Feedback Form

  

Oprettet: 27-06-2018

Chancen for drægtighed hos den højtydende ko påvirkes af mange faktorer

Læs her om de faktorer, der har størst betydning for god reproduktion hos højtydende køer.


Højtydende køer har længere interval fra kælvning til første ægløsning, en højere forekomst af udeblivende brunst og lavere indhold i blodet af vigtige reproduktionshormoner

Man kan ikke sige, at højtydende køer eller besætninger generelt har en større negativ energibalance, større vægttab, lavere huld og dermed også en ringere drægtighedschance. Men hvad er det så, der gør, at nogle højtydende køer har fine reproduktionsresultater, mens andre falder igennem? Mange studier viser, at højtydende køer har en højere tørstofoptagelse, som kompenserer for den højere ydelse, så energibalancen ikke adskiller sig fra de lavtydende køer i tidlig laktation. Men for at koen kan kompensere kræver det, at energikoncentration, næringsstofindhold, fylde og blandekvalitet af foderrationen understøtter ydelsesniveauet i den enkelte besætning. Desuden kræves det, at koen ikke fejler noget, der påvirker foderoptagelsen negativt. Derudover må belægningsgrad, staldindretning og køernes tidsbudget ikke forhindre køerne i at æde tilstrækkelige mængder foder. Det er med andre ord mange faktorer, der skal spille sammen, og derfor er få kropsreserver ved kælvning eller høj mobilisering af kropsreserver i starten af laktationen, som følge af høj mælkeproduktion stadig én af forklaringerne på en øget risiko for ringe reproduktionsresultater.

Nogle af faktorerne er relateret til den enkelte ko, som f.eks. hendes kælvning og eventuelle problemer, som følge heraf. Andre faktorer har betydning for grupper af køer eller besætningen, som helhed. Her kan nævnes f.eks. -

  • Management af køer i overgangsperioden fra gold til malkende
  • Sygdomsforekomst
  • Negativ energibalance
  • Tvillingefødsler
  • Genetik
  • Reproduktionsmanagement

Management af køer i overgangsperioden fra gold til malkende

Mangelfuldt management - både i forhold til næringsstoftildeling og håndtering af management i goldperiode og tidlig laktation - øger risikoen for stofskiftelidelser og infektioner, som igen reducerer muligheden for en efterfølgende drægtighed. Undersøgelser viser, at lav glukose-koncentration, der også ses ved ketose, har stor betydning. Det er sandsynligt, at hvis køerne balancerer på kanten af ketose i tidlig laktation, så har det en negativ effekt på æggets udviklingsevne. Energibalancen og tørstofoptagelsen de første 4 uger efter kælvning er altså ekstremt vigtig for drægtighedschancen – selv når der insemineres 70-100 dage efter kælvning.

Sygdomsforekomst

Sygdom har en negativ effekt på både befrugtning og fosterets tidlige udvikling og overlevelsesevne.

Det skyldes, at stoffer, der produceres af immunsystemet kan nå reproduktionsorganerne og påvirke både børfunktion, ægget og den efterfølgende udvikling af embryonet. Derfor har køer med mindst ét tilfælde af sygdom ringere befrugtningsrate og ringere kvalitet af det tidlige foster allerede så tidligt som 5-6 dage efter inseminering.

Negativ energibalance

Højtydende køer har en høj forbrænding og en større foderoptagelse. Det betyder, at blodgennemstrømningen til fordøjelseskanalen og lever øges, og dermed også omsætningen af de homoner, som er afgørende for at drægtigheden opretholdes. Det medfører en nedsat koncentration af disse hormoner i blodbanen, og det menes at have betydning for kvaliteten af æg, befrugtningsrate og den efterfølgende kvalitet af det tidlige foster.

Tvillingefødsler

Den øgede omsætning af reproduktionshormonerne menes også at have betydning for andelen af dobbelte ægløsninger og dermed tvillingefødsler, som kan give efterfølgende stofskifte- og reproduktionsmæssige problemer. Hos køer med dobbelte ægløsninger er der fundet lavere cirkulerende koncentrationer af reproduktionshormoner i blodet, kortere brunst og højere mælkeydelse.

Udenlandske undersøgelser viser, at køer med tvillingedrægtighed har statistisk større risiko for at miste drægtigheden, end køer med et enkelt foster pr. drægtighed. Danske data har desuden vist, at 2. kalvs og ældre køer har 16 % større risiko for ikke at blive drægtige ved 1. ins. efter en tvillingefødsel, end efter en enkeltfødsel.

Reproduktionsmanagement

Reproduktionshåndværket i besætningen består dels af den strategi man har for start inseminering, men også hvor længe man venter med at få undersøgt koen, hvis hun ikke kommer i brunst efter kælvning. Desuden tæller det også, hvor mange chancer køerne får til at blive drægtige, inden de sættes ud samt timing af den enkelte inseminering. I litteraturen er beskrevet, at højtydende køer har længere interval fra kælvning til første ægløsning, en højere forekomst af udeblivende brunst og lavere indhold i blodet af vigtige reproduktionshormoner. Dertil kommer, at andelen af køer, der udviser stående brunst og varigheden af den stående brunst er faldet i takt med den stigende mælkeydelse. Dette udgør både en udfordring, når det rette tidspunkt for inseminering skal findes, og når man ønsker at følge en bestemt strategi for inseminering af køerne efter kælvning. Under Kritiske Målepunkter i DMS, er det er muligt at få et overblik over, hvor mange køer, der ikke er insemineret indenfor tidspunktet for ’opnået start inseminering + 50 dage’. Desuden om det er 1.kalvs, 2.kalvs eller ældre køer, og hvor mange dage de er fra kælvning. Det er et godt sted at starte, for at diskutere om reproduktionshåndværket i besætningen er i orden, og om der er køer, der af biologiske årsager ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt set.

Særlig profil hvis højtydende og lav drægtighedsprocent?

SEGES er i gang med at undersøge, om der er særlige fællesnævnere, der kan forklare, om en højtydende besætning har en høj eller en lav drægtighedsprocent. Der opsamles data i 15 besætninger. Resultaterne bliver offentliggjort senere i år på landbrugsinfo.

Læs mere her

 

 

Sidst bekræftet: 27-06-2018 Oprettet: 27-06-2018 Revideret: 27-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Søs Ancker

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19
Strø dig til mindre lungebetændelse
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
14.10.19
Minimal bakteriemængde i råmælken forbedrer kalvens immunstatus
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling kan være en del af løsningen, men god hygi...
03.10.19
Giv kalven råmælk hurtigst muligt efter fødslen
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter ...
01.10.19

Læs også