Montbeliarde-Holstein-krydsninger overrasker positivt. Mælkeydelsen ligger højere end for ren Holstein i 1. laktation og på niveau i de øvrige laktationer. Fleckvieh-krydsningerne ligger lavere end Holstein i ydelse, men har lettere kælvninger.
I krydsningsstrategier indgår racerne Holstein og RDM ofte, mens valget af den tredje race kræver flere overvejelser. To af de racer, der er i spil, er Montbeliarde fra Frankrig og Fleckvieh, som findes i flere lande i Mellemeuropa. I denne artikel præsenteres de nyeste danske resultater for Montbeliarde og Fleckvieh krydsninger på Holstein.
Mælkeydelsen for Montbeilarde-Holstein (MH) MH ligger højere end ren Holstein (HH) i 1. laktation og på niveau med HH i de øvrige laktationer.
Resultaterne er for krydsninger, hvor Montbeliarde er brugt på renracet Holstein (MH), og Fleckvieh er brugt på renracet Holstein (FH), så der for alle resultater er tale om 1. gangs krydsninger. Resultatet for krydsningerne præsenteres som forskelle over til renracet Holstein (HH).
Da Holsteinracen er meget højtydende, var forventningen, at krydsningerne ikke kunne følge med på kg mælk. Derimod ville krydsningerne være på ca. samme niveau som Holstein, når det gjaldt værdistof, da de fleste andre racer har højere procenter i mælken end Holstein. Analysen viser dog, at MH krydsningerne overrasker positivt (tabel 1).
| MH | FH | |
|---|---|---|
| Mælkeydelse, 1. lakt. (kg) | 253 | -244 |
| Værdistof, 1. lakt. (kg) | 20 | -10 |
| Mælkeydelse, 2. lakt. (kg) | 92 | -408 |
| Værdistof, 2. lakt. (kg) | 10 | -26 |
| Mælkeydelse, 3. lakt. (kg) | -18 | -355 |
| Værdistof, 3. lakt. (kg) | 3 | -19 |
Ydelsesresultater for Montbeliarde × Holstein (MH) og Fleckvieh × Holstein (FH) i forhold til renracet Holstein.
I tabel 1 ses, at mælkeydelsen for MH ligger højere end HH i 1. laktation og på niveau med HH i de øvrige laktationer. Værdistofydelsen er højere i 1. laktation og på niveau med Holstein i 2. og 3. laktation for MH. Det skyldes at Montbeliarde har højere fedtprocent i mælken, men især en højere proteinprocent. Den samme forskel er fundet i en undersøgelse lavet af Universitet i Minnesota, USA, hvor ydelsesforskellen mellem MH og HH var 19 kg værdistof i 1. laktation i favør af MH.
FH krydsningerne ligger derimod lavere end HH for både mælkeydelse og værdistof, og forskellen bliver større i de senere laktationer. Denne forskel overrasker ikke, da Fleckvieh er en mere udpræget to-formålsrace, hvor der lægges meget vægt på kødproduktion. Forskellen mellem FH og HH er undersøgt i Holland af Universitet i Wageningen, hvor man fandt, at FH krydsningernes mælkeproduktion var en anelse lavere end hos HH, men med en højere protein- og fedtprocent. Forskellen på ydelsen var dog ikke signifikant.
Kælvningsevne og kalvens evne til at overleve er også i fokus med krydsningsstrategierne. De to racer i denne analyse hører til de tungere racer, og derfor kan der forventes lidt større kalve ved fødsel. Resultaterne for de to krydsningstyper viser dog, at der ikke er større udfordringer med kælvninger. Tværtimod giver FH lettere kælvninger og 2,3 % færre dødfødte kalve ved 1. kælvning end HH, mens MH ligger på samme niveau som HH mht. dødfødte kalve, men har lidt sværere kælvninger.
Generelt er krydsningsfrodigheden især markant for frugtbarhed. Dette ses også for krydsninger med Montbeliarde og Fleckvieh (tabel 2).
| MH | FH | |
|---|---|---|
| Dage fra 1. – sidste ins., kvier | -2 | -4 |
| Dage fra 1. – sidste ins., 1. lakt. | -8 | -10 |
| Dage fra 1. – sidste ins., 2. lakt. | -9 | -13 |
| Klv. interval, 1.-2. lakt. (dage) | -7 | -14 |
| Klv. interval, 2.-3. lakt. (dage) | -9 | -10 |
| Klv. interval, 3.-4. lakt. (dage) | -9 | -11 |
Reproduktionsresultater for Montbeliarde × Holstein (MH) og Fleckvieh × Holstein (FH) i forhold til renracet Holstein.
