Feedback Form

  

Oprettet: 29-03-2017
Revideret: 27-08-2019

Urindrikning og unormal sutteadfærd blandt kalve

Urindrikning, hvor en kalv sutter på en anden kalvs forhud og drikker urin er en unormal sutteadfærd, der ses af og til. Det kan være svært at vænne kalve af med at drikke urin og sutte på hinanden, men kan forebygges

Urindrikning er en adfærdsmæssig abnormalitet, hvor en kalv sutter på en anden kalvs forhud og samtidig drikker urin.

Adfærdsmønstret, hvor kalve sutter på hinanden, er en ud af flere typer unormal sutteadfærd (på engelsk cross suckling). Ud over urinveje kan sutteadfærden være rettet mod andre kropsdele. Blandt andet kan kalve sutte på ørerne hos andre kalve.

Urindrikning og kalve, der sutter på hinanden ses oftest i mælkefodringsperioden og optræder lejlighedsvis i de fleste slagtekalvebesætninger.

Årsag til urindrikning og kalve der sutter på hinanden:

Kalvene sutter på hinanden fordi de ikke får dækket deres naturlige suttebehov evt. i kombination med, at de tildeles for lidt mælk.

Sultne kalve vil være mere tilbøjelige til at sutte, end kalve der er godt mætte.

Kalve, der fodres i skål eller kar optager typisk mælken meget hurtigere, end hvis de går ved koen eller bliver fodret via pattespand, mælkebar eller sutteautomat. Mælkefodringen sætter gang i kalvens lyst til at sutte.

Hvis ikke kalven får afløb for sit suttebehov direkte i forbindelse med fodringen eller umiddelbart efter ved brug af narresut, er der en risiko for, at den i stedet retter sit udækkede suttebehov mod andre kalve i boksen.

Svært at stoppe kalve, der sutter på hinanden

Når den understimulerede kalv oplever, at den får dækket sit behov ved at sutte på en anden kalv, så er der en stor sandsynlighed for, at den vil gentage denne adfærd. Er en sådan uvane først indlært, så kan den være vanskelig at stoppe.

Det er ikke ualmindeligt at to kalve gensidigt sutter på hinanden. Det er sandsynligt, at kalvene i nogle tilfælde ”lærer” af hinandens ”unoder”.

Kalvene kan have tilegnet sig den unormale adfærd allerede hos mælkeproducenten, men kan mindst lige så vel udvikle adfærden i slagtekalvebesætningen.

Betydning af urindrikning:

Der er ikke gode undersøgelser af adfærdens indvirkning på kalvenes trivsel.

Det kan dog ikke udelukkes at omfattende urindrikning kan have en negativ indflydelse på kalvens fordøjelse og foderoptagelse.

Unormal sutteadfærd, herunder også urindrikning, kan nok ikke fuldstændig undgås, selvom mælkemængder og fodringsprincip er optimeret. Men en høj forekomst af unormal sutteadfærd kan betragtes som et symptom på manglende stimulering af sutterefleksen.

Sådan forebygges urindrikning og unormal sutteadfærd:

  • Unormal sutteadfærd kan forebygges ved at tildele tilstrækkeligt med mælk – gerne mindst 8 liter dagligt
  • Kalvene stimuleres bedst, hvis de fodres via sut. Alternativt skal attraktive narresutter være let tilgængelige umiddelbart efter fodringen. Det kan være en fordel at lære kalvene at bruge sutterne
  • Ved brug af sutteautomater bør kalvene tildeles tilstrækkeligt store portioner til, at de opnår en god mæthedsfornemmelse (mulighed for mindst 2 liter pr. gang). – Dette er samtidig med til at sikre en god logistik omkring sutteautomaten uden for mange ”afvisninger” af kalve, som ikke i tilstrækkelig grad har fået opfyldt deres fodringsmæssige behov
  • Kalvene bør fodres mindst 2 gange dagligt
  • Det er vigtigt, at kalvene får ro til at afslutte deres ”sutteri” inden de forlader sutteautomaten. Installationer der beskytter den drikkende kalv mod andre kalve, kan nok være en fordel også ved fodring i fx skål
  • Høj belægningsgrad med pres på sutteautomatens kapacitet vil være en risikofaktor
  • Fri tilgængelighed af rent vand og let tilgængelighed af godt og velsmagende kalvefoder bør mindske risikoen for urindrikning.

Hvad kan man gøre for at stoppe urindrikning?

Kalve der allerede har udviklet unormal sutteadfærd kan være meget vedholdende i deres adfærd.

  • Man kan forsøge at isætte anti-pattebøjle (plastiknæsering med pigge), der skal fremkalde afværgereaktion fra de kalve der suttes på, men det er ingen ”vidunderkur”. Næseringen skal isættes tidligst muligt i forløbet for at opnå effekt.
  • Spray eller påsmøring af diverse stærkt lugtende stoffer (bl.a. hjortetaksolie eller pebermynteolie) kan have varierende effekt.
  • Nogle mener, at tildeling af sliksten kan dæmpe tendensen til urindrikning. Der kan dog kun forventes begrænset effekt af et sådant tiltag.
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at isolere urin-drikkende kalve i enkeltbokse til efter fravænning af mælk, for at begrænse skader på dem og andre kalve.

Er der mange urindrikkere i en besætning, så ret i stedet fokus mod fodringen af kalvene. Der er sandsynligvis plads til forbedringer.

Se faktaark om urindrikning

Forum for Slagtekalve er et fagligt forum nedsat af Landbrug & Fødevarer, Kvæg (L&F, Kvæg) for at sikre forbindelsen mellem den regionale/lokale del og den centrale del af rådgivningen, samt give indspil til L&F Kvægs sektorbestyrelse vedrørende den fremtidige politik på området.

 

 

Sidst bekræftet: 27-08-2019 Oprettet: 29-03-2017 Revideret: 27-08-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
11.11.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
11.11.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
11.11.19
Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19