Oprettet: 23-02-2018

Goldning med antibiotika - gør det rigtigt

Brug kun goldprodukter ved goldbehandling – aldrig antibiotika, som er beregnet til injektion i kroppen. Sidstnævnte er ulovligt.

 
Man kan ikke behandle sig ud af problemer med yversundheden. Det er management-faktorerne, man skal se på først.

Fra tid til anden finder mejeriet antibiotikarester i den leverede mælk. Det kan skyldes uheld, fordi en behandlet ko ikke er mærket korrekt, eller fordi tilbageholdelsestiden ikke er overholdt. Men det kan også skyldes forkert – eller i værste fald ulovlig – anvendelse af antibiotika. I de sidste par måneder har der været nogle tilfælde af ‘uheld’, der skyldes ulovlig goldkobehandling. I disse tilfælde er der anvendt såkaldte injektionsantibiotika til goldbehandling – i stedet for de goldprodukter, der er udviklet til formålet.

Dybt problematisk

Det er dybt problematisk af flere årsager. Der anvendes større mængder af et injektionsprodukt pr. kirtel sammenlignet med et goldprodukt. Det betyder et øget forbrug af medicin pr. ko og, hvis man samtidig anvender proceduren på alle køer, et øget medicinforbrug i hele besætningen. Det strider desuden mod gældende lovgivning samt SEGES’ og Dyrlægeforeningens anbefaling om kun at goldbehandle køer, som er inficeret. Når man spørger rundt blandt mælkeproducenter og deres dyrlæger, svarer flere, at den direkte årsag er, at injektionsmedicin er billigere, og at man desuden ikke vil udtage prøver på køer til goldning ud fra et økonomisk perspektiv. Nogle nævner, at denne praksis er udbredt og har stået på længe i visse besætninger.

L&F-formand: Helt uacceptabelt

Formand for L&F, Kvæg, Christian Lund er meget kritisk overfor disse landmænd og dyrlæger:

”Det, de gør, vil føre til et højere medicinforbrug i besætningen. Vi landmænd skal opføre os ansvarligt, når vi bruger antibiotika på grund af risikoen for resistens, når der bruges for meget. Med sundhedsrådgivningen har vi fået muligheden for selv at behandle vores køer med penicillin. Det har taget mange år at få den lovgivning på plads. Den praksis, der her refereres til, er ulovlig og helt uacceptabel.”

Han understreger, at goldning med forkert antibiotika også strider mod kvægbranchens holdning om et ansvarligt forbrug.

”Vi skal anvende så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Jeg kan kun opfordre mine kollegaer til at tage brugen af antibiotika yderst seriøst – det er helt centralt, hvis vores forbrugere skal have tillid til os som mælkeproducenter. Det forventer samfundet af os,” tilføjer Christian Lund.

Der er flere problemer med at anvende injektionsmedicin til goldning:

  • Vi kender ikke udviklingen af antibiotikaresistens ved denne behandlingsform
  • Vi kan ikke fastslå en sikker tilbageholdelsestid
  • Det er ulovlig anvendelse af injektionsmedicin
  • Det er ulovligt ikke at undersøge mælkeprøver før goldning med antibiotika

Besætninger, der anvender denne procedure, er erfaringsmæssigt karakteriseret ved, at de har et grundlæggende problem med yversundhed og forsøger at løse det ved systematisk brug af antibiotika.

Arla: Spil ikke hasard med mælkekvaliteten

Ifølge Steen Nørgaard Madsen, medlem af Arlas bestyrelse, ligger vi i Danmark blandt de dårligste på tankcelletal – et af de vigtigste parametre til vurdering af yversundhed – når vi ser på de øvrige lande, hvor Arla har leverandører, og som vi sammenligner os med.

”Der er derfor ikke noget ’quick fix’ – man kan ikke bare behandle sig ud af problemerne og desuden spille hasard med mælkekvaliteten. Jeg mener, at rådgivere, der anvender disse metoder, ikke opfører sig professionelt. De skaber ikke vedvarende værdi i besætningen,” lyder det fra Steen Nørgaard Madsen.

Dyrlægeforeningen: Behandling forbedrer ikke yversundheden

SEGES har i samarbejde med bl.a. Dyrlægeforeningen udarbejdet flere vejledninger om korrekt behandling med antibiotika. Men der skal mere til for at forbedre yversundheden. Jens Philipsen, formand for Dyrlægeforeningens faggruppe Kvæg, siger: ”Det, der karakteriserer besætninger med en god yversundhed, er styr på hygiejne i senge, hos køer og ved malkning. Desuden har de veldefinerede malkerutiner og procedurer for løbende opfølgning på smittede køer samt proaktiv anvendelse af diagnostik for at fravælge dyr, der ikke skal behandles,” forklarer Jens Philipsen. Han tager desuden skarpt afstand fra kollegaer, der medvirker i forkerte goldningsstrategier og opfordrer til, at landmanden og dyrlægen i fællesskab lægger en effektiv handlingsplan.

”Og den plan behøver ikke nødvendigvis at indebære brug af store mængder antibiotika. Det er management-faktorerne, man skal se på først,” siger Jens Philipsen.

SEGES vil i den kommende tid, sammen med Arla og Dyrlægeforeningen, arbejde videre med problemstillingen og bl.a. forsøge at afdække omfanget. Det vil give mulighed for at sætte ekstra fokus på risikobesætninger.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 4, 2018

Se film om afgoldning

To film viser kort og klart procedurerne for hhv. korrekt afgoldning af køer og korrekt brug af patteforsegling. Find filmene på www.landbrugsinfo.dk/kvaegfilm under kategorien Mælkekvalitet.

 Bedre mælkekvalitet - korrekt afgoldning af køer

 Bedre mælkekvalitet – Korrekt brug af patteforsegling

Sidst bekræftet: 23-02-2018 Oprettet: 23-02-2018 Revideret: 23-02-2018

Forfatter

Kvæg
Jaap Boes

Af samme forfatter

Robuste kalve – godt begyndt er halvt fuldendt
De første uger i kalvens liv er afgørende for, om den kommer godt i gang. Når kviekalven får lungebetændelse som ung, går d...
20.08.18
Økonomi i naturpleje
Det ér muligt at tjene penge på at pleje naturarealer med kvæg.
19.12.16
Slagtning - køling og modning
Faktablad - Smag på Landskabet
05.04.16
Slagtning - transport
Faktablad - Smag på Landskabet
05.04.16
Systematisk fejlfinding
Indledning - Multifaktorielle besætningsproblemer
11.12.15