Oprettet: 15-05-2020

Gode erfaringer med par- og gruppevis opstaldning af kalvene fra 7 dage

Bedre sundhed, trivsel og tilvækst hos kalvene. Sådan oplever otte konventionelle mælkeproducenter opstaldning af kalvene i par eller grupper fra 7 dages-alderen. Læs her hvordan de griber det an.

For at leve op til Fødevareministeriets dyrvelfærdsmærke, hjertemærket, skal kalvene være opstaldet to og to eller gruppevis fra de er syv dage gamle. Men hvordan griber man det an, hvis man som konventionel mælkeproducent gerne vil leve op til det, men ikke har erfaring med det? Jordbrugsteknologstuderende og praktikant hos Seges, Marie Futtrup har besøgt og interviewet otte konventionelle mælkeproducenter, som praktiserer tidlig par- eller gruppevis opstaldning, for at høste deres erfaringer og gode råd.

Bedre sundhed og trivsel

”Jeg valgte udelukkende at besøge konventionelle landmænd, fordi jeg gerne ville høre erfaringerne fra nogen, der selv havde valgt denne opstaldningsform, modsat økologer, der er pålagt lovkrav,” fortæller Marie Futtrup. De otte besætninger, hun besøgte, varierede i størrelse fra 35 til 1.250 køer. Men fælles for dem alle var, at de var meget positive overfor den tidlige fælles opstaldning:
”Helt overordnet var der enighed om, at sygdomsniveauet enten er det samme eller bedre, og at kalvene trives bedre og har en bedre tilvækst,” fortæller Marie Futtrup. De fleste oplever mere rolige og sociale kalve, og at kalvene kan trække hinanden op, så en ellers lidt sløj kalv får drukket med de andre og på den måde måske undgår sygdom.

Ingen oplever, at kalvepasningen er blevet mere bøvlet. Tvært imod oplever de seks af producenterne, at det er blevet lettere at passe kalve pga. færre antal hytter at strø og muge ud i og mindre tidsforbrug til at lære kalvene at drikke. De to øvrige oplever, at arbejdsbyrden er den samme.

Praktiske løsninger tilpasset bedriften

Iflg. Marie Futtrup er der stor variation mellem de praktiske løsninger, som bedrifterne har valgt.
”De hvide plastikhytter med fælles løbegård bruges meget ved parvis opstaldning, men på forskellig vis. Hver gård har sin måde at gøre det på – ingen gør det ens, og det var fedt at se den måde, de alle havde gjort det, så det passede lige til dem,” forklarer hun.

De varianter hun så var bl.a.: Fælleshytter med 4-5 kalve i hver og med suttebar. Adskilte enkeltbokse, som slås sammen efter nogle dage. Udendørs plastikhytter, hvor kalvene gik to og to fra dag ét med hver sin hytte og en fælles løbegård. Udendørs og indendørs plastikhytter, hvor kalvene først lærte at drikke i en dags tid og senere blev flyttet sammen med en makker.

Gode råd og anbefalinger

Af gode råd og anbefalinger havde producenterne følgende: Sørg for, at kalvene har nogenlunde samme alder/størrelse. Vær opmærksom på, at kalvene får den mængde mælk, de skal have. Vær obs på hygiejne og smittebeskyttelse. Og endelig, som en af dem bemærkede:
”Spring ud idet – man kan tit have mange fordomme overfor nye ting, men det er naturligt, sundere og bedre for kalvene, at de går sammen med en anden kalv.”


Hver sin hytte med løbegård, som slås sammen efter nogle dage.


Adskilte enkeltbokse, som slås sammen efter nogle dage.


Fælleshytter med 4-5 kalve i hver og med suttebar


Parvis opstaldning fra dag ét.

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 10.
Sidst bekræftet: 15-05-2020 Oprettet: 15-05-2020 Revideret: 15-05-2020

Kontakt

Specialkonsulent

Peter Raundal

Sundhed og produktion


Forfatter

HusdyrInnovation