Feedback Form

 271

Oprettet: 23-08-2010

Store klimaændringer i de seneste 150 år

Der er sket store ændringer i nedbør, afstrømning og fordampning i løbet af de seneste 150 år i Vestjylland. De historiske ændringer i nedbør har været større end de forventede fremtidige ændringer.

 

GEUS og Københavns Universitet har analyseret klimaændringerne i oplandet til Skjern Å gennem de seneste ca. 150 år. Der er anvendt nedbørsdata fra 10 målestationer med data tilbage til år 1863, hvilket giver en kontinuert observationsperiode for månedsnedbør på knap 146 år. De 10 stationer er spredt over et stort område i Midt- og Vestjylland. Der er anvendt temperaturdata fra 3 målestationer tilbage til 1873. Udviklingen i temperatur og nedbør i Skjern Å oplandet fremgår af figur 1.   

 
Figur 1. Historisk udvikling i nedbør og temperatur for området omkring Skjern Å i Vestjylland.

Temperaturen har været svagt stigende i perioden. Temperaturen er steget med 1,2 °C i løbet af de 129 år, hvor der er foretaget målinger. Det svarer til 0,009 °C pr. år eller 0,9 °C på 100 år. Nedbøren er steget med 387 mm i løbet af 146 år svarende til 2,67 mm pr. år eller 267 mm på 100 år. Nedbøren er steget med over 50 % på de knap 150 år. Temperaturstigningen er nogenlunde jævn over året. Nedbørsforøgelsen har derimod en skæv fordeling over året (figur 2). Nedbøren er steget mest efterår og vinter. Nedbøren er steget mindst i juli og august. Analysen viser desuden, at stigningen i nedbør primært skyldes, at antallet af nedbørshændelser er forøget markant, mens der kun har været en ubetydelig stigning i intensiteten af de maksimale nedbørshændelser.


Figur 2. Månedlig ændring i nedbør for området omkring Skjern Å i Vestjylland for historiske data (1863-2009).

Årsag til de historiske klimaændringer
CO2-indholdet i atmosfæren er først for alvor begyndt at stige efter 1950. Dermed kan det ikke være CO2-ændringer i atmosfæren, der er den primære årsag. Det nævnes, at den opvarmning, der er sket i Danmark gennem de seneste 100-150 år, kan tilskrives en naturlig ændring i klimaet, der til dels er forårsaget af ændringer i havstrømme. Det har betydet, at klimaet har været præget af stærke vestenvinde, som har ført varm luft til Danmark specielt om vinteren.

De historiske klimaændringer set i forhold til de forventede fremtidige klimaændringer
Det fremgår af tabel 1, at modelberegninger af klimaændringerne de kommende 100 år forudsiger en yderligere stigning i nedbøren; men stigningen i nedbør i de kommende 100 år forventes at blive væsentlig mindre end den stigning, der er sket i de foregående 100 år. Klimamodellerne forudsiger det samme mønster i sæsonvariationen i nedbørsforøgelsen som de historiske data udviser (figur 3). Klimamodellerne forudsiger en større stigning i temperaturen end der har været i det historiske datasæt.

Tabel 1. Historisk registreret og fremtidig forventet stigning i nedbør og temperatur over 100 år.

  Nedbørsdata Temperaturdata
Historisk klimaændring (100 år tilbage) 266 mm 0,9 °C
Klima-
scenarier
(100 år frem)
A1B (Mellem CO2-indhold) 99 mm 2,3 °C
A2 (Højt CO2-indhold) 117 mm 2,9 °C
B2 (Moderat CO2-indhold) 155 mm 2,1 °C

 


Figur 3. Månedlig ændring i nedbør for klimascenarierne A2 og B2 på 100-årig sigt samt den historiske ændring de seneste 100 år.

Hydrologiske konsekvenser af højere temperatur og øget nedbør
Der er analyseret afstrømningsdata for Skjern Å fra målestationen Alergårde, der blev igangsat i 1920. Den gennemsnitlige afstrømning er forøget med 133 mm over 100 år (figur 4).


