Oprettet: 07-02-2020

3 trin til at undgå metal i netmaven hos køer

Brug kun gode dæksider på ensilagen, læg en vommagnet i køerne og hav evt. en magnet på fuldfoderblanderen for at undgå fremmedlegemer i køerne.


Læg gerne en vommagnet i kvierne allerede ved konstateret drægtighed. Det forhindrer, at fremmedlegemer giver skader i netmaven. Foto: Henrik Elvang, KU

Bruger I dæk eller dæksider til ensilageafdækning, så tjek dækkenes kvalitet efterhånden, som I tager dem af. Kassér med det samme de dæk, der ikke kan klare et år mere og bestil nye inden næste ensileringssæson. Skal I måske afdække med sække med perlegrus i stedet?

SEGES fraråder afdækning med almindelige bildæk, da de er langt mindre holdbare end dæksider fra lastbiler, og dermed øger risikoen for at afgive trådrester til ensilagen.

En nylig undersøgelse fra Københavns Universitet i 2018 bekræfter nemlig, at dækkanttråd, hegnstråd og andet ståltråd stadig er årsag til en del skader i netmaverne. I undersøgelsen blev der ikke fundet dåserester i formaverne hos kreaturerne. Heller ikke ved en undersøgelse fra 2004 på slagtekøer og en undersøgelse fra 2012 af døde køer blev der fundet dåserester i køerne.

Vommagneter redder koliv

Det gælder først og fremmest om at holde en god foderhygiejne, så der ikke kommer metalstykker i ensilagen. Skulle der alligevel have sneget sig et stykke metal med i foderet, er vommagneter en billig og effektiv måde til at undgå, at køerne får skader eller dør på grund af læsioner fra fremmedlegemer. Ovennævnte undersøgelse bekræfter nemlig, at vommagneter i stor grad fanger de metalstykker, der kan give skader i netmaven.

SEGES anbefaler derfor, at man forebyggende lægger magneter i alle sine køer og i kvierne ved konstateret drægtighed. En vommagnet koster 10-25 kr., så det er en billig måde at sikre sine køer på. Vommagneter taber deres effekt, hvis de fyldes op med metalstykker. Har man erfaring med, at det sker, fx hvis man finder en overfyldt magnet ved obduktion af en ko, kan man fint lægge endnu en magnet i de ældre køer. De påvirker ikke koen.

Rens magneten på fuldfoderblanderen

De fleste fabrikanter af fuldfoderblandere har magnetløsninger, der kan monteres enten på snegle eller låge i blandekarret. SEGES er ved at undersøge, hvor gode de er til at fange metalstykker. De foreløbige resultater tyder på betydelige forskelle mellem magnetløsninger på markedet. Under alle omstændigheder er det vigtigt at rense magneten jævnligt. Sæt det på som en fast opgave sammen med øvrigt vedligehold af fuldfoderblanderen. Vær opmærksom på, at magneter i foderblandere er meget kraftige, så rens ikke magneterne med de bare hænder, da metallet sidder utroligt godt fast, og der derfor er stor risiko for, at man skærer sig.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 3, 2020
Sidst bekræftet: 07-02-2020 Oprettet: 07-02-2020 Revideret: 07-02-2020

Kontakt

Specialkonsulent

Peter Raundal

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Specialkonsulent

Peter Raundal

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Få dygtigere udenlandske medarbejdere på kvægbedriften
Klæd dine udenlandske medarbejdere på med faglig information på engelsk. Det hele er samlet på www.landbrugsinfo.dk/workin...
21.02.20
Stop for aflivning af tyrekalve fra 2022
L&F Kvæg og Dansk Jersey har vedtaget en ambitiøs målsætning om et stop for aflivning af kalve fra årsskiftet 2021-2022.
21.02.20
Historisk lav fremstillingspris på mælk
Fremstillingsprisen på mælk er faldet med 50 øre/kg EKM de seneste 10 år, og er nu nede på 2,40 kr. Fagligt dygtige mælkep...
21.02.20
Kvægnyt nr. 4 - 2020
Læs om Historisk lav fremstillingspris på mælk; Derfor leverer Lindegaard Dairy mælkekvalitet i topklasse; Stop for aflivni...
21.02.20
Kodødelighed
20.02.20