Feedback Form

KvægInfo - 1762

Oprettet: 18-07-2007

Halthed bliver en ond spiral, hvis kokomforten halter

Køer, der har erhvervet sig en klovlidelse eller et andet halthedsproblem, har meget stor risiko for at blive fastholdt i et sygdomskompleks hvis der ikke tages særlig hensyn til dem. Kroniske skader og gradvis forværring følger, hvis kokomforten for de syge køer er for dårlig. Det skyldes både staldindretning (beskaffenhed af båse, gangarealer m.v) samt uhensigtsmæssig management.

Halthed, ikke mindst i form af klovlidelser, hører til de mest betydende sygdomsproblemer i moderne kvæghold. Tab i forbindelse med klovproblemer omfatter udover direkte udgifter også væsentlige omkostninger på grund af følgelidelser (bl.a. stofskifte og reproduktionsforstyrrelser) og for tidlig udsætning. Benproblemer er den mest betydende faktor for udviklingen af "taberkøer".
Ved brug af videoovervågning har amerikanske forskere skabt et betydningsfuldt indblik i hvordan køer færdes og trives i moderne løsdriftsstalde. Dette har blandt andet dannet basis for meget af vores viden om kokomfort og den produktionsmæssige betydning. Der er også kastet lys over mekanismerne bag fastholdelse af halte køer i et sygdomsforløb i den amerikanske videoundersøgelse.

Disponerende faktorer for udvikling af hornrelaterede klovlidelser er primært:

punkttegn Kælvningsrelateret hormonalt betinget svækkelse af strukturer mellem klovben og klovkapsel.
punkttegn Fodringsmæssige mangler (biotin, zink methionin) eller forstyrrelser (vomacidose).
punkttegn Belastningsrelaterede forandringer i kloven (forvoksede yderklove på bagben, tyndslidning af sålen, fejlagtig klovpleje (ubalance, ujævnheder, for kraftig beskæring).


Disponerende faktorer for udvikling af infektiøse klovlidelser er primært:

punkttegn Indkøb af dyr (evt. raske smittebærere) er den væsentligste årsag til introduktion af infektiøse klovlidelser i en besætning.
punkttegn Spredning og vedligeholdelse af smitten på besætningsniveau afhænger i høj grad af miljøet i stalden (fugtighed, gødningsforurening).

Under betingelser hvor køerne har forøget risiko for udvikling af klovlidelser vil graden af
kokomfort ofte være afgørende for forløbet. Denne dobbeltvirkende mekanisme for udvikling af klovlidelser er beskrevet af Nigel Cook i figur 1.

Figur 1. Kokomfortens betydning for den onde spiral i halthed (modificeret efter Nigel Cook "Get lame-stay lame hypothese").
Klik på billedet for en større udgave



Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletids mønster hos malkekvæg:

Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes af kokomforten og resultere i nedsat mælkeydelse og øgede sundhedsmæssige forhold. Staldsystemet har indflydelse på, hvor lang tid koen står, går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse på hvor lang tid koen ligger. En høj liggetid giver højere ydelse og et bedre sundhedsniveau.






Ved væsentlig reduktion i ligge-/hviletid og øget ståtid vil klovsundheden påvirkes i negativ retning. Køer der i forvejen er disponeret for klovlidelser vil være ekstra udsatte.
Hvis hviletiden er under ca. 10 timer dagligt, må det forventes at koste mælkeydelse.
Hviletider under 8 timer dagligt vil i mange tilfælde have direkte sundhedsmæssige konsekvenser - især på klovsundheden.
En måling af hviletiden i 24 danske malkekvægsbesætninger med sengebåse i 2006 viste at halvdelen af disse havde en hviletid på under 10 timer som betragtes som kritisk (Lene Munksgård, DJF upubliceret).


Hvad skubber køernes hviletidsbalance?

