B-streptokokker og procedure for besætninger med b-streptokokker

SEGES og Fødevarestyrelsen (FVST) har gennem tiden løbende været i dialog om, hvordan besætninger med b-streptokokker skal håndteres i fremtiden. Det er et stort ønske fra erhvervet at begrænse spredning mest muligt, selvom der er stor forskel på, hvordan det kliniske billede er i den enkelte besætning. 

Resultater fra forskellige projekter med fokus på b-streptokokker indgår i dialogen med både FVST og Den Danske Dyrlægeforening om en løsning for de smittede besætninger.
Et tiltag, som allerede er iværksat, er ændring af vejledningen om b-streptokokker (Vejledningen understøtter bekendtgørelse nr. 225 af 17. marts 2005). 

Sådan er proceduren for statusskifte ved smitte med b-streptokokker 

I dag udpeges besætninger, som er smittet med B-streptokokker, typisk på baggrund af tankmælksprøver, udtaget i forbindelse med SEGES’ overvågningsprogram. P.t. udtages prøver til overvågning to gange årligt.

Derudover kan besætningen skifte status på følgende måde:

1. Indkøb af køer fra en besætning, som er smittet med b-streptokokker, til en mælkeleverende besætning vil medføre, at modtagerbesætningen registreres som smittet.
2. Dyrkninger på enkeltdyr indberettet til kvægdatabasen, som er positive for b-streptokokker, vil således medføre statusskifte, hvis besætningen er registreret som negativ. Samtidig vil PCR prøver, som indberettes med en Ct værdi < 30, også udløse et statusskift.

Sådan frikendes en besætning for b-streptokokker

1. Besætningen kan frikendes for b-streptokokker efter undersøgelse af enkeltkirtler på samtlige malkende køer med negativt resultat. Alle prøver skal udtages samme dag.
2. Efter udtagning af samleprøver af malkende kirtler på samtlige køer med negativt resultat. Alle prøver skal udtages samme dag. 
   I begge tilfælde skal køer behandlet med antibiotika undersøges ved enkeltkirtelundersøgelse henholdsvis samleprøver mindst 4 uger efter sidste behandling med negativt resultat, ligesom goldkøer, både goldbehandlede og ikkebehandlede, skal undersøges ved enkeltkirtelundersøgelse henholdsvis 5-7 dage efter kælvning med negativt resultat, før fri status kan godkendes.
3. Undersøgelse af fire prøver af leverandørmælk med minimum 30 og maksimalt 45 dages interval, hvor alle resultaterne er negative.

Bemærk: Du kan følge op på din status for b-streptokokker i DMS. Når der kommer resultat af tankmælksprøver, ligger svaret under Dagligt overblik – Aktuelt. Klikker man på prøvesvaret, vil det være angivet som ’påvist’ eller ’ikke påvist’.

Også tankmælksprøvesvar for Salmonella Dublin vil være at finde samme sted, så man nemt kan opdage, hvis tankmælkstiteren for Salmonella Dublin bevæger sig i den forkerte retning.

Når du klikker på værdien for Salmonella Dublin eller B-streptokokker i Aktuelt, så vises fanen Tankmælk under sundhed automatisk, og du kan se prøveresultater for hhv. Salmonella eller B streptokokker for de seneste 12 måneder.

Statustal for B-streptokokker defineres af 3 tal 

Man skal have styr på 3 tal, før man kaster sig ud i at tale om status på B-streptokokker. SEGES oplever jævnligt, at der er forvirring om status på B-streptokokker. Det er meget forståeligt. I Danmark opererer vi nemlig med tre forskellige tal for B-streptokokker. De tre tal giver god mening, men man skal være klar over, hvilket tal man bruger for at undgå at sammenligne æbler og pærer. 

De tre tal for b-streptokokker er følgende:

1. Antal mælkeleverende besætninger, som var positive ved den seneste overvågning
   
   
2. Antal mælkeleverende besætninger, der står registreret som positive for b-streptokokker
   Dette tal vil ikke være det samme som det første, idet nogle besætninger vil teste negativt, hvis man eksempelvis er i godt i vej med en sanering, hvor den negative status imidlertid endnu ikke er registreret i forbindelse med overvågningen. Disse besætninger opfordres til at kontakte SEGES for at få udtaget tre ekstra prøver med henblik på at blive registreret fri og taget af registeret.
   
   
3. Antal ejendomme, der står registreret som positive for b-streptokokker
   Dette tal indeholder ejendomme, som ikke har malkende køer, eksempelvis ejendomme med goldkøer fra en positiv besætning, eller ejendomme hvor køerne er solgt, men hvor der stadig står kvier fra en positiv besætning.

Derfor er b-streptokokker svære at komme af med 

Sanering mod b-streptokokker byder på flere praktiske og følelsesmæssige udfordringer. Den primære grund til, at det er så utroligt svært at komme af med b-streptokokker, er naturligvis, at infektionen er yderst smitsom. B-streptokokker kræver 3 negative mælkeprøvesvar inden for 10-12 dage, før man kan erklære en ko sandsynligvis fri, da den ikke udskiller smitstoffer kontinuerligt. I den tid skal koen holdes adskilt fra øvrige dyr, og det kan selvsagt give massive praktiske udfordringer.

Det er enormt omkostningstungt og kræver utrolig meget systematik at sanere mod b-streptokokker. Så man skal virkelig gøre sig klart, om man har ressourcerne til det både økonomisk, menneskeligt og mandskabsmæssigt, før man kaster sig ud i det.

Det bedste råd mod b-streptokokker er helt at undgå, at de kommer ind i besætningen.