Kvæg

Værd at vide om BSE hos kvæg

Om BSE – kogalskab - i kvægbesætninger: Symptomer, udbredelse, sanering, smitte og erstatning.

BSE hører til blandt de smitsomme sygdomme hos kvæg. BSE står for Bovin Spongiform Encephalopati og kaldes også kogalskab. BSE tilhører en gruppe af dødelige hjernesygdomme, som kaldes Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE) eller prion-sygdomme. Disse sygdomme skyldes en ændring af funktionen af en proteintype, som findes naturligt i kroppen.

Symptomer på BSE hos kvæg

BSE hos kvæg viser sig som unormal adfærd i form af:

  • Usikker gang
  • Angst for lyde
  • Angst for berøring
  • Angst for lys

BSE har altid dødelig udgang.

Se filmklip af symptomer på BSE hos kvæg
SEGES har af Professor Dr. Ueli Braun fra Zürich i Schweitz fået tilladelse til vise en række filmklip med symptomer på BSE hos køer

Udbredelse af BSE hos kvæg i Danmark

I Danmark er der konstateret 15 tilfælde - det første i 2001.

Udgør kvæg, smittet med BSE, en risiko for mennesker?

Sygdommen kan ikke overføres direkte til mennesker, men man har en mistanke om, at den kan overføres ved indtagelse af kød fra smittede dyr. Kontakt med smittede dyr er derimod ikke en risiko for landmanden og dennes familie.

Ved mistanke om eller smitte med BSE i kvægbesætningen  

Er besætningen er smittet vil der blive lukket for til- og fraførsel af dyr.
Uanset om en kritisk mistanke eller prøven på slagteriet er positiv, vil der blive foretaget yderligere undersøgelser af materiale fra dyret.

Der kan gå op til 14 dage, før det endelige resultat af undersøgelsen kommer.
Der kan ikke sendes dyr til slagtning, men mælk kan leveres til mejeriet i den periode.

Viser resultatet, at dyret var smittet med BSE, vil hele besætningen blive slået ned.
Det samme vil ske med de dyr, der er solgt fra besætningen.
Det er Fødevarestyrelsen veterinærenheder, der foretager nedslagningen samt bortskaffelsen af dyrene.

Smitteopsporing for BSE i lokalområdet

Smitteopsporing foretages. Her har besætningsejer pligt til at oplyse om eventuelle kontaktbesætninger, som herefter undersøges.

Erstatning ved BSE

Besætningsejeren er berettiget til erstatning for tab af besætning og produktion. SEGES Kvæg administrerer Kvægerstatningsordningen.

Kontakt

Under et sådant forløb er det vigtigt at kunne få støtte og hjælp til praktiske ting. Kontakt gerne SEGES’ veterinære beredskab for Kvæg. Se kontaktoplysninger nedenfor.

Vil du vide mere?

Støttet af