Oprettet: 16-01-2020

Landbrugskøretøjers påvirkning af små veje

Vejdirektoratet har sammen med de brancheforeninger der relaterer til landbrugserhvervet, lavet en praktisk test af landbrugskøretøjers og lastbilers påvirkning af små kommuneveje. Rapporten blev udgivet i april 2019, og er nu oversat til engelsk.

Læs rapporten ved at klikke på dette link til Vejdirektoratets hjemmeside:

FAKTA – OM FORSØGETS KONKLUSIONER

Hensigten med forsøgene har været at undersøge, hvordan påvirkning af veje for udvalgte bæltekøretøjer og gyllevogne, der i dag kører på dispensation, niveaumæssigt ligger i forhold til de i dag tilladte tunge køretøjer, som særtransporter og 56 tons lastvognstog. Sammenfattet viser forsøgene at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer.

Rapporten indeholder afsnit, der præsenterer resultaterne om:

  • Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen
  • Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring
  • Måling af køretøjernes aksellaster og kontakttryk

Billede 1. Her udføres der stress-test af vejen med en blokvogn med roeoptager.

Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen

På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden.

  • Gyllekøretøjerne med hhv. 10 ton og 8 ton aksellast er sammenlignet med alternativet – et 56 ton sættevognsvogntog bestående af en 3-akslet trækker og en 4-akslet gylletrailer. Ved 20 km/t er forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.
  • Det giver højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv.
  • Det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører

Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring

Udkommet af forsøget viser mere om belægningstypen og dæktype end om køretøjernes aksel- og kontakttryk.

  • Bæltekøretøjer er værre ved en vejoverflade med OB-belægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten.
  • Kørselsmønstret ved forsøget er ikke repræsentativt for en virkelig situation og derfor forventes der ikke synlige indtryksmærker ved én passage af et bæltekøretøj før ved højere vejtemperaturer.
  • På varmblandet asfalt opstår ikke indtryksmærker og sporkøring. Der indgik ikke kørsel med flere forskellige køretøjer på varmblandet asfalt, kun bæltekøretøj, så der kan ikke siges noget om hvilke køretøjer, der er værre end andre i den henseende.
  • Vridforsøget viste at hverken blokvognen med læs eller Grimme roeoptageren beskadigede vejen.

Målinger af køretøjernes aksellaster og kontakttryk

Aksel og kontakttrykmålinger er foretaget for at skaffe grundlæggende viden, der kan bruges i tolkningen af øvrige målinger. Kontakttrykmålingerne viser udover tryk, også det reelle kontaktareal.

  • Bælter giver ikke højere enkelt værdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.
  • Bæltekøretøjerne giver de laveste middeltryk over kontaktarealet. Målinger på bælterne viser at det primært er ribberne under rullerne der belastes.
  • Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.
  • Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten.
  • På kontakttrykmålinger ses at traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8 ton aksellast.

 

Sidst bekræftet: 16-01-2020 Oprettet: 16-01-2020 Revideret: 16-01-2020

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Markteknik

Henning Sjørslev Lyngvig

Afgrøder & Produktion


Af samme forfatter

Samson møde om typegodkendelse af påhængskøretøjer
Færdselsstyrelsens udmelding om at nye EU-regler skal implementeres 1. september 2020 skaber problemer for maskinfabrikante...
27.01.20
Nyt fra Agritechnica 2019
Anvendelse af data var et stort emne på Agritechnica, og der er et utal af forskellige bud på databaser. Og så var der selv...
13.11.19
Nye regler for påhængsvogne og påhængsredskaber fra 1. september 2020
SEGES og partnere fra Branchefællesskabet for Færdsel deltog 5. november 2019 i et møde hos Færdselsstyrelsen. Her blev ado...
13.11.19
Såmaskiner, der sår i bånd
Ved økologisk såning overvejes det, om man skal så på lille rækkeafstand i stedet for dobbelt. Idéen er, at planterne bedre...
08.11.19
Såmaskiner til reduceret jordbearbejdning
Såmaskiner til reduceret jordbearbejdning kan være de samme som i det pløjede system. Men ved direkte såning og specielt Co...
05.11.19