Flere studier har vist, at en høj mælketildeling øger tilvæksten hos spædkalve. I disse studier er kalvenes tilvækst dog kun fulgt frem til mellem en uge og en måned efter fravænning. Altså er langtidseffekterne ikke medtaget. Det er dog et velkendt problem at kalve, der kommer fra et højt mælkeniveau, ofte har et meget lavt indtag af kraftfoder.
Det betyder, at de er svære at holde i gang tilvækstmæssigt, når de kommer over på et lavere mælkeniveau i slagtekalvebesætningen. Dette skyldes, at et højt indtag af mælk typisk går ud over optagelsen af kraftfoder, hvilket medfører en reduceret udvikling af vommen før fravænning.
Effekterne af højt mælkeniveau til kalve undersøgt i USA
Et studie udført i 2019 i USA har undersøgt effekterne af et højt mælkeniveau på kalvenes tilvækst frem til fire måneders alderen samt på fordøjeligheden af kraftfoderet ved fravænning (Hu et al., 2019). Fordøjeligheden kan bruges som et mål for vomudviklingen på det pågældende tidspunkt.
I forsøget blev 49 Holstein tyrekalve fra omkring 3-dages alderen og frem til dag 56 enten fodret med 660 eller 990 g mælkepulver om dagen, fordelt på to fodringer. Kalvene havde fri adgang til kraftfoder og hø. I den sidste uge inden fravænning blev kalvene kun fodret på halvt mælkeniveau ved at springe den ene daglige mælkefodring over.
Højt mælkefodringsniveau giver ikke kalvene højere tilvækst
Forsøget fandt, at kalvene på højt mælkeniveau voksede signifikant mere i de første tre leveuger sammenlignet med kalvene på det moderate mælkeniveau.
Dog viste forsøget også, at den positive effekt af den høje mælketildeling på tilvæksten ikke fortsatte frem til fravænning ved dag 56, da der ingen effekt blev fundet på den daglige tilvækst for hele mælkefodringsperioden (0,64 kg pr. dag på højt niveau vs. 0,63 kg pr. dag på moderat niveau).
Altså var tilvæksten i den sidste del af mælkefodringsperioden reduceret sammenlignet med gruppen af kalve på det moderate mælkeniveau.
Mindre mælk før fravænning får kalvene til at æde mere kraftfoder
Forsøget fandt også, at kalvene på det moderate mælkeniveau før fravænning havde et signifikant højere indtag af kraftfoder samt en bedre energiudnyttelse. Det kan tilskrives, at disse kalve også havde en højere fordøjelighed af kraftfoderet, herunder især af fiber-fraktionen (NDF).
Kalvene på det moderate mælkeniveau havde ved fravænning en tilsyneladende fordøjelighed af tørstoffet i kraftfoderet på næsten 77 %, mens kalvene på det høje niveau kun fordøjede lidt over 70 % af tørstoffet.
Det tyder derfor på, at kalvene på det moderate mælkeniveau har haft en bedre udvikling af vommen ved fravænning. En kalv kan nemlig kun fordøje fibre og NDF, når dens vom er udviklet og befolket af vommikroorganismer.
80 g. højere daglig tilvækst hos kalve med moderat mælkeniveau
Den manglende udvikling af vommen ved fravænning havde betydelige negative konsekvenser for den efterfølgende tilvækst frem til fire måneders alderen.
Efter mælkefodringsperioden havde kalvene på det moderate mælkeniveau en 80 g højere daglig tilvækst (0,99 vs. 0,91 kg/d). Kalvene på det moderate mælkefodringsniveau havde desuden også en højere tilvækst pr. kg tørstof.
Nedtrap mælkemængden til tyrekalven før flytning
Fra studiet kan det konkluderes, at kun en uge på lavt mælkefodringsniveau er for kort tid til at sikre, at en kalv, der har været fodret på et højt mælkeniveau, får en stor nok optagelse af kraftfoder til at opnå en passende vomudvikling før fravænning.
SEGES' anbefaling i forhold til mælkefodring af kalve:
Hvis kalven skal blive til en slagtekalv og flyttes i mælkefodringsperioden, er det derfor vigtigt at nedtrappe kalven fra fx 8-10 L mælk hos leverandøren ned til fx 5-6 L mælk pr dag, INDEN flytning.
Denne anbefaling er 100 % i tråd med vores egne resultater i projekt ’Fra kalv til krog’, hvor vi også finder, at kalven klarer sig bedst i starterstalden i slagtekalvebesætningen, når den har lært at æde kraftfoder hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at du taler med dine kalveleverandører omkring mælkefodringsstrategi for at sikre kalvene de bedste vækstbetingelser, når de havner i din stald.
Forfattere:
Mirka Thorsteinsson, Finn Strudsholm & Mogens Vestergaard, SEGES
