Feedback Form

  

Oprettet: 07-10-2016

Smertebehandling og skåneboks har god effekt på halte køer

Ny ph.d.-afhandling slår fast, at brug af skåneboks og smertebehandling hjælper halte køer.

Dyrlæge Peter Raundal, SEGES Kvæg har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om effekten af at behandle halte køer med hhv. opstaldning i aflastningsboks eller med smertebehandling. Baggrunden for afhandlingen er, at besætningsejere i Danmark er forpligtede til at behandle tydeligt halte køer med det ene eller med begge tiltag. Imidlertid har der hidtil kun eksisteret sparsom viden om effekten af aflastning i skåneboks, ligesom der kun er rapporteret lille eller ingen effekt på køernes grad af halthed ved smertebehandling. Peter Raundal har derfor undersøgt effekten af begge dele i forbindelse med sin ph.d.

Bedre æde- og drikkeadfærd i skåneboks

Afhandlingens konklusion på effekten af at aflaste dyrene i skåneboks er, at det har en positiv effekt på køernes velfærd.

”Det, jeg kunne se i min undersøgelse, var, at opholdet i skåneboksen i sig selv ikke forbedrede graden af halthed hos køerne. Til gengæld betød det, at de nemmere kunne rejse og lægge sig og på den måde nemmere kunne få opfyldt deres æde- og drikke-behov,” forklarer Peter Raundal. Han tilføjer samtidig, at dyrene i skåneboksen lå ned i kortere tid af gangen, hvilket er væsentligt i forhold til at undgå slid- og trykskader.

Mindre halthed med smertebehandling

Præcis det omvendte gjorde sig gældende i forhold til smertebehandling. Her så Peter Raundal i sin undersøgelse ingen ændring på køernes liggeadfærd, mens graden af halthed blev forbedret.

Det vil med andre ord sige, at kombinationen af skåneboks og smertebehandling, ifølge Peter Raundal, er den optimale behandling i forbindelse med halthed. Dog understreger han, at en væsentlig forudsætning for overhovedet at opnå effekt af de to tiltag er, at man får udpeget de halte dyr tidligt i forløbet.

”Tidligere undersøgelser har vist, at hvis man sætter for sent ind, har behandlingen ingen effekt. Så er lidelsen simpelthen blevet kronisk,” forklarer han og fortsætter:

”Jo hurtigere man sætter ind, jo større er potentialet for, at de kommer sig. Sker det senere end 14 dage, vil det oftest være for sent,” lyder Peter Raundals konklusion.

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 18 - 2016

 

Sidst bekræftet: 23-09-2019 Oprettet: 07-10-2016 Revideret: 07-10-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19