Feedback Form

Kvæg fri 

Oprettet: 04-04-2007
Revideret: 05-01-2016

Smittespredning af Salmonella Dublin

For bedre at forstå baggrunden for de tiltag, der anbefales i forbindelse med Salmonella Dublin, er det nødvendigt at vide noget om den måde, Salmonella Dublin spredes på.

Når man snakker om smittespredning af Salmonella Dublin, laver man ofte nogle inddelinger af smitteveje. Nedenstående billeder giver en oversigt over, hvorledes Salmonella Dublin kan spredes.

Klik på hvert af de nedenstående billeder for at læse mere

(Foto: Liza Rosenbaum Nielsen)

Smittespredning
Der skal ikke store mængder gødning til fra et dyr der udskiller Salmonella Dublin, før omgivelserne bliver forurenede. Derfor er der et stort antal mulige smitteveje for Salmonella Dublin:

Det er muligt at bryde smittevejene ved at bruge omtanke. Derudover kan man anvende midler til aktivt at forhindre, at bakterier transporteres fra et sted til et andet. 

Fostersmitte:

  • Aktive raske smittebærere, som udskiller bakterier i gødning og vaginalsekret også har risiko for at få kalve, der har en medfødt Salmonella Dublin infektion8. Der er dog kun meget få aktive raske smittebærere i hver smittet besætning og nogle besætninger har slet ingen af dem, så det er sjældent at kalve fødes med Salmonella Dublin infektion.
  • Når der sker smitte fra rask smittebærer til foster, kan det føre til abort eller fødsel af svækkede kalve uden at koen selv viser kliniske tegn.
  • Når der sker smitte fra nysmittet ko til foster, medfører det ofte abort - evt. i forbindelse med sygdom hos koen.

Smitte mellem dyr:

  • Moderdyr til kalv (oftest i kælvningsboks, smitte kan ske via mælk og/eller gødning)
  • Kalv til kalv (nabokalve i kalvestald eller ved sammenblanding af kalve fra forskellige bokse/afsnit)
  • Fra rask smittebærer til modtageligt dyr i fælles kælvningsbokse/nykælverområde og lign.
  • Syge dyr i fællesbokse eller bokse, der senere bruges til andre formål 

 
Fra omgivelserne:

  • Redskaber (vigtig smittevej, selv i kalvestalde med enkeltbokse)
  • Maskiner (gødningsforurening fra fx hjul ved indkørsel af foder)
  • Staldmiljø (fx så sørg for helt rengjorte enkeltbokse, hytter, fællesbokse og hold dem tørre og velstrøede)
  • Foder (fx forurenet foderbord/-skåle, der er sjældent salmonellabakterier i selve foderet) 
     

Andet:

  • Personer (overførsel i gødning på hænder, tøj, støvler)
  • Gylle og gyllespredere
  • Græsmarker (fx fugtige områder eller marker med gylle på)
  • Vildt/skadedyr (så sørg for god rottebekæmpelse)
  • Deltagelse i markeder og dyrskuer9)

 


9) Wray, C., Todd, N., McLaren, I. M., and Beedell, Y. E. The Epidemiology of Salmonella in Calves: the Role of Markets and Vehicles. Epidemiology and Infection 1991;107(3):521-5.

 

Sidst bekræftet: 20-06-2019 Oprettet: 04-04-2007 Revideret: 05-01-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Lars Pedersen

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Liza Rosenbaum Nielsen

Af samme forfatter

Værd at vide om sygdommen oksebremselarve-invasion hos kvæg
Oksebremselarve-invasion er en sygdom hos kvæg, hvor oksebremsens larver udvikler sig i dyret. Læs her en kort beskrivelse ...
14.08.19
Vesikulær stomatitis
Kort beskrivelse af sygdommen med link til faglig beskrivelse m.m.
20.06.19
Hvornår har du sidst snakket med dine besøgende i kvægbesætningen om besøgshygiejne?
Rådgivere, inseminører, klovbeskærere, dyrlæger og landmænd. Vi har alle et ansvar for at beskytte bedriften mod smitte ved...
14.06.19
Værd at vide om rabies hos kvæg
Kort og godt om rabies hos kvæg: Symptomer, smitte, risiko m.m.
13.06.19
Værd at vide om schmallenbergvirus
Om schmallenbergvirus hos kvæg: symptomer, smitte, udbredelse og overvågning.
13.06.19