Figur 4. Historisk udvikling i årlig nedbør (blå kurve) og historisk udvikling i årlig afstrømning ved Alergårde målestation (grøn kurve).

Afstrømningen er steget markant siden 1920, men stigningen i vandløbsafstrømning (1,33 mm pr. år) er dog kun halvt så stor som stigningen i nedbør (2,67 mm pr. år). Den resterende del af nedbørsstigningen må enten være fordampet eller strømmet via grundvandet ud af oplandet. For at undersøge dette har man set på nedbør og afstrømning alene i vinterhalvåret oktober-marts (figur 5). Stigningen i afstrømningen i vinterhalvåret udgør ca. 84 % af stigningen i nedbør. Det indikerer, at det primært er en øget fordampning, der er årsag til, at stigningen i afstrømningen på årsbasis kun er ca. det halve af stigningen i årsnedbøren.

 
Figur 5. Historisk udvikling i vinternedbør (blå kurve) og historisk udvikling i vinterafstrømning ved Alergårde målestation (grøn kurve).

Flere årsager til øget fordampning
En del af den markante stigning i fordampningen i det historiske datasæt kan skyldes den øgede temperatur. Der er endvidere sket en stigning i antallet af nedbørshændelser, som også kan resultere i en øget fordampning på grund af øget vandtilgængelighed og øget fordampning direkte fra overfladen af jord og planter. Der er desuden sket en markant ændring i arealanvendelsen i Vestjylland gennem de seneste 100 år. Heden er blevet opdyrket og der er anlagt nåleskovsplantager. Der er større fordampning fra skov end fra hede og dyrket jord, så denne ændring kan også have øget fordampningen. Siden midten af 1970´erne er der desuden sket en stigning i arealet med markvanding, så i den sidste del af perioden kan det også have øget fordampningen.

Fremtidige hydrologiske ændringer
Fordampningen vil stige i fremtiden på grund af den forventede stigning i temperaturen; men det vurderes, at en del af den forventede stigning i nedbøren kommer til udtryk som forøget vandføring i vandløbene. Forskellen i vinter- og sommerafstrømning bliver endnu mere udtalt i fremtiden, da fordampningen primært øges om sommeren og nedbøren øges om vinteren. Det vil øge risikoen for oversvømmelser i ådalene. Kraftigere vinterafstrømning kan desuden medføre, at vandløbene nederoderes og fordybes med forøget sedimenttransport til følge. Det forventes endvidere, at en vis del af nedbørsstigningen resulterer i en forøget grundvandstand. Grundvandsstigninger på 2-2,5 m er beregnet for nogle områder i Vestjylland. Flere lavtliggende arealer bliver dermed vandlidende og der kan dannes søer. En forøget grundvandstand vil medvirke til at sikre vandføringen i vandløbene om sommeren, hvor det ifølge klimamodellerne på lang sigt bliver mere tørt.

I løbet af de seneste 100-150 år er der sket store ændringer i arealanvendelsen og det hydrologiske kredsløb i Vestjylland. Der er drænet i nogle områder, vandløb er rettet ud og uddybet og der er foretaget grødeskæring i vandløb. Der har i praksis været tale om en tilpasning til de klimaændringer, der har været; men formentlig uden en bevidsthed om at klimaændringerne skete. De ændringer, der forventes i fremtiden ligner de historiske ændringer. Det spændende spørgsmål er, hvordan vi kan tilpasse os til de fremtidige ændringer.

Kilde:
Karlsson I B, Sonnenborg TO og Høgh Jensen K (2010). Hydrologiske konsekvenser af historiske og fremtidige klimatiske ændringer i Vestjylland. I Geoforum Perspektiv nr. 17 (2010), s. 32-39.

   

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 10-08-2015 Oprettet: 23-08-2010 Revideret: 23-08-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18