Feedback Form

Salmonella  Dublin 

Oprettet: 15-09-2008
Revideret: 05-01-2016

Sådan kommer du i gang med at sanere

Ved en omhyggelig indsats kan det lade sig gøre at sanere for Salmonella Dublin i løbet af 1 - 2 år, men smittespredningen mellem dyr kan stoppes endnu hurtigere end det. Det kræver, at man finder de steder i besætningen, hvor smitten hovedsageligt spredes og får sat en effektiv stopper for dem. Nedenfor, kan du får et overblik over, hvordan du kan gøre det trin for trin.

1. Risikovurdering
2. Handlingsplan
3. Udpegning af raske smittebærere
4. Gå i gang allerede nu


1. Risikovurdering 
Når du har besluttet dig for at sanere for Salmonella Dublin i din besætning, er første skridt at få lavet en risikovurdering af besætningen. Ved en risikovurdering gennemgår du sammen med din rådgiver systematisk besætningen og ser på, hvor smitte-spredningen sker. For at være sikker på at komme ud i alle hjørner er det en god idé at bruge en tjekliste. Eksempel på en sådan tjekliste finder du i Manualen Paratuberkulose og Salmonella Dublin (del 1, Registreringsskemaer).

2. Handlingsplan
Når du og rådgiveren har gennemgået besætningen og fundet stederne, hvor der sandsynligvis sker smittespredning, er næste skridt at få lagt en handlingsplan. I handlingsplanen skriver I ned hvad det helt konkret er for ændringer du skal foretage, for at dæmme op for smittespredningen. Det drejer sig i mange tilfælde om mindre, vedvarende ændringer i de daglige rutiner, der gavner produktionen som helhed.
I nogle besætninger sker smitten hovedsageligt i kælvningsboksen, og det vil derfor være her, der skal gøres en ekstra indsats. I andre besætninger sker smitten især blandt de små kalve og fokus skal da være på deres opstaldning og håndtering. Endelig kan der være nogle besætninger, hvor fokus skal lægges på flowet af dyr i besætningen eller hygiejneprocedurer i kostalden.

Tjek af forløbet
Allerede cirka seks måneder efter, at du er gået i gang med at sanere kan du tjekke, om tiltagene i handlingsplanen virker. Det kan gøres ved at tage blodprøver af kalvene på 3 - 6 måneder, der er født, efter at handlingsplanen blev iværksat. Hvis blodprøverne viser, at kalvene ikke har antistoffer mod salmonella (0-10 ODC% i ELISA-målinger på blodprøver), har dine tiltag været effektive. Afhængigt af hvor hurtigt du vil sanere kan der også tages blodprøver af kælvekvier. Er disse også negative har du fået godt styr på smittespredningen hos kalve og ungdyr. Er der nogle af kælvekvierne, der ligger meget højt i antistofværdi (dvs. over ca. 80 ODC %), er det sandsynligt at de enten selv er raske smittebærere, eller at de går i en gruppe sammen med en rask smittebærer. I så fald er det en god idé at undersøge det og håndtere smitterisikoen (se næste afsnit om udpegning af raske smittebærere).

3. Udpegning af raske smittebærere

Når der er godt styr på smitten blandt kalve og ungdyr, kan du begynde at finde raske smittebærere blandt køerne og de ældste kvier ved individmælkeprøver/blodprøver. Hver ko/kvie skal testes 2-3 gange over 6-9 måneder og have gentagne høje antistofmålinger (over ca. 80 ODC%) for at kunne betragtes som rask smittebærer. En del af de køer, der reagerer sådan, vil dog ikke være egentlige smittebærere, men blot reagere på, at de har mødt smitten mange gange. Derfor er det vigtigt, at der ikke tilføres mere smitte til flokken af køer/kælvekvier. Men har du styr på det, kan du begynde at udsætte køer/voksne kvier med gentagne høje antistofmålinger. Brug også gerne risikolisten, der kan udskrives fra Dyreregistrering under "Lokale udskrifter" til at være ekstra påpasselig med hygiejne og hurtig fjernelse af kalven efter risikodyrenes kælvninger.

Dette er et eksempel på, hvordan du kan tjekke, om din sanering forløber som den skal. Der findes flere "modeller". Dem kan du se her.

4. Gå i gang allerede nu
Allerede inden du får fat i din rådgiver og får lavet en risikovurdering og handlingsplan kan du gå i gang med tiltag, der forhindrer smittespredning. Ved at klikke på nedenstående links kan du læse om, hvordan du beskytter din besætning mod smitte, og hvordan du undgår at få yderligere smitte ind i besætningen ude fra:

Udryd salmonella i din niveau 2 malkekvægsbesætning

Beskyt din kødkvægsbesætning mod salmonella

Beskyt din slagtekalvebesætning mod salmonella


Sådan smitter Salmonella Dublin
Salmonella Dublin smitter hovedsageligt via gødning fra smittede dyr - både raske smittebærere og akut smittede dyr. Bakterien kan overleve i gødning i flere år og har det bedst
i fugtige/våde og lune omgivelser. Til gengæld slår direkte sollys og udtørring ret effektivt
salmonellabakterierne ihjel - dog ikke hvis bakterien får lov til at gemme sig i "organisk materiale" - dvs. f. eks i gødningen. For at forhindre smittespredning skal man altså konstant forsøge at holde smittepresset nede i dyrenes omgivelser. Dette gøres bedst ved at forbedre hygiejnen i køer og kalves nærmiljø og sørge for grundig rengøring samt ved at indrette staldsystemet og de daglige rutiner, så bakterien får svært ved at komme rundt i besætningen. Ved at følge punkterne 1, 2 og evt. 3 ovenfor, er du sikker på, at få gjort det så effektivt som muligt.
Husk at indsatsen skal være daglig og fortsætte over en lang periode, ofte flere år. Derfor bliver de procedurer, man indfører under en salmonella-sanering ofte til daglige rutiner, og det hjælper samtidig mod mange andre sygdomsorganismer.

Sidst bekræftet: 05-01-2016 Oprettet: 15-09-2008 Revideret: 05-01-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Peter Raundal

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Dyrlæge

Betina Tvistholm

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg