Feedback Form

KvægInfo - 2391

Oprettet: 24-01-2014

Dansk kvægbrug 1900-2010 - med fokus på produktivitet og afledte miljøeffekter

Hvad er der sket indenfor kvægbruget i Danmark fra 1900 og frem til i dag?

Med udgangspunkt i en overordnet beskrivelse af kvægbruget, er der opstillet typiske kvægbrug fra 1920-1950-1980 og 2010 som udgangspunkt for at kvantificere udviklingen i produktiviteten og de afledte konsekvenser på miljøet (kvælstof og drivhusgasser). 

Af seniorforsker Troels Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet -  seniorforsker Martin Riis Weisbjerg, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg

Introduktion
Gennem perioden er der sket markante ændringer i kvægproduktionen. Konsekvenser heraf på produktivitet og den afledte potentielle belastning af miljøet er søgt konkretiseret ved at opstille typebedrifter repræsenterende udviklingen fra 1920 til 2010. Således 1) 1920, hvor produktionen var baseret på de lokale ressourcer dog med nogen import af foderprotein; 2) 1950, hvor der er en begyndende brug af handelsgødning og indførsel af mekanisering; 3) 1980, hvor produktionen er i fokus og endnu uden større hensyntagen til de i de efterfølgende årtier erkendte negative påvirkninger af det omgivende miljø, samt 4) 2010 som repræsenterer nutiden og en produktion under markant indflydelse af de miljømæssige tiltag, som er kommet siden iværksættelsen af den første vandmiljøplan i 1987.

Materiale
Bedrifterne tager udgangspunkt i kvægholdet på et gennemsnitligt brug med malkekvæg, samt ammekvæg i 1980 og 2010, således at brugene beskriver det samlede kvæghold i Danmark de pågældende år. Heste er medtaget i 1920 og 1950 da de i denne periode udgjorde en del af behovet for arbejdskraft som senere dækkes at forbrug af el og diesel på bedrifterne. De faktiske kvægbedrifter vil derfor være anderledes da der også her vil være andre husdyr, men for at få det mest direkte udtryk for kvægholdets udvikling er bedrifterne opstillet med udelukkede kvæg, samt de for markarbejdet nødvendige heste.

Foderbehovet er defineret og der er sammensat en foderration, som dækker behovene for energi og protein samt tilgodeser dyrenes optagelseskapacitet, ud fra statistik og diverse andre opgørelser, mens der ikke er lavet yderlige beregninger af f.eks. behov for supplerende mineraler. Baseret herpå samt oplysninger om afgrødernes udbytte er der lavet en afstemning mellem foderbehov og det nødvendige areal med de forskellige afgrøder og behov for anvendelse af importeret foder. Ved denne afstemning er det desuden vurderet, hvor stor andel der er tilbage til det øvrige husdyrhold, da der ikke i statistikken er direkte overensstemmelse mellem foderbehov og afgrødernes udbytte. Det beregnede areal kan afvige fra det der rent faktisk var til en typisk kvægbedrift, dels fordi bedriften havde andre husdyr, dels fordi bedriften producerede afgrøder til salg (korn, sukkerroer mv.) eller købte korn til foderbrug.  

Herefter er staldsystemet og håndteringen af husdyrgødning fastlagt, og der er defineret forventede tab af kvælstof i kæden fra stald til mark som grundlag for at opstille en bedriftsbalance for kvælstof. Det er antaget at al husdyrgødning bruges på bedriften og at der indkøbes handelsgødning svarende til det gennemsnitlige forbrug pr ha i Danmark, dog er forbruget i 2010 beregnet ud fra reglerne for udnyttelse af husdyrgødning.  

Udledningen af drivhusgasser er baseret på en livscyklus analyse (LCA), hvor den samlede udledning af drivhusgasser i kæden indtil mælk og kød forlader bedriften indgår. Det betyder f.eks. at udledningen af drivhusgasser ved produktion, forarbejdning og transport af importeret foder og handelsgødning er medtaget.

Resultater
Produktionen i perioden fra 1920 til 1950 var baseret på stort set samme antal dyr med 7-8 køer pr. bedrift med tilhørende ungdyr, primært kvier til erstatning for køer der udsættes. Tyreholdet er i 1920 og 1950 en ligelig kombination af fedekalve slagtet ved 4-6 måneder og avlstyre, mens det senere udelukkende er slagtekalve. Der var et overskud af kalve i 1920 og 1950 som blev slagtet umiddelbart efter fødsel; således blev der i 1950 slagtet 0,5 mill. spædkalve ud af antaget 1,5 mill. fødte kalve.  

