedt (= 210 gram fedtsyrer). Rapsfrøene øgede rationens fedtsyreindhold fra 25 til 35 gram pr. kg tørstof. Rationen blev justeret, så der var uændret energi- og proteinindhold.

Rapsfrø kan valses med crimper
Rapsfrø skal findeles, for at køerne kan udnytte dem. Findelingen kan foretages med kornvalse eller evt. hammermølle (se: Formaling af rapsfrø). Mange kvægbrug har ikke valse som kan valse rapsfrø.
Derfor er der til valsningen anvendt en Murska crimper/valser, som blev lejet at Bulldog Agri. Crimperen er den mindste gårdmodel og var monteret med standard kornvalser. Crimperen har dobbeltdrevne valser og blev justeret af Bulldog Agri, således at der kun slipper uvæsentlig andel hele frø igennem valseren. Frøene blev fyldt i valserens tragt med minilæsser, og der blev valset frø til en måneds forbrug ad gangen. Crimperen har en kapacitet på 5 ton/t, men ved valsning af rapsfrø var kapaciteten kun ca. 1,5 ton/t. Valserne i crimperen var helt nye, og ifølge Helge Laursen fra Bulldog Agri vil kapaciteten blive lidt højere når valserne bliver lidt slidt.
På grund af det høje olieindhold kunne det frygtes, at valsede frø ville være fedtede at opbevare og håndtere, men det var ikke tilfældet. Formålet med at bruge en traktortrukket crimper var, at få afprøvet om den kan bruges til rapsfrø. Hvis crimperen er egnet, kan valsning af rapsfrø måske blive en maskinstationsopgave. For at crimperen kan bruges til rapsfrø, skal den monteres med valser til tørt korn/frø. Den lavere kapacitet ved valsning kan dog betyde, at det ikke umiddelbart er interessant for maskinstationer at tilbyde valsning af rapsfrø.

Økonomi ved anvendelse af rapsfrø som fedtkilde
Udover de fodringsmæssige aspekter er det vigtig at vurdere, om rapsfrø er økonomisk at bruge som fodermiddel/fedtkilde. Prisen på rapsfrø har, ligesom for andre fodermidler, været udsat for store udsving. Ved kalkulationen er der nogle forudsætninger der skal klarlægges:

1. Skal/kan fedt fra rapsfrø erstatte mættet fedt?
2. Er der ønske om højere fedtsyre i rationen?
3. Har du egne rapsfrø, eller skal der indkøbes rapsfrø?
4. Har du egen valse der kan valse, eller skal der nyinvesteres?
5. Kan/vil maskinstation valse rapsfrø, og hvad er pris pr. 100 kg?

Rapsfrø indkøbt fra foderstoffirma vil koste mindst 25-30 kr. mere end egne rapsfrø på grund af transportomkostning mv. Dertil kommer der omkostning til valsning på f.eks. 10-20 kr. pr. 100 kg.. Dvs. er aktuel notering på rapsfrø 220 kr. pr. 100 kg, bliver prisen på foderbordet ca. 270 kr. pr. 100 kg.
Det giver en aktuel pris pr. FE på 155 øre, eller stort set den samme pris pr. FE som for vegetabilsk fedt og rapsskrå. Anvendelse af vegetabilsk fedt i mikservogn kræver som nævnt opvarmet fedttank.

Alternativ 1: rapsfrø som fedtkilde i stedet for mættet fedt
Spørgsmålet er derfor, om et tilskud af mættet fedt, som til sammenligning koster ca. 225 øre pr. FE, kan erstattes af rapsfrø? Hvis 200 gram mættet fedt ombyttes til rapsfrø, således at der gives samme fedtsyretildeling, kan der spares 35-40 øre dagligt pr. ko.

Alternativ 2: øget fedttildeling med rapsfrø
Et andet alternativ er at supplere en fedtfattig ration (i lighed med den aktuelle hos Bente Tang & Jens Tylvad) med rapsfrø for at øge fedttildelingen. Idet prisen pr. FE rapsfrø er sammenlignelig med andet tilskudsfoder, indebærer det ikke en besparelse. Tværtimod kan der med de nuværende ret lave priser på korn argumenteres med, at korn er en billigere energikilde end rapsfrø. Øget fedtsyretildeling på 10 gram pr. kg tørstof vil ifølge danske fodernormer give en merydelse på 2 % EKM i den første del af laktationen, mens effekten i sidste halvdel af laktationen kun forventes at være halv så stor. Det giver en teoretisk merydelse på ca. 0,5 kg EKM daglig pr. ko, som vil svare til ca. 1 kr. Minus foder bliver forventningen til netto resultat 50 - 60 øre dagligt pr. ko.

Rapsfrø giver sundere mælkefedt
Rapsolie indeholder stor andel C18 fedtsyrer i form af oliesyre (C18:1) 54 %, linolsyre (C18:2) 20 % og linolensyre (C18:3) 11 %. Rapsfrø som fedttilskud giver derfor større andel C18 fedtsyrer i mælken end f.eks. palmeolie.

I den aktuelle afprøvning blev fedtsyretildelingen øget fra 25 gram til 35 gram pr. kg tørstof ved tilskud af rapsfrø. Der blev udtaget mælkeprøver til analyse for fedtsyresammensætning ved lav fedttildeling (inden forsøgets start), samt i perioden hvor køerne fik tilskud af rapsfrø. Resultaterne af mælkeanalyserne er vist i nedenstående tabel. Fedtprocenten var lidt højere i den periode hvor køerne fik rapsfrø, og ifølge Jens Tylvad faldt fedtprocenten igen lidt, da de sluttede med at anvende rapsfrø.

Tabel 1. Fedtprocent og fedtsyreindhold i mælken

 

Lav fedttildeling
(25 gram fedtsyre/ kg TS)

Rapsfrø
(35 gram fedtsyre/kg TS)

Fedt % i mælk

4,24

4,29

 

Fedtsyre % af fedtsyrer

< C12

5,7

3,2

Laurinsyre C12:0 &
myrestinsyre C14:0

4,0
12,2

3,7
12,1

Palmitinsyre C16:0

33,4

29,8

Stearinsyre C18:0

9,0

10,9

Oliesyre C18:1

19,2

21,0

Tildeling af de 210 gram rapsfedtsyrer dagligt pr. ko medførte, at palmitinsyre i mælken blev reduceret fra 33,4 til 29,8 % af fedtsyrer. Stearinsyre og oliesyre blev øget med ca. 10 %. Den forholdsvis moderate tildeling af rapsfedt gav således som forventet en mindre ændring af mælkens fedtsyresammensætning.


Hvis der i stedet var blevet anvendt 200 gram mættet fedt med høj palmitinsyre, kunne der modsat forventes en større andel palmitinsyre og mindre stearinsyre og oliesyre i mælken.

 

Sidst bekræftet: 27-08-2015 Oprettet: 20-05-2009 Revideret: 20-05-2009

Forfatter

Kvæg
Jens Møller

Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Majssorter 2020
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssor...
04.12.19
NorFor og DMS kan nu medregne kulstofindlejring i jord samt arealbehov ved beregning af mælkens klimaaftryk
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration, samt den del af mælkens klimaaftryk ...
03.12.19
Forblandinger og tilsætningsstoffer kræver HACCP
Oversigt over relevante tilsætningsstoffer, foderblandinger mv. i kvægbruget.
01.11.19
Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19