Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-06-2019

  

Oprettet: 29-06-2017

Fra kalv til krog sådan bliver vi bedre

Kvægbrugeren skal tjene mere, kalven skal have det bedre og vokse hurtigere, og forbrugeren skal være mere begejstret. Det er ambitionerne for et nyt samlet tiltag på slagtekalveområdet.



Danske slagtekalveproducenter skal sikres en lønsom produktion hele vejen fra kalv til slagtekrog. Derfor har SEGES nu indledt et arbejde, der til slut vil munde ud i et overskueligt og veldokumenteret ’Best Practice’-koncept for slagtekalveproduktion hele vejen fra goldkomanagement hos mælkeproducenten og helt frem til, hvordan vi i kvægbruget kan bidrage med forbedringer, der vil fremme markedsføringen over for forbrugeren.

Chefkonsulent Mogens Vestergaard, der er projektleder på arbejdet, fortæller, at der sådan set findes masser af viden på småkalve- og slagtekalveområdet.

”Men for det første er den viden ikke systematiseret og samlet ét sted, og for det andet er langt fra det hele implementeret i alle slagtekalvebesætninger. Desuden er der huller i vores viden, derfor har vi også brug for at lave nogle specifikke afprøvninger,” forklarer han.

Projektet vil i høj grad koncentrere sig om at afprøve tiltag ude på bedrifterne, så deltagerne får en samlet viden om, hvordan et ’Best Practice’ koncept fungerer i praksis.

”Og til slut skulle det gerne munde ud i en veldokumenteret ’Best Practice’-konceptbeskrivelse over, hvordan du laver en slagtekalv på den mest effektive, mest økonomiske måde, der samtidig tager optimalt hensyn til det enkelte dyrs sundhed og trivsel og medvirker til et lavere medicinforbrug,” fortæller Mogens Vestergaard.

Mælkeproducenter vigtige led

Såvel dyrlæger som mælkeproducenter, slagtekalveproducenter, rådgivere, foderstoffirmaer, analytikere af forbrugertrends og repræsentanter fra detailleddet har været samlet til workshops for at give deres bud på, hvor dansk slagtekalveproduktion kan løftes.

”Det har været enormt interessant at høre deres bud på, hvor udfordringerne ligger. For det er jo langt fra de samme udviklingspotentialer, man ser, når man beskæftiger sig med dansk slagtekalveproduktion fra så forskellige vinkler, som de personer, vi har haft samlet,” fortæller Mogens Vestergaard.

Blandt andet står det klart, at indsatsen bør begynde helt ude hos mælkeproducenten.

”Nogle af de meldinger, vi har fået, er, at de nyfødte tyrekalve ikke altid får en lige så optimal start på livet som kviekalvene, fordi de, sat på spidsen, opfattes som et spildprodukt hos mælkeproducenten. Og hvis det har noget på sig, er det jo i hvert fald et oplagt sted at starte, så vi sikrer, at udgangspunktet for slagtekalveproduktionen er så godt som muligt,” siger han.

Det forbrugeren vil have

Som et nyt element har man tænkt forbrugeren ind i ’Best Practice’-konceptet for slagtekalveproduktionen. Med udgangspunkt i en forbrugerundersøgelse fra 2016, der viste, at forbrugernes viden om, hvordan dansk okse- og kalvekød produceres, var ganske lav, finder Mogens Vestergaard det helt naturligt at inddrage viden om forbrugertrends i en anbefaling til slagtekalveproducenter.

”Det vil være mærkeligt at udvikle slagtekalveproduktionen i en retning, som forbrugeren slet ikke vil have, så selvfølgelig skal vi tænke forbrugerens mening ind. Og det er derfor vores forventning, at vi kan komme med anbefalinger til, hvad man som slagtekalveproducent kan gøre for at understøtte markedsføringen af danskproduceret kalvekød. Det kan være noget med at åbne nogle slagtekalvebesætninger for gæster, at deltage i Åbent Landbrug, medvirke i artikler om slagtekalveproduktionen og så videre,” fortæller han.

Projektet løber i 2017, 2018 og 2019 og støtter op om L&F, Kvægs strategiske mål om at nå en gennemsnitlig nettotilvækst i slagtekalveproduktionen på 700 gram dagligt.

          Forslag til afprøvninger i 2017

  • Totalrådgivning vedrørende slagtekalve
    Hvad sker der, når dyrlæge og slagtekalverådgiver arbejder sammen om en bedrift, involverer mælkeproducentens rådgivere og samtlige råd følges?
  • Mælkeniveau før flytning
    Hvad er optimal mælkefodring hos mælke-producenten, når kalven skal være slagtekalv?
  • Fodring efter ankomst
    Hvad er optimal fodring hos slagtekalveproducenten for at sikre høj tilvækst og god sundhed i en kritisk periode?
  • Belægningsgrad
    Hvad betyder belægningsgraden i starterstalden for tilvækst og sundhed?
  • Sociale kompetencers betydning for tilvæksten
    Har kalve der var opstaldet to og to som spædkalve bedre kompetencer efter flytning end enkeltopstaldede, så de æder mere og vokser bedre?
  • Vandoptagelse
    Hvad betyder vandtemperatur, drikkekoppens udformning mv. for vandoptag og tilvækst?  

 

Relaterede links:

Seks slagtekalveområder under lup

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2017

Sidst bekræftet: 29-06-2017 Oprettet: 29-06-2017 Revideret: 29-06-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Ukrainsk begejstring over erfagruppe
Fem sjællandske mælkeproducenter samler deres ukrainske medarbejdere i en erfagruppe, der giver dem både netværk, glæde og ...
29.11.19
Undgå kalvediarré med ren mælk, ren boks og ren kalvepasser
Diarré giver kalven et livsvarigt knæk. Derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos såvel tyre- som kviekalve.
15.11.19
Her kan udenlandske ansatte genopfriske klovbeskæring
Hvis dine udenlandske medarbejdere udfører klovbeskæring, kan de korrekte metoder genopfriskes i film med engelsk underteks...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19

Læs også