Tabel 1. Produktionsomfang indenfor køer, opdræt og tyre på typebedrifterne

År   1920 1950 1980 2010
Køer Årsdyr 7 8 20 134
  vægt, gns kg 430 470 520 585
Produktion mælk, kg EKM 1804 3435 5058 8994
  fedt % 3,55 3,91 4,22 4,30
  protein % 2,85 3,13 3,41 3,45
  tilvækst, kg pr år 20 30 40 40
Udskiftning % 25 30 40 38
Kælvninger Pr. årsko 0,8 1,0 1,1 1,0
Fodring FE 2400 3225 4325 6760
  tørstof, kg 3314 4006 4777 7176
  % råprotein i ts 13,8 13,5 18,7 15,8
           
Opdræt Årsdyr 5 6 22 126
  vægt, gns. kg 218 232 257 276
Produktion klv. alder, mdr 32 30 29 26
  kg e. kælvning 400 440 485 530
  tilvækst, g pr. dag 373 439 503 615
Fodring FE 1135 1275 1580 1855
  tørstof, kg 1485 1571 1842 2209
  % råprotein i ts 14,8 14,3 19,0 15,2
           
Tyre Årsdyr 2 2 12 55
  vægt, gns. kg 125 134 220 233
Produktion afg. mdr 24 16 12 11
  kg v afgang 215 230 400 424
  tilvækst, g pr. dag 245 393 989 1139
Fodring FE 750 1200 1880 2080
  tørstof, kg 911 1201 1695 2011
  % råprotein i ts 15,0 15,6 17,3 14,4

Tabel 1 giver antal dyr, produktion af mælk og kød, samt fodertildelingen til de enkelte dyregrupper. Det samlede foderoptag i besætningen bliver i de fire år henholdsvis 3425, 4481, 7191 og 9237 FE pr. årsko (køer med tilhørende ungdyr = MPE), men i forhold til produktionen af mælk og kød var fodereffektiviteten stigende fra 39 % i 1920 til 57 % i 2010, se tabel 2. 


Tabel 2. Oversigt over produktion, foderforbrug og effektivitet i malkekvægholdet (køer og tilhørende ungdyr)

År 1920 1950 1980 2010
Mælkeydelse, kg EKM pr. årsko 1804 3435 5058 8994
Tilvækst, kg pr. MPE 152 200 457 422
Foderforbrug, FE pr. MPE 3425 4481 7191 9237
Tørstof, kg pr. MPE 4604 5522 8101 9983
Protein, kg råprotein pr. MPE 655 757 1456 1569
Foderkvalitet, FE pr. kg tørstof 0,74 0,81 0,89 0,93
Protein, g råprotein pr. kg ts 142 137 180 157
Fodereffektivitet1, % 39 49 54 57
Proteineffektivitet2, % 12 19 16 23

1: Fodereffektivitet: Standardbehov af FE til mælk og kød i procent af samlet optag;
2: Proteineffektivitet: Protein i mælk og kød i procent af optaget protein

Proteinforsyningen var i 1920 og 1950 begrænset af et lavt indhold i grovfoderet og specielt i 1950 af et begrænset forbrug af importerede oliekager, trods dette var udnyttelsen af proteinet i 1920 kun 12 % primært pga. den lave produktion af mælk. I 1950 var udnyttelsen højere, 19 %, hvilket kan forklares ud fra den stigende ydelse og en øget forståelse for behovet for protein til kvæg gennem forsøg gennemført som en konsekvens af begrænsninger i protein importen pga. 2. verdenskrig. I løbet af de næste 30 år steg importen af foderprotein markant, og samtidigt blev tildelingen af kvælstof til afgrøderne øget, hvilket påvirkede afgrødernes indhold af protein positivt. Det betød at tildelingen af protein blev øget markant, og derfor faldt udnyttelsen af foderprotein til 16 % i 1980 trods stigningen i mælkeydelsen. Medvirkende til faldet var den øgede kødproduktion, da udnyttelsen af protein er lavere til kødtilvækst end mælkeproduktion. Efter en periode med fokus på udnyttelsen af kvælstof, faldt indholdet af protein i foderet til 157 g per kg tørstof, hvilket betød at udnyttelsen af foderproteinet steg til 23 % i 2010 som gennemsnit for malkekvægholdet. 

