Feedback Form

  

Oprettet: 12-08-2016

Urea i tankmælk kan ikke bruges til foderstyring

Ny undersøgelse viser så stor usikkerhed på ureamålingerne i tankmælk, at ureaværdierne ikke bør anvendes til foderstyring. Kontrollér i stedet rationens proteinindhold direkte.


Blodets ureakoncentration kan være meget forskellig på forskellige tidspunkter af døgnet og påvirkes også af ædemønster og proteinkilde mv.

Indholdet af urea i mælken er en indikator for blodets koncentration af urea umiddelbart inden malkning, og blodets indhold af urea er igen en indikator på foderets indhold af protein. Men blodets ureakoncentration kan være meget forskellig på forskellige tidspunkter af døgnet og påvirkes af ædemønster og proteinkilde mv. Samtidig ved man, at der også er en vis måleusikkerhed og årstidsvariation. Alligevel er ureamålingerne i tankmælk et udbredt styringsværktøj for proteintildelingen til køerne. For at undersøge, om det fortsat har værdi at anvende urea som styringsværktøj, har SEGES Kvæg gennemført en undersøgelse af urea i tankmælk og sammenlignet ureaværdierne med fodertildelingen.

Undersøgelsen er gennemført med disse hovedformål:

- At undersøge sammenhængen mellem urea, bestemt ved den rutineanalyse af tankmælk, som gennemføres af mejerierne, og forskellige (mere præcise) referencemetoder.

- At undersøge sammenhængen mellem fodring og urea i tankmælk målt ved forskellige metoder.

Sammenhæng ikke påvist
Resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er særlig god overensstemmelse mellem de ureatal, man finder ved præcise (men komplekse og dyre) analysemetoder og de ureatal, man finder ved den billigere metode, som anvendes til rutineanalyser af mejeriernes mælkeprøver. Samtidig har det ikke været muligt at vise en sammenhæng mellem proteinniveauet i foderet og ureaindholdet i mælken i en sådan grad, at ureatallet kan bruges direkte som styringsværktøj. Hvis man derfor er i tvivl om, hvorvidt proteintildelingen er korrekt, bør man kontrollere proteinindholdet i rationen frem for at anvende ureatallene. 

Læs mere om undersøgelsen på LandbrugsInfo.dk i KvægInfo 2501.

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 14 – 2016

 

Sidst bekræftet: 31-10-2017 Oprettet: 12-08-2016 Revideret: 12-08-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Chefkonsulent

Niels Bastian Kristensen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Seniorkonsulent, Statistik

Anne Mette Hostrup Kjeldsen

HusdyrInnovation, Datamanagement


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
17.09.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
17.09.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
17.09.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. NorFo...
17.09.19
Kløvergræsensilage 2019, økologisk , sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret økologisk dyrket kløvergræsensilage...
17.09.19