punkttegn Flytning af dyr til andet staldafsnit vil meget ofte resultere i at de de første dage bruger mere tid på at stå (på bekostning af hviletid). En amerikansk undersøgelse viste, at selv ældre køer med kendskab til staldsystemet brugte 3 timer mere om dagen på at stå ved flytning til et andet staldafsnit omkring kælvning. Det må forventes, at kvier, der ikke kender systemet, vil have endnu sværere ved at tilpasse sig.
punkttegn Uhensigtsmæssig dimensionering eller indretning af sengebåse (fejlplacering af nakkebom, begrænsende frontrør, dårligt underlag m.v.) øger chancen for problemer.
punkttegn Utilstrækkelig kapacitet i malkestald i forhold til gruppestørrelse vil medføre lang ventetid (stående) ved malkning (denne bør dagligt ikke overstige ca. 1 time per malkning).
punkttegn Varmestress giver forøget ståtid, da køerne forsøger at opholde sig på de bedst ventilerede steder i stalden. Desuden lettes køernes varmeafgivelse, når de står. Varmestress har også indirekte negativ effekt i form af nedsat grovfoderoptagelse med øget risiko for vomacidose og dermed laminitis, hvis de fortsat indtager kraftfoder. Amerikanske undersøgelser viste at køer under varmestress stod omkring 3 ½ time mere om dagen (stald med både vandforstøvningsanlæg og ventilatorer over gangarealer ved foderbord) under forhold sammenlignelige med den danske sommer.
punkttegn Overbelægning af staldafsnit vil naturligvis også påvirke stå-hvile-balancen negativt.
punkttegn Fiksering (fanggitter) over længere tid vil kunne ændre hviletiden.

Underlagets betydning for forekomsten og udviklingen af klovlidelser

Betongulve indebærer en betragtelig risiko for skader. Især glatte og meget ru / ujævne gulve er belastende. Anvendelse af gummibelægning på strategiske steder vil kunne forbedre komforten væsentligt for køerne på deres daglige vandring rundt i stalden. Især arealer i og omkring malkestald (opsamlingsareal, malkestald, returgang, i sving) vil honoreres i form af færre skader.
Gummibelægning på ædepladser og andre gangarealer kan også forbedre køernes vilkår, men skal følges op med høj grad af komfort i sengebåse (helst med sand) da der ellers er risiko for, at køerne står på gummigulvet i stedet for at hvile i sengene eller at for mange dyr vælger at ligge på gummigulvet med deraf følgende hygiejne- og logistikproblemer.
Drivgange med mudder og skarpe sten (og flis) kan være en væsentlig årsag til såvel horn relaterede som infektiøse klovlidelser (klovbrandbylder).

Hygiejne på gangarealer er væsentligt for smittebeskyttelsen

Forekomsten af infektiøse klovlidelser er i høj grad afhængig af hygiejnen i stalden. Jo renere gangarealer des mindre risiko for smitte. Ved faste skrabeanlæg får man den bedste hygiejne ved at lade dem køre så ofte som muligt. Skrabere på faste gulve har problemstillingen, at de slæber en gødningspool foran sig, hvis størrelse afhænger af både skrabehyppighed og hvor langt gødningen skal skrabes. I disse situationer skal skrabningerne fortrinsvis lægges på tidspunkter, hvor der ikke er ret mange dyr på gangene ( tidligst 1 time efter udfodring eller overstået malkning samt i nattetimer kl. 2-4).
Tværgange, opsamlingsplads, drivgange og returgange er også vigtige at holde rene, for at få den fulde hygiejne effekt på klovsundheden.

Figur 3. Et godt deformerbart underlag som i dybstrøelse, sandbåse eller gode deformerbare madrasser giver den nødvendige understøttelse når en ko skal rejse sig.

Derfor fastholdes de halte køer i deres sygdom
Halte køer reagerer meget mere end raske køer på dårlig kokomfort. Ved flytning er de længere tid om at vænne sig til nye forhold. De har mindre bevægelsesfrihed når de rejser og lægger sig, da de prøver at undgå at belaste ømme punkter. Det giver dårligere balance, større risiko for udskridning og kræver mere plads. Koen er klar over sit handicap og udskyder den smerte, som opstår i forbindelse med, at den lægger sig. Resultatet er, at koen bliver stående længere tid i sengebåsen, hvis ikke komforten er helt i top. En undersøgelse viste, at en moderat halt ko i gennemsnit brugte næsten 4 timer mere til at stå i sengebåsen, hvor denne havde underlag af madras med granuleret gummi. Til sammenligning blev ståtiden ikke øget i sengebåse med sand. Sandunderlaget giver et bedre greb og understøttelse, og muliggør aflastning af ømme punkter, når koen rejser eller lægger sig.
Erfaringsmæssigt ved vi, at halte køer ved malkning ofte ender bagest i køen. Dermed kommer de til at stå og vente længere end gennemsnittet. I perioder med varmestress bliver halte køer belastet mere end raske køer. Det er observeret, at moderat halte køer, under moderat varmestress, står 1½ time længere i sengebåsen sammenlignet med raske dyr.
Det siger sig selv, at halte køer også er stillet langt værre end raske køer i staldanlæg med overbelægning, da de hele tiden har langt større risiko for ventetid (ved foderbord, drikketrug og sengebåse). Disse forhold viser betydningen af, at det let kan blive en ond cirkel, hvor koen forbliver halt (kronisk) hvis der ikke gribes ind med hurtig behandling og flytning til et godt og attraktivt liggeunderlag, Det kunne fx være i en sygeboks eller aflastningshold med dybstrøelse eller sand.


