Feedback Form

  

Oprettet: 07-10-2016

Smertebehandling og skåneboks har god effekt på halte køer

Ny ph.d.-afhandling slår fast, at brug af skåneboks og smertebehandling hjælper halte køer.

Dyrlæge Peter Raundal, SEGES Kvæg har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om effekten af at behandle halte køer med hhv. opstaldning i aflastningsboks eller med smertebehandling. Baggrunden for afhandlingen er, at besætningsejere i Danmark er forpligtede til at behandle tydeligt halte køer med det ene eller med begge tiltag. Imidlertid har der hidtil kun eksisteret sparsom viden om effekten af aflastning i skåneboks, ligesom der kun er rapporteret lille eller ingen effekt på køernes grad af halthed ved smertebehandling. Peter Raundal har derfor undersøgt effekten af begge dele i forbindelse med sin ph.d.

Bedre æde- og drikkeadfærd i skåneboks

Afhandlingens konklusion på effekten af at aflaste dyrene i skåneboks er, at det har en positiv effekt på køernes velfærd.

”Det, jeg kunne se i min undersøgelse, var, at opholdet i skåneboksen i sig selv ikke forbedrede graden af halthed hos køerne. Til gengæld betød det, at de nemmere kunne rejse og lægge sig og på den måde nemmere kunne få opfyldt deres æde- og drikke-behov,” forklarer Peter Raundal. Han tilføjer samtidig, at dyrene i skåneboksen lå ned i kortere tid af gangen, hvilket er væsentligt i forhold til at undgå slid- og trykskader.

Mindre halthed med smertebehandling

Præcis det omvendte gjorde sig gældende i forhold til smertebehandling. Her så Peter Raundal i sin undersøgelse ingen ændring på køernes liggeadfærd, mens graden af halthed blev forbedret.

Det vil med andre ord sige, at kombinationen af skåneboks og smertebehandling, ifølge Peter Raundal, er den optimale behandling i forbindelse med halthed. Dog understreger han, at en væsentlig forudsætning for overhovedet at opnå effekt af de to tiltag er, at man får udpeget de halte dyr tidligt i forløbet.

”Tidligere undersøgelser har vist, at hvis man sætter for sent ind, har behandlingen ingen effekt. Så er lidelsen simpelthen blevet kronisk,” forklarer han og fortsætter:

”Jo hurtigere man sætter ind, jo større er potentialet for, at de kommer sig. Sker det senere end 14 dage, vil det oftest være for sent,” lyder Peter Raundals konklusion.

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 18 - 2016

 

Sidst bekræftet: 22-09-2017 Oprettet: 07-10-2016 Revideret: 07-10-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Hvordan ser 2. kalvskøernes yversundhed ud, hvornår i laktationen er der især problemer, og hvad er årsagen? Klik af i DMS-...
23.08.19
Totalt stop for brug af humankritiske antibiotika til kvæg
Fra 1. september er det slut med at bruge 3. og 4. generations cephalosporiner til kvæg. Beslutningen er branchens egen.
23.08.19
Meget mere end fodbold - foreningsliv integrerer udenlandske medarbejdere
Godt netværk og et aktivt liv i fritiden gør livet i Danmark nemmere for udenlandske medarbejdere. For landbrugsmedhjælper ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19