Foderoptaget er i figur 1 angivet som relativt optag af de enkelte fodermidler over et år pr. MPE. I de to første år – 1920 og 1950 - vil det typisk dække over nogen variation i den daglige tildeling, med den største andel af foderet i sommerperioden, hvorfor frisk græs udgjorde 34-38 % af årsrationen. Forbruget af oliekager, importeret foder, var begrænset indtil 1950, og steg herefter markant til godt 20 % af det samlede forbrug i 1980 og 2010. I de sidste 30 år fra 1980 til 2010 er det øgede foderoptag primært kommet fra en øget andel af grovfoder. Grovfoderandelen er øget fra 57 til 65 % af foderoptaget, hvilket har været sammenfaldende med en øget andel af majsensilage.  


Figur 1. Sammensætningen af foderrationens energiindhold (FE) til malkekvægholdet 

Udviklingen i foderforbruget og et generelt stigende udbytte i afgrøderne betyder, at arealbehovet til at producere 1000 kg mælk, se figur 2, falder fra 0,78 ha i 1920 til 0,15 ha i 2010. Arealet pr. ko ændres mindre, med et fald fra 1,40 ha i 1920 til det laveste niveau, 1,21 ha i 1950 til nu 1,39 ha. I den samme periode er der et fald i arealet til dyrkning af importeret foder fra 0,36 i 1980 til 0,23 ha i 2010 og en stigning fra 0,94 ha 1980 til 1,10 ha i 2010 i Danmark. 


Figur 2. Areal behovet til malkekvægholdet, opgjort som areal i Danmark og til importeret foder henholdsvis pr. 1000 kg mælk (EKM) og pr. årsko med tilhørende ungdyr (MPE) 

Bedriften
I tabel 3 er vist malkekvægbedriftens kvælstof balance baseret på ovenstående produktion. Tilførsel til bedriften bestod hovedsageligt af kvælstof fikseret af bælgplanterne i 1920 og 1950. I 1980 var den største post import af handelsgødning, mens den største post i 2010 var importeret foder. Der bortføres kun animalske produkter, hvor kød udgør den mindste andel i hele perioden, men med noget variation i mængden i forhold til mælk mellem årene.  

Tabel 3. Omsætning af kvælstof på kvægbedriften (excl. heste og ammekvæg)

År Enhed 1920 1950 1980 2010
Handelsgødning Kg N pr. ha 5 22 129 65
Fixering   30 48 34 46
Foder   17 16 105 89
Tilført i alt   52 86 268 199
Mælk   7 17 28 42
Kød   3 5 13 10
Bortført i alt   10 22 40 52
Overskud   42 64 228 147
Effektivitet, %   21 26 15 26
Tab        
NH3–N fra stald, lagre og udbringning   10 16 42 26
Punkttab – stald og lagre   8 7 9 0

Bedriftens overskud pr. ha steg fra 42 kg i 1920 over 64 kg i 1950 til 228 kg i 1980, hvorefter det falder til 147 kg pr ha i 2010. Som det ses udvikler effektiviteten sig markant anderledes, med den højeste effektivitet i 1950 og 2010 på 26 %, og den laveste i 1980. Fratrækkes der punkttab ved afløb fra stalde og lagre i perioden indtil 1980, vil overskuddet herudover tabes fra bedriften via luften i form af NH3 og denitrifikation, eller via medsivning til grundvandet eller fastholdes på bedriften via indlejring i jordens kvælstofpulje. Her er der kun forsøgt beregnet tab i form af NH3 fra stald, lagre og udbringning, som udgør mellem 25 % af overskuddet i 1950 og 18 % af overskuddet i 1980 og 2010, men med en markant reduktion i den faktiske udledning af NH3-N fra 42 kg pr. ha i 1980 til 26 kg i 2010. Det markante fald i fordampningen af NH3 fra 1980 til 2010 kan tilskrives de forskellige virkemidler som er iværksat omkring staldindretning i kombination med ændrede opbevarings- og udbringningsteknikker for husdyrgødning, samt den højere proteineffektivitet hos dyrene. 