Resultaterne i tabel 2 viser, at begge typer krydsninger har en bedre chance for at blive drægtige, idet der er færre dage fra 1. til sidste inseminering. Ses der på forskellen mellem MH og FH er der ikke forskel på chancen for at blive drægtig som kvier og 1. kalvs køer, men i de senere laktationer bliver FH nemmere drægtige. Den forbedrede evne til at blive drægtig gør også, at kælvningsintervallet for begge krydsningstyper bliver forkortet. Den forbedrede reproduktion ved krydsninger skyldes krydsningsfrodigheden, men kan også for FH skyldes den lidt lavere ydelse, som gør, at koen ikke er helt så presset af et højt ydelsesniveau.
Amerikanske undersøgelser fra Minnesota viser også en signifikant bedre drægtighedschance for MH krydsningerne. Den hollandske undersøgelse fra Wageningen viser, at frugtbarheden efter 1. kælvning var signifikant bedre hos FH krydsningerne, hvilket resulterede i kortere kælvningsinterval.
På sundhedssiden kan resultater for yverlidelser, samt tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse ses i tabel 3.
| MH | FH | |
|---|---|---|
| Yverbehandling, 1. lakt. (% point) | 0,3 | -2,3 |
| Yverbehandling, 2. lakt. (% point) | -0,4 | -2,5 |
| Tilbageholdt efterbyrd, 1. lakt. (% point) | -0,2 | -1,8 |
| Tilbageholdt efterbyrd, 2. lakt. (% point) | -0,4 | -0,7 |
| Børbetændelse, 1.lakt. (% point) | -0,6 | -3,1 |
| Børbetændelse, 2.lakt. (% point) | -1,2 | 0,2 |
Resultater for yversundhed for Montbeliarde × Holstein (MH) og Fleckvieh × Holstein (FH) i forhold til renracet Holstein.
Yversundheden bliver ikke forbedret væsentligt med de to krydsningskombinationer. For FH krydsningerne er der en pæn reduktion i antallet af behandlinger specielt i 2. laktation i forhold til HH.
Den hollandske undersøgelse fra Wageningen viser samme resultater for yversundhed som denne analyse. Celletallet var lavere hos FH krydsninger specielt i 2. og 3. laktation. Den forventede forskel i celletal ud fra avlsværdital og race var -10.000 celler i krydsningernes favør, men på grund af en betragtelig krydsfrodighed for yversundhed, var forskellen helt oppe på -32.000 celler, hvilket er en lidt større forskel end fundet i denne analyse.
MH krydsninger har færre tilfælde af både tilbageholdt efterbyrd og børtændelse. For FH krydsninger er der færre tilfælde i første laktation
Et af fokuspunkterne, når man begynder med krydsning, er at få mere holdbare køer. I denne analyse ses der også en forbedret holdbarhed for begge krydsningstyper jf. tabel 4.
| MH | FH | |
|---|---|---|
| Overlevelse til 2. klv. (%) | 1,8 | 1,5 |
| Overlevelse til 3. klv. (%) | 1,6 | 4,3 |
| Overlevelse til 4. klv. (%) | 1,0 | 5,0 |
Holdbarhedsresultater for Montbeliarde × Holstein (MH) og Fleckvieh × Holstein (FH) i forhold til renracet Holstein.
Holdbarheden er her udtrykt ved, hvor stor en procentdel af køerne der kommer videre til næste laktation. For begge krydsningstyper ses der en forbedring af procent overlevende til næste laktation i forhold til HH. Hvis man sammenligner de to krydsningstyper er der en lidt større effekt hos FH i forhold til MH.
Resultaterne for MH krydsninger understøttes af resultatet fra Minnesota, hvor man fandt en signifikant forskel på +4% i overlevelse til 2. laktation.
Køerne efter begge krydsningstyper har stort set de samme fordele og ulemper eksteriørmæssigt som HH. Begge typer har samme størrelse og lemmer på samme niveau som HH, dog med lidt dårligere hasekvalitet. Malkeorganerne derimod er lidt ringere end HH - det gælder for foryvertilhæftning, yverbånd, yverdybde og yverbalance, hvor krydsningerne kåres 0,5-1,0 kåringspoint lavere end HH.
Undersøgelsen af MH krydsninger i USA viser de samme resultat for malkeorganer, mens man fandt en bedre benstilling. MH krydsningerne var lidt mindre køer, men med god bredde. Denne forskel over til de danske tal kan skyldes en forskel på eksteriøret af danske HH køer kontra de amerikanske.
Ovenstående artikel er en opdatering af tidligere resultater. Analysen er baseret på data der er trukket fra Kvægdatabasen. Der er medtaget data for kalve født fra 2008 til 2019. Resultaterne er korrigeret for den besætning dyrene står i, for at fjerne effekten af god eller dårlig management. Ligeledes er der korrigeret for mors NTM, for at tage højde for, at krydsninger i nogle tilfælde bliver tillagt på den dårligste del af besætningen målt på NTM.
Forfattere: Torben Nørremark, VikingDanmark og Anders Fogh, SEGES
Emneord
