Oprettet: 13-12-2019

Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation

Med brugen af kønssorteret sæd på de yngste køer kan man næsten undgå, at besætningen avlsmæssigt kommer bagud i forbindelse med forlænget laktation.


Forlænget laktation uden brug af KSS mindsker den økonomiske gevinst af avlsarbejdet.

Af: Julie B. Clasen, Aarhus Universitet og Morten Kargo, SEGES og Aarhus Universitet

Forlænget laktation betyder, at kælvningsintervallerne bliver længere. Dermed får køerne deres anden og efterfølgende kalve senere end køer med kortere kælvningsintervaller. Alt andet lige betyder det, at køerne i besætningen avlsmæssigt kommer bagud, og at en potentiel økonomisk gevinst ved et højere avlsmæssigt niveau går tabt. Dette avlsmæssige efterslæb kan imidlertid mere eller mindre undgås ved at anvende kønssorteret sæd (KSS) på den yngste del af besætningen.

Hvis man stræber efter at producere den næste generation af kvier ud af førstegangskælvere, undgår man nemlig, at gennemsnitsalderen blandt ko-mødrene stiger, da første kælvning jo ikke udskydes ved forlænget laktation. Og med anvendelse af KSS bestemmer man langt hen ad vejen selv, hvilke køer der skal være mødre til næste
generations kvier.

Brug KSS på 70 pct. af kvierne

I en undersøgelse er de økonomiske konsekvenser af ændret avlsmæssigt niveau i besætningen ved forlænget laktation kombineret med KSS undersøgt. Resultatet viser, at forlænget laktation uden brug af KSS mindsker den økonomiske gevinst af avlsarbejdet – altså skaber et avlsmæssigt efterslæb i forhold til udgangspunktet. Der skal dog ikke meget KSS til for at mindske dette efterslæb og forøge det genetiske niveau. Den bedste strategi blandt de undersøgte er at anvende KSS på 70 pct. af kvierne og 30 pct. af køerne og kun forlænge laktationen i førstekalvskøerne. Årsagen til, at denne strategi er bedre end KSS på 100 pct. af kvierne skyldes, at de genetisk bedste førstekalvs-køer ofte er bedre end de genetisk dårligste kvier trods aldersforskellen.

Udvælgelsen af kvier og køer til KSS og kødkvægssæd blev baseret på genomiske avlsværdital. Det skal dog understreges, at hvis besætningen
allerede bruger KSS, vil udgangspunktet være højt. Derfor skal der mere KSS til at mindske eller undgå avlsmæssigt efterslæb. Hvilken forlængelsesstrategi, der er bedst inden for KSS-strategi, er varierende.

Mulighed for øget profit

Hvis man inkluderer det genetiske niveau i dækningsbidraget beregnet fra SimHerd, er der øget profit at hente i forlænget laktation. Kombinerer man desuden anvendelsen af KSS med brug af kødkvægssæd, giver det mulighed for at øge indkomsten fra salg af slagtekalve med en højere værdi.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen Kønssorteret sæd minimerer det genetiske efterslæb ved forlænget laktation

Læs også:

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 23, 2019
Sidst bekræftet: 13-12-2019 Oprettet: 13-12-2019 Revideret: 13-12-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Morten Kargo

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Fedtsyrer i mælken kan overvåge vægttab hos malkekøer
Der er en høj sammenhæng mellem indholdet af specifikke fedtsyrer i mælken og vægttab hos malkekøer først i laktationen. De...
29.06.18
Fedtsyrer i mælk kan forbedre avlsværdivurderingen for ketose.
Fedtsyresammensætning i mælk har høj genetisk arvbarhed og en systematisk analyse af fedtsyrer i kontrolmælk kan supplere B...
29.06.18
Krydsning af malkeracer virker uanset managementniveau!
Det er en myte, at det kun er besætninger med lavt managementniveau, der kan drage fordel af at krydse.
10.10.17
Se her om genomisk test betaler sig i din besætning
Gevinsten ved at bruge genomisk test til at hæve det avlsmæssige niveau afhænger i høj grad af besætningens forudsætninger....
29.08.17
Genomisk test skal kombineres med kønssorteret sæd og sæd fra kødkvæg
Jo mere konsekvent man bruger sin viden fra de genomiske test og kombinerer med kønssorteret sæd og kødkvægssæd – jo større...
04.05.17