Staldforhold med fokus på komfort for køer og klove

Det er fornuftigt at investere i god komfort for køer og klove. Ved planlægning af nyt byggeri bør der indrettes tilstrækkeligt dimensionerede sengebåse, mange tværgange, skridsikre og komfortable gulve, kort vej mellem ædeplads, drikkekar og hvilepladser, gode transportveje til og fra malkning, mulighed for sektionering (højdrægtige kvier, flere hold til goldkøer, gode kælvningsfaciliteter, skånsomt nykælverafsnit til kvier og køer, sygebokse med sand eller dybstrøelse), enkel logistik med få flytninger, én sengebås pr. ko med et godt deformerbart underlag (god madras eller sand), én ædeplads per ko.

I mange eksisterende stalde vil kokomforten kunne forbedres betydeligt, ved:

punkttegn tilpasninger af sengebåse med et minimum af adfærdsbegrænsende inventar.
punkttegn udskiftning af madrasser til tykkere og mere bløde madrasser eller ombygning til sandbåse med et minimum af forhindringer for koens adfærd.
punkttegn at gennemgå gulvene med henblik på fræsning eller gummibelægning på relevante steder.
punkttegn god gulvhygiejne ved hjælp af en hensigtsmæssig skraber-løsning.

Det har vist sig, at halte køer har større gevinst af at gå og stå på gummiunderlag end raske køer. Det skåner køerne mærkbart, nedsætter haltheden og fremmer afviklingen af ko-trafikken. Der kan udover bedre klovsundhed bl.a. forventes en produktionsgevinst i form af øget ydelse.
Flere beregninger fra amerikanske besætninger har vist at investeringer i god kokomfort både ved nybyggeri og i eksisterende stalde kan tjenes ind overraskende hurtigt. Det er dog vigtigt at gennemgå hele produktionsapparatet for at sikre en optimal prioritering af indsatsområder.

En række tiltag indenfor management vil også forbedre klovsundheden:

punkttegn Væn kvierne til betongulv gennem det meste af opvæksten (fra 5 mdrs. alder).
punkttegn Væn kvierne til sengebåse i god tid inden kælvning.
punkttegn Hold gerne kvier adskilt fra køer (p.gr. af størrelsesforskel / problemer med dominans).
punkttegn Klovbeskær kvier 3-4 mdr. før kælvning.
punkttegn Undgå for mange flytninger - især omkring kælvning.
punkttegn Nykælverafsnit etableres med minimalt stress (evt. gummigulv).
punkttegn Tilstræb kortest mulig ventetid for nykælvere ved malkning.
punkttegn Én ædeplads (60-90 cm) og én sengebås (120 cm) per dyr (især højdrægtige og nykælvere).
punkttegn Fiksering begrænses til kortere perioder omkring fodring (og evt. sygdomsbehandling).
punkttegn Brug ventilatorer (også gerne over sengebåse)og evt. vandforstøveranlæg allerede ved 20 grader C.
punkttegn Læg gummibelægning på kritiske områder.
punkttegn Drivgange til evt. græssende dyr forbedres (evt. rullemåtter).

Køer, som på trods af forebyggende tiltag bliver halte, undersøges og behandles så hurtigt som muligt, da dette forbedrer chancerne for helbredelse meget. Etabler sygebokse (med sand eller dybstrøelse) til moderat og svært halte køer. Disse bør ligge tæt på malkestald. Alternativt skal der være mulighed for malkning af halte køer i boksen.
Er det praktisk muligt kan halte køer i stedet lukkes på græsfold. Husk da at sikre tilstrækkelig forsyning med foder.

Brug af ovenstående principper til forbedring af kokomforten vil helt sikkert kunne forbedre klovsundheden og dyrevelfærden i mange besætninger.

Kilde . Nigel B Cook. The dural roles of cow comfort in dairy herd lameness dynamics. Indlæg på klovforum workshop og Pharmalett seminar 2007.



Mælke- og Kvægafgiftsfonden har deltaget i finansieringen af denne publikation.

 

 

 

Sidst bekræftet: 23-07-2018 Oprettet: 18-07-2007 Revideret: 18-07-2007

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
14.10.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
14.10.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
14.10.19