I tabel 4 er vist den beregnede udledning af drivhusgasser, metan (CH4) fra dyrenes omsætning af foder, lattergas (N2O) som typisk stammer fra omsætning af kvælstof i marken, og CO2 fra forbrug af fossil energi. Emissionen er i tabel 4 angivet i angivet i CO2 ækvivalenter (CO2 eq.), der er et udtryk for emissionernes virkning på den globale opvarmning. Hertil kommer emission fra produktion og transport af importeret foder og handelsgødning. Resultaterne er således et udtryk for den samlede klimabelastning fra produktionen i kæden frem til mælk og kød afhentes på bedriften. Typisk udgør denne del af kæden 85-90 % af den samlede udledning fra nutidens fødevarer baseret på kvæg, mens den sandsynligvis har været lidt højere tilbage i tiden, da der var mindre forarbejdning og generelt brug af energi til transport og forædling. Som for kvælstof ses en større udledning pr. dyr (MPE), mens udledningen i forhold til produktion er lavest i 2010 når der udelukkende tages hensyn til produktion af mælk. I 1920 og 1950 er desuden vist bidraget fra hesteholdet, som var på 2 heste i begge år med en estimeret emission på 1300 – 1400 CO2 eq. pr. årsdyr.

Tabel 4. Emission af drivhusgasser fra malkekvægbedriften (excl. ammekvæg)

År   1920 1950 1980 2010
CH4 foderomsætning Kg CO2 eq. Pr. MPE 2626 3090 4217 4979
CH4 gødning   46 54 225 631
N2O - N direkte   755 874 2011 1725
  • via NH3
  60 74 185 135
  • via udvaskning
  91 125 351 287
Foderimport   392 246 1220 1149
Gødningsimport   54 190 684 387
El og diesel   0 62 900 1259
Sum malkekvæg   4023 4715 9793 10553
Heste   369 373    
Sum incl. heste   4392 5088    
Sum malkekvæg Kg CO2 eq. pr kg EKM 2,23 1,38 1,94 1,17
Sum incl. heste   2,43 1,48    

Metan fra dyrenes fordøjelse og omsætning i gødningslagrene udgør i alle år den største enkelte kilde til emission (figur 3), men med faldende andel fra 67 % i 1920 til den laveste andel 45 % i 1980, stigende til 52 % i 2010. Den faldende andel frem mod 1980 skyldes en høj udledning af lattergas forårsaget af det store forbrug af kvælstof, samt i forhold til 2010 at gødningen i 1980 primært blev opbevaret som fast gødning og ajle, hvor emissionen er lavere end fra gylle som var det fremherskende system i 2010. Emissionen af metan fra gødningen tredobles således fra 1980 til 2010.  


Figur 3. Emissionen af drivhusgasser fra malkekvægsbedriften fordelt på kilder, % af total emission ab gård (excl. ammekvæg) 

Tabel 5. Produktion, forbrug og miljø fra kvægbruget, årligt i Danmark ud fra typebedrifterne (incl. heste og ammekvæg)

 År

 

1920 1950 1980 2010

 Antal dyr

 Enhed

 

 

 

 

 Malkekøer

 1000 årsdyr

1297

1526

1039

568

 Opdræt

 1000 årsdyr

926

1144

1143

534

 Tyre

 1000 årsdyr

371

381

623

233

 Heste

 1000 årsdyr

371

382

 

 

 Ammekøer (KPE)

 1000 årsdyr

 

 

78

102

 Produktion

 

 

 

 

 

 Mælk

 Mill kg EKM

2340

5242

5255

5109

 Tilvækst – malkekvæg

 Mill kg sl. vægt

98

153

238

120

 Heste/Ammek.

 Mill kg sl. vægt

10

10

18

24

 Areal- og foderforbrug

 

 

 

 

 

 Foderforbrug

 Mill FE

5295

7716

7859

5903

 Areal - Danmark

 1000 ha

1998

1765

1059

734

 Import

 1000 ha

209

182

396

166

 Miljø

 

 

 

 

 

 N overskud

 Mill kg N

80

115

245

111

 Heraf NH3

 Mill kg NH3-N

20

28

43

18

 Drivhusgas

 Gkg CO2 eq.

5,7

7,8

10,8

6,8

I tabel 5 er vist den samlede produktion, forbrug og udledning til miljøet fra kvægsektoren baseret på de opstillede typebrug, incl. heste 1920-50 som erstatning for fossil energi i de to seneste perioder og ammekvæg som del af den samlede oksekødsproduktion i 1980-2010. Det ses at antal dyr er markant reduceret fra 3,4 mill i 1950 til 1,4 mill i 2010, mens mælkeproduktionen i denne periode har været næsten uændret, men det dobbelt af produktionen i 1920. Kødproduktionen i 1920 var på 108 mill kg okse og hestekød, fra de heste der var tilknyttet kvægbedrifterne, med en stigende produktion frem til 1980 hvor der blev produceret over 250 mill kg oksekød, mens produktionen i 2010 faldt til 144 mill kg svarende til kødproduktionen i 1950. Resultaterne fra 2010 og 1950 kan således sammenlignes da såvel mælke- som kødproduktionen i de to år var næsten ens, mens resultaterne i 1980 skal vurderes ud fra at kødproduktionen her er omkring 75 % højere.  

