Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-08-2019

Planteavlsorientering 

Oprettet: 28-11-2017

Giver ny analyse af effekten af Fødevare og Landbrugspakken anledning til at revurdere effekten på miljøet?

En analyse af effekterne af landbrugspakken konkluderer, at merudvaskningen er stærkt undervurderet. SEGES mener, at analysens konklusioner er fejlagtige, fordi de bygger på data der ikke er repræsentative og fejlfortolker udvaskningsmodellen N-LES4.

En analyse, udført af Bjørn Molt Petersen, BMP-Analytics (Petersen, 2017), af merudvaskning ved ekstra tilførsel af kvælstof udlægges af visse forskere, politikere og medier som om, at Fødevare og Landbrugspakken giver en stor risiko for forværring af tilstanden i vandmiljøet på grund af en større kvælstofudledning end forventet. Dette er langt fra tilfældet, fordi

  • BMP har ikke analyseret den samlede effekt af landbrugspakken – kun angivelse af marginaludvaskning
  • BMP’s tolkning af forsøgsresultater er ikke korrekt
  • BMP bygger sine konklusioner på ikke repræsentative forsøg, hvor majs er langt overrepræsenteret
  • BMP tager ikke hensyn til, at langt de fleste marker er bevoksede om efteråret
  • BMP bygger kun på eventuelle fejl i angivelser i marginaludvaskning og ikke andre forhold, der påvirker udledningen
  • Det faktiske gødningsforbrug i 2016 og 2017 viser, at landbruget kun har anvendt halvdelen af den ekstra kvælstofkvote, og merudledningen vil derfor blive mindre end beregnet – uanset om marginaludvaskningen er sat for lavt
  • Effekten af frivillige målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 er ikke indregnet.

Baggrund
I forbindelse med ophævelsen af den tvungne undergødskning i Fødevare og Landbrugspakken, er det beregnet, hvor stor merudvaskningen vil blive efter tilbagerulningen af undergødskningen. Til dette formål er den såkaldte marginaludvaskning anvendt. Marginaludvaskningen udtrykker hvor meget af det sidst tildelte kg kvælstof der udvaskes. Ved en marginaludvaskning på 20 procent vil en mertilførsel af 10 kg kvælstof pr. ha således medføre en merudvaskning på 2 kg kvælstof pr. ha.

Ved beregning af Fødevare og Landbrugspakkens konsekvenser er anvendt en marginaludvaskning på 20 procent. Marginaludvaskningen er i det såkaldte ”Tilbagerulningsnotat” fra Aarhus Universitet (Børgesen et al. 2015) angivet til 20 procent, og dette er en nedjustering i forhold til tidligere, hvor marginaludvaskning blev antaget at være ca. 33 procent.

I analysen udført af BMP-analytics (Petersen, 2017) anføres det, at marginaludvaskningen på 20 procent er væsentligt for lav, og at marginaludvaskningen på flerårigt sigt er væsentligt højere end 20 procent. Petersen (2017) anfører ligeledes, at der ikke i Børgesen et al. (2017) er grundlag for at nedsætte marginaludvaskningen fra de hidtil antagne 33 procent.

SEGES mener at den gennemsnitlige marginaludvaskning over landet ikke er højere end  20 procent og de første resultater af SEGES’ egne udvasknings forsøg indikere, at den muligvis kan være lavere. SEGES mener, at analysen fra BMP-analytics (Petersen, 2017) drager en forkert konklusion med hensyn til marginaludvaskningens størrelse. De væsentligste årsager hertil er gennemgået herunder.

BMP udleder en forkert første års marginaludvaskning
Udgangspunktet for analysen i Petersen (2017) er, at første års marginaludvaskningen i N-les4 kun er 8 pct. Den samlede marginaludvaskning i N-les4 bliver i gennemsnit ca. 18 pct., når niveauet af de 5 foregående års gødskning inddrages i modellen. En marginaludvaskning på de 18 pct. slår derfor først igennem, når man i 6 år har anvendt den forøgede kvælstofmængde. Petersen (2017) sammenligner marginaludvaskningen i de étårige udenlandske og nye danske forsøg, som AU henviser til, med marginaludvaskningen i N-les4 i første år på de 8 pct. Når han sammenligner med denne lave marginaludvaskning vil man kunne få store procentuelle afvigelser i forhold til forsøgsdata.

