Oprettet: 03-01-2019

Konsekvenser af indsatsplaner

Hvad indsatsplaner efter vandforsyningsloven og hvad er deres konsekvenser?

En indsatsplan efter vandforsyningsloven beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet i et indsatsområde.

 

Indsatsområder er områder, som vurderes at have et særligt behov for indsats for beskyttelse af drikkevandsresursen. Indsatsområder ligger inden for nitrat- og/eller pesticidfølsomme indvindingsområder.

 

Det er Miljøstyrelsen, som forestår kortlægningen. Se til orientering https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/

 

Hvad sker der når indsatsområde er udpeget?

Når et indsatsområde er udpeget, skal kommunen inden for et år udarbejde udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte lodsejer, som kommunen foreslår gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af vandresursen. Dette skal ske med inddragelse af den/de berørte lodsejere (se § 3 i bekendtgørelse om indsatsplaner).

 

Dette er reelt et særligt krav om forudgående høring af de direkte berørte lodsejere, som dermed skal inddrages, inden der sker offentliggørelse af kommunens forslag til indsatsplan.

 

Efter denne forudgående høring skal kommunen forelægge indsatsplanen for et såkaldt koordinationsforum. Koordinationsforummet består af repræsentanter for vandforsyningsselskaberne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien, berørte lodsejere og eventuelle andre relevante parter i kommunen, jf. vandforsyningslovens § 12.

 

Herefter sker der egentlig offentliggørelse af forslaget, hvor de berørte lodsejere, vandforsyninger i området, koordinationsforummet og andre berørte parter høres (se § 5 i bekendtgørelse om indsatsplaner). Høringsperioden varer mindst 12 uger.

 

Det reviderede forslag til indsatsplan forelægges herefter koordinationsforummet på ny, hvorefter det vedtages endeligt. Den endelige vedtagelse skal ske senest 2 år efter Miljøstyrelsen har udpeget indsatsområdet.

 

Indsatsplanen skal omfatte alle relevante forureningskilder (kilder til nitrat- og plantebeskyttelsesmiddelforurening, kilder til forurening med andre miljøfremmede stoffer og naturligt forekommende stoffer, der stammer fra menneskeskabte aktiviteter). Det, der lægges vægt på, er om forureningskilden kan udgøre en trussel mod grundvandet.

 

Vandforsyningslovens § 13, stk. 3 og § 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner fastsætter kravene til indholdet af indsatsplaner. Miljøstyrelsen anbefaler i styrelsens vejledning, at indsatsplanen indeholder følgende: En ”oversigt over allerede foretagne indsatser udover de fremtidige indsatser, f.eks. indgåelse af dyrkningsaftaler forud for indsatsplanens udarbejdelse. Indsatserne kan f.eks. være overvågning af grundvandet, kampagner om plantebeskyttelsesmiddelanvendelse, gennemførelse af dyrkningsaftaler med lodsejere, påbud til lodsejere, sikring af vandværksboringernes tekniske tilstand eller anvendelse af særlige pumpestrategier.” (Se afsnit 4.1 i vejledning om indsatsplaner).

 

Konsekvens af indsatsplan

Kommunen og vandforsyningsselskabet kan gennemføre planen ved aftaler, påbud fra kommunen eller ved kommunens administration i øvrigt. Udgangspunktet er, at kommunen / vandforsyningsselskabet skal søge at indgå frivillige aftaler.

 

Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale, kan kommunen pålægge lodsejeren rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre de nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser. Lodsejeren har krav på fuld erstatning for de tab, som indskrænkningerne medfører, dvs. erstatning for ejendommens værditab og erstatning for eventuelle gener, som indskrænkningerne medfører. Dette følger af miljøbeskyttelseslovens § 26 a.

 

Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, skal spørgsmålet indbringes for taksationskommissionen efter de sædvanlige regler i vejloven.

 

Hvis lodsejeren er uenig i selve pålægget om rådighedsindskrænkning, skal denne afgørelse indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

 

Se i øvrigt vejledning om indsatsplaner for yderligere information.

Sidst bekræftet: 03-01-2019 Oprettet: 03-01-2019 Revideret: 03-01-2019

Forfatter

Jura og Skat
Afdelingsleder

Jonas Valhøj Kleffel Nielsen

Jura & Skat


Af samme forfatter

Revurdering af kvægejendomme
Manglende virkemidler for kvægejendomme kan give problemer ved revurdering.
02.01.20
Hvad gælder, byggeblad eller husdyrgødningsbekendtgørelse?
Der er muligt at fravige krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvis man følger byggebladene.
27.05.19
Landmandens Vejledning om Indsatsplanlægning og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)
SEGES har udarbejdet en vejledning om indsatsplanlægning og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) målrettet landmænd med j...
08.01.19
Egedal sagen og BNBO
Sagen om Egedals Kommunes udpegning af boringsnære beskyttelsesområder verserer pt. ved domstolene.
02.01.19
Husk love og gode råd
Der er mange regler at sætte sig ind i på landbrugs- og fødevareområdet. Her kan du få hjælp til at finde vej igennem lov- ...
06.04.17