Kvæg

Værd at vide om kvægsygdommen leukose

Kort og godt om kvægleukose: symptomer, udbredelse, smitte og sanering.

Symptomer på leukose hos kvæg

Enzootisk kvægleukose er en lidelse, som kun angriber kvæg.

Symptomerne ses som kraftigt hævede knuder på kroppen (lymfeknuderne) uden andre tegn på sygdom.

Mistanke om sygdommen skal anmeldes.

Udbredelse

Danmark blev erklæret fri for enzootisk leukose i 1991.

Risiko for mennesker?

Leukose angriber kun kvæg, og derfor er der ingen sundhedsrisiko ved kontakt med smittede dyr. Landmanden og dennes familie kan uden risiko færdes i stalden, drikke mælken eller spise kødet fra en besætning, der er smittet med leukose.

Kvægbesætningen er smittet med leukose - hvad sker der?

Mistænkt

Besætningen blive lukket for til- og fraførsel af dyr, hvis der er mistanke om leukose. Derefter vil der blive udtaget nye prøver til undersøgelse på Fødevarestyrelsens godkendte laboratorium.

Smittet

Hvis resultatet af prøver, taget efter mistanke om leukose, viser at besætningen er smittet, bliver den sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at der ikke må flyttes levedyr til eller fra besætningen.

Sanering for leukose hos kvæg

Da leukose ikke udgør nogen sundhedsrisiko, vil smittede dyr blive slagtet på et slagteri hurtigst muligt.

Lokalområdet

Besætninger, som den smittede besætning har været i kontakt med de seneste 3 måneder, før smitten blev fundet, vil også blive undersøgt for sygdommen.

Erstatning når kvægbesætningen rammes af leukose

Besætningsejeren er berettiget til erstatning for tab af besætning og produktion. SEGES Kvæg administrerer Kvægerstatningsordningen.

Kontakt

Under et sådant forløb er det vigtigt at kunne få støtte og hjælp til praktiske ting. Kontakt gerne SEGES’ veterinære beredskab for Kvæg.

Vil du vide mere?