Problemet er imidlertid, at man ikke må forstå N-les4 modellen på den måde, selvom modellens matematik strengt fortolket siger det, som Petersen (2017) gør. Når man alligevel ikke kan udlede første års marginaludvaskningen på den måde som anvendes i Petersen (2017) skyldes det, at det 5 årige gødningsniveau i modellen skal opfattes som et udtryk for arealets langsigtede gødskningshistorik, der påvirker baggrundsmineraliseringen i jorden. Den almindelige opfattelse af eftervirkningen af organisk stof er, at der kommer en relativ stor eftervirkning 1. år efter tilførsel og en relativ lille eftervirkning 2 år efter tilførsel. Herefter er omsætningen af det organiske stof på et konstant lavt niveau. Eftervirkningen af handelsgødning beror på, at ekstra handelsgødning giver ekstra organisk stof og dermed en større mineralisering. Eftervirkningen af handelsgødning er dog begrænset i forhold til effekten af tilført gødning i året. Derfor vil den langsigtede effekt af ændret handelsgødningsniveau også være relativ beskeden. Derfor må man regne med, at langt størstedelen af effekten af en mertilførsel af kvælstof i handelsgødning slår igennem efter ét eller to år med mertilførsel af kvælstof. Dette svarer til, at effekten af tilførsel af handelsgødning på udbyttet er langt større i tilførselsåret end eftervirkningen er. Eftervirkning af mertildelt kvælstof på udvaskning og udbytte i mere end to år efter tilførsel af kvælstof i handelsgødning vil ligge på et lavt niveau. 

BMP sammenligner marginaludvaskningen med forsøg, der ikke er repræsentative og, i nogen tilfælde, ved ulovligt høje gødningsniveauer
Petersen (2017) sammenholder marginaludvaskningen fra Børgesen et al. (2015) med forsøgsdata for en række eksperimenter, der ikke repræsenterer gennemsnittet af almindelig landbrugspraksis. Marginaludvaskningen fra N-les modellen sammenholdes med 10 forsøg, hvoraf 8 ud af 10 forsøg er lavet i majs på sandjord, en del endda i nedbørsrige områder. Det er velkendt, at marginaludvaskningen er højere på sandjord end på lerjord, stiger ved højere nedbørsmængder og er højere i majs end i andre afgrøder. Analysen i Petersen (2017) sammenholder således marginaludvaskningen med forsøg der repræsenterer ”worst case” for marginaludvaskningen. De resterende to svenske undersøgelser, som der sammenlignes med, er udført i kornafgrøder. Det betyder i praksis at den marginaludvaskning som Petersen (2017) kommer frem til, er marginaludvaskningen hvis 80 procent af det danske landbrugsareal var dyrket med majs på sandjord, mens kun 20 procent vil være i korn. Majs dækker rettelig ca. 7 procent af landbrugsarealet.

Samtidig beregner Petersen (2017) marginaludvaskningerne fra en række af majsforsøgene ved for høje kvælstofniveauer, fordi han ikke tager højde for forfrugtsvirkning af kløvergræs og husdyrgødning ved beregning af kvælstofnormen. I praksis vil landmanden være tvunget til at reducere kvælstoftildelingen efter kløvergræs med ca. 100 kg kvælstof pr. ha i forhold til normen, der som udgangspunkt gælder ved forfrugten korn og uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud. Petersen (2017) beregner således marginaludvaskningen ved en kvælstoftildeling som er ca. 100 kg kvælstof pr. ha for høj. Det giver for høje marginaludvaskninger.

BMP ignorerer mængden af efterafgrøder og deres indvirkning på marginaludvaskingen
Det er velkendt, at afgrøder eller efterafgrøder med stort kvælstofoptag om efteråret reducerer både udvaskningen og marginaludvaskningen. Petersen (2017) medtager ikke systematisk efterafgrøder i analysen, men bemærker kun, at marginaludvaskningen er lavere i forsøg i majs med efterafgrøder end i forsøg uden. Når efterafgrøder ikke medtages kan det føre til en konklusion om for høj marginaludvaskning på landsplan, særligt fordi arealet med efterafgrøder efter landbrugspakkens indførelse er op til 20 procent af landbrugsarealet. Dertil kommer, at der på grund af restriktioner i jordbearbejdning er spildkorn på ubevoksede arealer, og at vintersæden sås tidligere, hvilket giver et større potentiale for optagelse af kvælstof. 

Marginaludvaskningen bestemt ud fra forsøg
Der er en stor mangel på forsøg med direkte måling af marginaludvaskningen i flerårige fastliggende gødningsforsøg ved moderne landbrugspraksis. SEGES har fra 2015 gennemført en række af sådanne forsøg. Resultaterne af disse forsøg er vist i tabel 1.

Tabel 1. Udvaskning og marginaludvaskning i Landsforsøg med måling af udvaskning (Oversigt over Landsforsøgene 2017 (udkommer medio december)

Jord-type
Lokalitet
År
Afgrøde i høståret
Efterårs-bevoksning
År med gødnings-niveau
Udvaskning1, kg N pr. ha
Marginalud-vaskning1,2, procent
JB1
Vestjylland
2016/17
Vinterhvede
Vintersæd
2.
30
11
JB3
Sønderjylland 2016/17 Majs Barjord 1. 89 32
JB7
Lolland
2016/17
Sukkeroer
Barjord
2.
10
2
JB6
Nordjylland 2014/15 Vinterhvede Vintersæd 1. 8 4
JB6
Nordjylland
2015/16
Vinterhvede
Vintersæd
2.
4
2
JB6
Nordjylland 2016/17 Vinterhvede Vintersæd 3. 7 2

1 Ved et udvaskningsniveau svarende til kvælstofnormen. Forsøgene er fastliggende og ”År med gødsningsniveau” angiver hvor mange år forsøget har ligget fast og altså har fået samme kvælstoftilførsel.

2Marginaludvaskningen angiver, hvor stor del af et ekstra kg tilført kvælstof, der udvasker

Forsøgenes resultater støtter at marginaludvaskningen på 20 procent ikke er ansat for lavt i Børgesen et al (2017), og at det har været rigtigt at reducere marginaludvaskningen fra de tidligere 33 procent. Resultatet af de 1-3 årige forsøg kan stort set sammenlignes med den anvendte marginaludvaskning på 20 pct., fordi hovedparten af effekten på udvaskningen slår igennem efter 2 år.

Resultaterne viser marginaludvaskninger væsentligt under 20 procent. Majs viser en væsentlig højere udvaskning og marginaludvaskning end kornafgrøderne, og det er derfor ikke korrekt at anvende marginaludvaskningen i majs på sandjord til at udtale sig om en gennemsnitlig marginaludvaskning i hele landet, som gøres i Petersen (2017). Man skal dog være opmærksom på, at marginaludvaskningen på arealet i Nordjylland er påvirket af kraftig kvælstoffjernelse i rodzonen. En kvælstoffjernelse i det omfang der ses på den Nordjyske lokalitet ses kun på en mindre del af landbrugsarealet. Bemærk også at marginaludvaskningen i sukkerroer også teoretisk må forventes at være lav, på grund af sukkerroernes kvælstofoptag i efteråret. Den mest repræsentative marginaludvaskning er formentlig den, der måles i korn på JB1. Selvom arealet er beliggende på grovsandet jord, hvor marginaludvaskningen må forventes at være højere end på lerjord, er den målte marginaludvaskning på 11 procent dog stadig væsentlig lavere end de 20 procent der i Børgensen (2015) er anført som gennemsnittet på landsplan. Bemærk også at den her målte marginaludvaskning i majs er ca. 32 procent, og altså kun netop på niveau med det tidligere anvendte landsgennemsnit for marginaludvaskningen, på trods af at majs som nævnt ofte har en høj marginaludvaskning i forhold til andre afgrøder.

Forsøgene gennemført af SEGES fra 2015-2017 støtter således, at marginaludvaskningen på 20 procent ikke er ansat for lavt, og at revisionen af marginaludvaskningen i nedadgående retning i forbindelse med Fødevare og Landbrugspakken er rimelig.

Effekt af mindre kvælstofforbrug end forventet
Petersen (2017) beregner ikke den samlede effekt af Fødevare og Landbrugspakken på udvaskningen. Derfor indgår der ikke, at landbruget ifølge ministeriets egne tal kun har anvendt godt 50 pct. af den ekstra kvælstofkvote i 2016, og at dette ifølge foreløbige opgørelser også vil være tilfældet i 2017. Det betyder, at merudledningen af kvælstof vil være betydeligt mindre, end Aarhus Universitet har beregnet. Selv hvis marginaludvaskningen blev hævet fra 20 til 30 pct., vil den samlede udledning være mindre end forudsagt. 

Litteratur
Petersen, Bjørn Molt, 2017, Analyse af forudsætninger for landbrugspakken. BMP-analytics for Danmarks Naturfredningsforening, København Ø

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret, 2015, Børgesen, Christen Duus; Thomsen, Ingrid K.; Hansen, Elly M.; Kristensen, Inge T.; Blicher-Mathiesen, Gitte; Rolighed, Jonas; Jensen, Poul Nordemann; Olesen, Jørgen E.; Eriksen, Jørgen. Notat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer & Jordbrug og DCE – Nationalt Center for Miljø & Energi.

 

Sidst bekræftet: 28-11-2017 Oprettet: 28-11-2017 Revideret: 28-11-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Kristoffer Piil

PlanteInnovation


Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Fremrykning af efterafgrødekravet betyder ca. 130.000 ha flere efterafgrøder i efteråret 2020
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningspla...
12.11.19
Hvordan påvirker kvælstoftilførslen udvaskningen?
At kende kvælstofudvaskningens sammenhæng til kvælstoftilførslen er vigtig for både lovgivere og landmænd. Du kan i denne v...
15.10.19
Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19
Omregningsfaktoren mellem tidlig sået vintersæd og efterafgrøder påvirkes af arealet med tidlig såning.
Omregningsfaktoren mellem tidlig sået vintersæd og efterafgrøder påvirkes af arealet med tidlig sået vintersæd.
21.08.19
Manual for udtagning af jordprøver på landbrugsjord
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en ande...
13.08.19

Læs også