Subklinisk vomacidose er vom-pH på 5,2-6,0
Vom-pH hos højtydende køer varierer i løbet af døgnet afhængigt af, om koen æder, tygger drøv, fordøjer foder eller der sker absorption af kortkædede fedtsyrer.
Subklinisk vomacidose er vom-pH på 5,2-6,0
Vom-pH hos højtydende køer varierer i løbet af døgnet afhængigt af, om koen æder, tygger drøv, fordøjer foder eller der sker absorption af kortkædede fedtsyrer.
Hvis vom-pH i en længere periode (flere timer) falder til under 5,2, defineres det som klinisk vomacidose.
Subklinisk vomacidose defineres som vom-pH mellem 5,2 og 6,0.
I modsætning til klinisk vomacidose kan subklinisk vomacidose opstå i flere omgange, og pH vil efter minutter til timer stige til normalt niveau uden indgriben.
Malkekøer, der fodres efter at opnå maksimal mælkeproduktion, har større risiko for at udvikle vomacidose.
Der er flere risikofaktorer, der påvirker forekomsten af subklinisk vomacidose.
Risikofaktorer i forhold til subklinisk vomacidose
Fodring af højtydende malkekøer og subklinisk vomacidose
De fodringsmæssige faktorer i forhold til subklinisk vomacidose er hovedsageligt:
- Mængden af organisk stof, der bliver forgæret i vommen
- Hastigheden og mængden af stivelse, der fordøjes i vommen
- Mængden af NDF i foderet
- Partikelstørrelsen i TMR-blandingen.
Management, miljø og subklinisk vomacidose
De vigtigste management- og miljørisikofaktorer er:
- Varmestress
- Overbelægning
- Variation i fodersammensætning og udfodringstidspunkter.
1.kalvskøer har større risiko for at udvikle subklinisk vomacidose.
Subklinisk vomacidose medfører betydelige økonomiske tab for mælkeproducenterne i form af halte køer, fald i mælkeproduktionen og større udgifter til behandling af syge dyr.
Formålet med forsøget var at undersøge om køer i højrisikogruppe (HR) reagerede forskelligt fra køer i lavrisikogruppe (LR) på vomacidose påvirkninger, og om reaktionen ændrede sig ved gentagne påvirkninger.