Sådan får du succes med kalve og mælkefodringsautomater

Opstaldning af kalve i grupper kombineret med mælkefodringsautomater er arbejdsbesparende. Samtidig kan det indebære en række fordele for kalvene, forudsat at gruppestørrelsen ikke er for stor, og at konkurrencen om drikkestationen minimeres. En række danske forsøg har nemlig vist, at en høj belægning ved mælkefodringsautomaten medfører problemer med konkurrence blandt kalvene. Desuden viste forsøgene, at både en lav mælkemængde og et højt antal mælkeportioner øger den tid, kalvene optager drikkestationen, og det kan give "flaskehalsproblemer". 

En af fordelene ved mælkefodringsautomater er, at kalvene får tilfredsstillet deres behov for social kontakt ved fællesopstaldning. En anden fordel er, at mælken tildeles via en sut, så kalvens suttebehov kan tilfredsstilles i forbindelse med mælkeoptagelse.

Et problem kan være, at små kalve kan have svært ved at klare sig i konkurrencen om adgang til drikkestationen, hvis der er mange kalve i gruppen. Et andet problem kan være, at kalvene fortrænges fra drikkestationen, før de har fået tilfredsstillet deres suttebehov, og derfor går ud i fællesboksen og retter sutteadfærden imod andre kalve. 

Spørgsmålet er altså: Hvordan praktiserer vi automatisk mælkefodring, således at fordelene udnyttes og problemer undgås? Der er ved DJF, AU gennemført en række forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter for at undersøge, hvordan automatisk mælkefodring bedst gribes an. 

Max. 10-12 kalve pr. mælkefodringsautomat

I ét forsøg blev virkningen af antal kalve om én drikkestation undersøgt (Jensen, 2004). Der var betydelig mere konkurrence om adgang til drikkestationen i grupper med 24 kalve end i grupper med 12 kalve. Eksempelvis blev kalvene i de store grupper forstyrret i 50 % af deres tid i drikkestationen, mens kalvene i de små grupper kun blev forstyrret i 10 % af tiden. Der var ligeledes mere ventetid og flere fortrængninger fra drikkestationen i de store grupper end i små grupper. 

Den øgede konkurrence om adgang til drikkestationen fik kalvene i de store grupper til at øge drikkehastigheden, men de var utilbøjelige til at besøge stationen uden for deres normale aktivitetsperioder. En gruppestørrelse på maksimalt 10 kalve er at foretrække, da det, ud over et lavere niveau af konkurrence, også vil medføre en lavere risiko for luftvejsinfektioner (Svensson et al., 2003). 

Svensson og Liberg (2006) fandt ligeledes, at kalve i grupper á otte kalve havde 40 % lavere risiko for luftvejslidelser og 40 gram højere daglig tilvækst end kalve i grupper á 16 kalve. 

Mere hjælp til at lære at drikke ved store grupper af kalve 

En anden grund til at anbefale en lille gruppestørrelse er, at kalvene skulle have mere hjælp til at lære at bruge mælkeautomaten, jo flere kalve der var i gruppen (gruppestørrelse 8-24 kalve). 

Kriteriet for, at kalvene behøvede hjælp, var, at de havde drukket mindre end halvdelen af deres daglige ration. Kalvene i dette forsøg blev indsat enten ved seks eller ved 14 dages alder. Og gennem den første uge efter indsættelse i gruppen med mælkeautomater var der betydeligt flere af de yngste kalve, der ikke formåede at drikke deres daglige ration (6 liter/dag), medmindre fodermesteren hjalp dem ind i drikkestationen. 

Giv mere end fem liter mælk dagligt 

Forsøgene har også vist, at kalve bør tildeles en høj mælkemængde dagligt. Mælkemængden betyder nemlig meget for antallet af forgæves besøg i drikkestationen (Jensen og Holm, 2003; Jensen, 2006). Kalve på lav mælkemængde (5 liter/dag) havde således i gennemsnit 35 forgæves besøg i mælkefodringsautomaten per dag sammenlignet med 15 forgæves besøg i mælkefodringsautomaten per dag for kalve på høj mælkemængde (8 liter/dag). 

Det vil sige, at kalve på lav mælkemængde flere gange i døgnet gik forgæves efter mælk. Det betød, at kalve på lav mælkemængde optog mælkefodringsautomaten i 51 min per dag mod 42 min per dag for kalve på høj mælkemængde. Heraf var de 30 min forgæves besøg for kalve på lav mælkemængde mod 14 min for kalve på høj mælkemængde (Jensen, 2006). 

Mange forgæves besøg i mælkefodringsautomaten er uheldigt, fordi det, specielt ved høj belægning, kan betyde, at mælkefodringsautomaten blokeres, så kalve, der har ret til mælk, ikke kan komme til.

Få og større mælkeportioner er bedst i mælkefodringsautomater

Antallet af mælkeportioner har stor betydning for kalvenes brug af mælkefodringsautomaten. Kalve, som fik deres mælkemængde (6 liter/dag) fordelt på fire portioner i forhold til otte portioner, optog drikkestationen i kortere tid af døgnet (Jensen, 2004). 

Uanset hvor meget mælk kalven får, så stimuleres suttemotivationen ved hver mælketildeling. Kalvene optager derfor mælkefodringsautomaten i længere tid, når mælkerationen fordeles på otte portioner frem for fire, da de skal have tilfredsstillet deres suttemotivation efter hver mælkeportion. 

Få og større portioner medfører sandsynligvis også mindre risiko for at kalvene sutter på hinanden, dels fordi suttemotivationen udløses færre gange, og dels fordi kalven når at få sit suttebehov tilfredsstillet, mens den drikker.

Flere fordele ved gradvis fravænning af mælk

Ved brug af mælkefodringsautomater, er det oplagt at reducere mælkemængden gradvist ved fravænning. Gradvis fravænning frem for pludselig fravænning bevirker, at kalvene er mindre tilbøjelige til at sutte på andre kalve i forbindelse med fravænning og gør, at de ikke oplever et brat fald i energioptagelse i forbindelse med fravænning. 

Gradvis fravænning er specielt vigtig hvis kalvene skal fravænnes fra en høj mælkemængde (Nielsen et al., 2007). Gradvis fravænning kan praktiseres på forskellig måde. I et forsøg blev virkningen af antal måltider, under gradvis fravænning over to uger, undersøgt for kalve på hhv. høj og lav mælkemængde. Efter én uge, hvor mælkemængden var trappet ned til det halve, var der ingen væsentlige virkninger af hverken mælkemængde eller af antal måltider på, hvor lang tid kalvene optog drikkestationen, men 60 % af tiden i mælkefodringsautomaten udgjordes af forgæves besøg for alle kalve (Jensen, 2006).

Forfatter: Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet