Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 10-01-2020

  

Oprettet: 10-01-2014

Målstyring

Læs om målstyring og hvordan værktøjet bruges.

Hvad er Målstyring?
Målstyring hjælper bedriften med at styre efter konkrete mål og nå målene.
Styring kan ikke alene ske med historiske tal, som en årsrapport eller data fra databasen med rullende 12 mdr. gennemsnit. Målstyring handler om at styre og lede en bedrift på basis af helt aktuelle mål og resultater. 

Nedbrydning af mål
Start med at sætte mål for bedriften som helhed. Fx at dækningsbidraget skal være på 10.000 pr.ko med udgangspunkt i budgettet.

Disse overordnede mål nedbrydes nu til mere specifikke mål, til fx bedre sundhed hos køerne og sidst til individuelle mål, som kan følges op på løbende, fx tiltag, der reducerer mælkefeber. Ved at nedbryde målene til operationelle mål sikrer lederen, at den enkelte medarbejder arbejder på at opfylde mål, som er relevante for hele bedriften, og som den ansatte har indflydelse på.  

Skal være på dags- eller ugebasis
Målene skal nedbrydes til en så kort tidshorisont, at medarbejderne kan relatere sig til tallene. De skal kunne se effekten af handlinger i går og i dag. Så bliver det muligt at motivere medarbejderne ved tavlemøderne, og de vil gøre en ekstra indsats for at nå målene. Husk også, at medarbejderne sagtens kan være ansvarlige for et mål. Det vil medvirke til at give dem ejerskab. Husk dog at starte med et mål, de har indflydelse på, og som de kan opnå. 

Status skal hænges op
Det er vigtigt, at målene – og den aktuelle status på målene - er synlige for alle på bedriften. Hvordan man gør dem synlige er imidlertid ikke væsentlig, bare det er på en måde, der fungerer og motiverer på den enkelte bedrift.

Man kan fx bruge udskrifter fra forskellige managementværktøjer, fx dyreregistrering, KMP (kritiske målpunkter) og/eller i kombination med håndholdte udskrifter i excel eller håndskrevne diagrammer på tavlemøder.  

Eksempler til inspiration
 

Oversigt over ”døde køer” og ”døde kalve”
Den dag, der dør en ko, skriver man datoen på en tavle eller et stykke papir på opslagstavlen. Når der er gået et år, og man dermed kommer forbi datoen, fjerner man ”datoen” på tavlen. På den måde kan alle tydeligt se, hvor mange køer, der er døde det seneste år, og hvornår på året, de er døde. Og det bliver en sejr hver gang man skal fjerne en.

KMP
Der kan også hentes et overblik over bedriftens vigtigste nøgletal via KMP på oversigtsiden. Her kan man printe overblikket (status) og de enkelte rapporter ud, og bruge dem, når der afholdes tavlemøde.

Har man en skærm tæt på tavlemøderne, kan man bruge den til at vise status på målene.  

 

Diagram over insemineringer
Inseminering – opsummering af opnået pr uge

 Pr. uge   Pr. mdr.  Opnået  Status
 17  73  15    -2  
 17  73  17    -2  
 17  73  20    +1  
 17  73    




Metoden er enten manuel eller automatisk (KMP). Øverst er den manuelle, hvor du beregner hvor mange insemineringer, I skal foretage hver uge, for at nå jeres mål for antal drægtige dyr. I følger antallet hver dag, uge eller måned. Hvis I kan se, at antallet ligger under målet, så kan I skærpe indsatsen for at få flere i ugen efter. Det er en simpel beregning, som ikke skal kompliceres af detaljer.  

Automatisk beregning som viser det opnåede antal insemineringer i forhold til det forventede sker på de nederste 2 billeder i KMP. Alle har mulighed for at se disse data i det nye DMS Dyreregistrering. 

Formålet er at give et hurtigt overblik over, om det går efter planen. Det kan motivere medarbejderne i forhold til at lave brunstkontrol, hvis de kan se ”resultattavlen” hele tiden.  

Diagram over behandlinger i klovboks
Køer i klovboks – opsummering af opnået

 Pr. uge   Pr. mdr.  Opnået  Status
 20  80  15    -5  
 20  80  25    0  
 20  80    
 20  80    


Metoden
er, at I sætter et mål for, hvor mange køer, I vil have gennem klovboksen hver uge. Hvis der ikke er nok i en uge, som det er relevant for, eller I har så travlt, at I ikke når dem alle, tager I nogle flere ugen efter for at nå målet.

Formålet er at holde niveauet på plads, så forebyggelse af klovproblemer ikke bliver skubbet i baggrunden på grund af travlhed eller manglende fokus.  

Diagram over celletal
Celletal – Grafisk og mere synlig daglig måling


Celletal, Kim og Sporer fra KMP

 

Metoden er enten manuel eller automatisk i KMP. Den manuelle er et excel regneark, hvor det daglige celletal indtastes. Grafen dannes derefter automatisk. Du kan lave en udskrift hver uge til tavlemødet, så alle kan se, hvordan det går. Hvis du i en periode vil have ekstra fokus på celletallet, så kan du gøre det dagligt eller lade figuren danse på en fladskærm ved staldkontoret.  

Den automatiske løsning findes i KMP, hvor man følge celletallet dagligt og se udviklingen 18 måneder tilbage. Dette kan også printes ud til ugemødet.  

Formålet er at gøre målstyringen mere synlig og tydelig. Der er meget forskel på en dynamisk grafisk illustration og en stabel sedler, der hænger i tankrummet. 

Diagram over leveret mælk
Mælkeproduktionsprognosen - synliggørelse 

Metoden vist her er fra KMP hvor forventet leverance fra prognosen vises i forhold til den opnåede mælkeydelse. Grafen dannes automatisk og indeholder mælkeleverancer de seneste 6 måneder.  

Formålet er at gøre målstyringen mere synlig og tydelig. Der er meget forskel på en dynamisk grafisk illustration og en udskrift med tal. I eksemplet blev der gjort en stor indsats oktober og november og det var meget motiverende at følge kurven.

Kurven kan hentes automatisk i KMP med planlagt levering og opnået levering vist.  

Læs mere KMP 

 

Sidst bekræftet: 03-01-2017 Oprettet: 10-01-2014 Revideret: 10-01-2014

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Vibeke F. Nielsen

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Ulrik Toftegaard Jensen

Af samme forfatter

What is the improvement board and stand-up meetings?
The improvement board is a tool with which to achieve a company culture that has a focus on continu-ous improvements (the 5...
18.09.19
What is Lean?
Lean is about creating more value by using fewer resources. Lean means “slim” and aims to increase productivity through eff...
18.09.19
Sådan får du nye medarbejdere godt fra start
Som nyansat er der meget at lære. Derfor er det vigtigt, at du som leder sikrer en god og effektiv op-start af nye medarbej...
23.08.19
Sådan motiverer du som leder dine medarbejdere til at ændre vaner
De færreste bryder sig om forandringer, og det kan være svært at ændre vaner – både som medarbej-der og leder på et landbru...
23.08.19
Fem trin som hjælper dig til at skabe forandring
Mennesket er irrationelt, mangler viljestyrke og selvkontrol. Derfor er det en udfordring, når man som leder vil skabe fora...
09.08.19