Kvægbruget beslaglægger i 2010 734.000 ha i Danmark, svarende til 26 % af landbrugsarealet, mens 2/3 af arealet i 1920-50 blev brugt til foderproduktion til kvægbruget. I den samme periode er arealforbruget til dyrkning af det importerede foder stort set uændret, 166-182 mill ha.

Kvælstofoverskuddet fra kvægsektoren er i 2010 mere end halveret i forhold til 1980, men kun lidt lavere end i 1950. Udledningen af drivhusgasser fra sektoren er i 2010 reduceret til 2/3 af udledningen i 1980, og lidt under udledningen i 1950.  

Afslutning
Kvægbruget har ændret sig markant i den betragtede periode med stigende produktion pr enhed og øget effektivitet, som en konsekvens af langt større indsigt i de biologiske processer og bedre muligheder for i den daglige driftsledelse at udnytte denne viden. Herudover påvirkes resultaterne af de ændringer der er sket i bedriften og besætningens struktur.


Figur 4. Effektivitets- og produktivitetsudvikling i malkekvægsproduktionen i Danmark

Udbytte pr ko er mælk (EKM + tilvækst*4); Udbytte mark er FE pr ha fra areal i Danmark med foder til malkekvægholdet. 

Produktionen – beregnet for malkekvægsholdet i figur 4 – viser at udviklingen i marken og besætningen forløb parallelt fra 1920 til 1980 med en næsten en tre dobling af produktionen af henholdsvis afgrøder på kvægbedriften pr. ha og mælk+kød pr. årsko. I de seneste 30 år er udviklingen i besætningens produktion fortsat, mens der kun har været en begrænset udvikling i udbyttet pr. ha. Det skyldes dels ændringer i afgrøde sammensætningen med mindre roer på bekostning af majs, dels som vist en stagnation i afgrødernes udbytte fra 1980 til 2010.  

Effektiviteten i besætningen til omsætning af foderet energiindhold (FE) til mælke og kød er generelt stigende fra 38 % i 1920 over 48 % i 1950 til 57 % i 2010, som udtryk for at andelen af foder til vedligehold er faldende pga. af den markante stigning i mælkeproduktionen pr. årsko, og en bedre udnyttelse af det genetiske potentiale kombineret med optimering af fodringen i forhold til dyrenes behov. 

Kvælstofeffektiviteten i besætningen falder fra 19 % i 1950 til 16 % i 1980 for så at stige til det højeste niveau (23 %) i 2010. Den markante ændring fra 1980 til 2010 skyldes en væsentligt lavere koncentration af kvælstof i foderet, uden negativ påvirkning af produktion, og dermed en markant forbedring af udnyttelsen. På bedriftsniveau har reduktionen i mængden af husdyrgødning, kombineret med bedre udnyttelse heraf i planteproduktionen, nedsat overskuddet af kvælstof fra 228 kg pr. ha i 1980 til 147 kg i 2010. Desuden er udledningen af drivhusgasser reduceret med 37 % i den tilsvarende periode.

 

Sidst bekræftet: 10-01-2018 Oprettet: 24-01-2014 Revideret: 24-01-2014

Forfatter

Kvæg
Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Seniorforsker

Troels Kristensen

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


Seniorforsker

Martin Riis Weisbjerg

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Af samme forfatter

Jod til malkekøer
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket...
11.06.19
Fedt i køernes foder giver kun en beskeden reduktion af det samlede klimaaftryk
Effekten på mælkens klimaaftryk ved tilsætning af fedt til foderet er mindre end forventet, når man medregner bidrag fra pr...
08.04.19
Klimaaftryk fra mælke- og kødproduktionen ved forskellige produktionsscenarier
Værktøjet til beregning af klimaaftryk fra mælke- og kødproduktionen viser, at den samlede reduktion af klimagasser ved til...
08.04.19
Selen til kvæg – hvordan?
Selen til udegående dyr kan tildeles på flere måder. SEGES anbefaler mineralblanding.
11.01.19
Hvordan bøffen er produceret vejer tungere i klimaregnskabet end hvor
Produktionsmetoderne for okse- og kalvekød er meget afgørende for klimabelastningen. Kød, produceret i kombination med mælk...
30.11.18