Oprettet: 23-10-2017

Sådan sikrer du at råmælksforsyningen fungerer optimalt

Styr på råmælkens kvalitet og den mængde, som tildeles, er ingen garanti for, at kalven får de antistoffer, den skal. Derfor er det en god idé at tjekke optagelsen med blodprøver.

  

Nogle kalve optager ikke den mængde antistoffer fra råmælken, som man regner med. 

Parolen om mindst 4 liter (til stor race) råmælk til kalven indenfor 4 timer er modtaget og praktiseres efterhånden i de fleste besætninger. Mange har også fokus på råmælkens kvalitet, og tester derfor løbende indholdet af antistoffer med Brix-måler. Der gøres altså generelt et godt stykke arbejde, og oprettelse af råmælksbank i fryseren og investering i anlæg til effektiv håndtering af råmælk har gjort arbejdsgangen lettere.

Bakterier i råmælken forhindrer optagelse af antistoffer

Derfor kan det godt undre, at mange besætninger fortsat oplever problemer med fx diarré blandt kalvene. I mange tilfælde er en del af forklaringen, at nogle kalve alligevel ikke optager den mængde antistoffer fra råmælken, som man regner med. De mest oplagte årsager er, at der 1, er gået for lang tid fra fødslen til råmælken blev tildelt, 2, at kalven har fået for lidt råmælk - eller 3, at råmælken har haft et lavt indhold af antistoffer. En fjerde forklaring kan imidlertid også være, at råmælken har haft et højt indhold af bakterier. Det kan nemlig have en negativ indflydelse på, hvor mange antistoffer kalven kan optage via tarmvæggen Højt bakterieindhold kan opstå, hvis mælken står uafkølet i flere timer, eller hvis beholderne til råmælken ikke er ordentligt rene - og endelig hvis mælken forurenes med gødning eller fluer.

Undersøg kalvenes optag af antistoffer med blodprøve

Den eneste måde at finde ud af om kalvene rent faktisk optager den mængde antistoffer, man forventer, er ved at få undersøgt en blodprøve. Det er forholdsvis let. Dyrlægen udtager prøven, der centrifugeres og derefter undersøges med fx en Brix-måler for, hvor højt indholdet af antistoffer er i serum. Metoden bruges alt for lidt i dag, men de fleste dyrlæger vil kunne lave undersøgelsen i deres eget praksis-laboratorium. Det vigtige er, at der udtages tilstrækkeligt med prøver fra kalve i alderen 1-7 dage. Normalt skal der prøver fra 10-12 kalve til, for at sikre at optagelsen er tilstrækkelig.

Gør det til en fast del af sundhedsovervågningen

Kontrol af råmælksoptagelsen kan med fordel indgå som en fast del af sundhedsovervågningen i en veldrevet besætning og er en bidende nødvendighed, ved målrettet løsning af problemer i besætninger, der oplever diarré blandt kalvene.

Råmælk er andet end antistoffer

Udover antistoffernes sygdomsforebyggende effekt har råmælken også et højt indhold af hormoner, vækstfaktorer, energi, proteiner og vigtige vitaminer. Stoffer, som alle bidrager til en lang række andre positive effekter. Derfor er råmælken ikke kun med til at sikre kalven en god start på livet, men har med stor sandsynlighed også betydning for dens senere produktion som ko. Der er med andre ord mange gode grunde til at sikre, at råmælksforsyningen fungerer optimalt.

 

Sidst bekræftet: 18-10-2019 Oprettet: 23-10-2017 Revideret: 23-10-2017

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19

Læs også