Feedback Form

 443

Oprettet: 24-02-2011

Markvanding og vandføring i vandløb

Er der grundvand nok til både markvanding og vandløb? I artiklen gennemgås og kommenteres det grundlag for administration af tilladelser til markvanding, der fremgår af udkast til vandplaner.

 

Indholdsfortegnelse
Miljømål for grundvand
Miljømål for vandløb
Tilstandsvurdering for vandløb
Vandføring i vandløb og medianminimum
Upåvirket medianminimum
Kravværdier til vandføring
Fordeling af tilladelser til markvanding
Reduktion i markvanding før 2015?

Er der grundvand nok til både markvanding og vandløb? Dette spørgsmål har der været arbejdet med i forarbejdet til vandplanerne. I udkast til vandplaner fra forhøringen indgik, at markvanding skulle ophøre på ca. 55.000 ha. Efterfølgende har miljøministeren besluttet, at reduktion i markvanding ikke indgår som et virkemiddel i vandplanerne i første planperiode, men det kommer formentlig med i næste planperiode. I det følgende er beskrevet, hvordan indvinding af grundvand til markvanding skal reguleres i henhold til de udkast til vandplaner, der er i høring.

Tilladelser til indvinding af grundvand til markvanding administreres efter vandforsyningsloven. Ved tildeling af tilladelser skal der tages hensyn til grundvandsforekomstens omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for tilstrækkeligt vand af god kvalitet samt beskyttelse af natur- og miljø, jf. lovens § 2.

Hvis ikke alle hensyn kan varetages, skal tilladelser til indvinding af grundvand som udgangspunkt følge nedenstående prioritering, jf. udkast til vandplaner (retningslinje 37/38):

  1. Befolkningens forsyning med drikkevand
  2. Opretholdelse af god tilstand for vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper
  3. Øvrige behov for vand, herunder industri og markvanding.

Indvinding af grundvand til markvanding påvirker altid vandføringen i vandløb, fordi markvanding øger fordampningen og dermed vil der være mindre vand, der strømmer af via vandløbene. I følge ovenstående prioritering går hensynet til at sikre tilstrækkeligt vand i vandløb, søer og vandafhængige naturtyper forud for behov for grundvand til markvanding. Som grundlag for kommunernes administration af tilladelser til markvanding er der udarbejdet retningslinjer, der skal sikre dette hensyn. Retningslinjerne fremgår af udkast til vandplaner, baggrundsmaterialet til vandplanerne samt det hidtidige administrationsgrundlag på området (Miljøstyrelsens Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning fra 1979).

Der er ikke noget nyt i, at tilladelser til indvinding af grundvand til markvanding administreres efter vandforsyningsloven og at grundvandsressourcen prioriteres som angivet ovenfor. Det nye vedrører de retningslinjer, der især fremgår af baggrundsmaterialet til vandplanerne. Det centrale i retningslinjerne er miljømålene for grundvand og vandløb samt de tilhørende kravværdier til maksimal påvirkning af vandløbs vandføring.

Miljømål for grundvand

Til top
Miljømål for grundvand omfatter kvantitativ og kemisk tilstand. I relation til markvanding er det den kvantitative tilstand, der har betydning.

De kvantitative miljømål for grundvand fastsættes således, at de vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, der er i forbindelse med grundvandsforekomsten, kan opfylde deres miljømål. Grundvandstanden må altså ikke være så påvirket af vandindvinding (eller andre menneskeskabte påvirkninger), at vandløbene ikke kan opnå deres miljømål. 

I forbindelse med forarbejdet til vandplanerne for første planperiode har man alene set på vandindvindingens påvirkning af vandløb. På et senere tidspunkt (evt. i anden planperiode) vil Naturstyrelsen også inddrage vandindvindingens påvirkning af tilstanden i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper.

Miljømål for vandløb

Til top
Miljømål for økologisk tilstand i vandløb er i udkast til vandplaner for første planperiode alene fastsat ud fra smådyrsfaunaen.

Tabel 1. Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god økologisk tilstand.

Type vandløb Høj tilstand God tilstand
”Normal” 7 6 eller 5
”Blødbund” 5 4

 

Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste. For de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand i ”normale” vandløb er faunaklasse 6, er kravet også faunaklasse 6. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 7, er målet også sat til faunaklasse 7 (høj tilstand).

På et senere tidspunkt skal der indgå flere biologiske kvalitetselementer end blot smådyrsfaunaen i fastsættelsen af miljømål for vandløb. Fisk vil komme til at indgå.

Tilstandsvurdering for vandløb

Til top
I tilstandsvurderingen for vandløb indgår, ud over smådyrsfaunaen, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer som støtteelementer. At der er tale om støtteelementer betyder, at det er forhold, der skal være til stede for at sikre økosystemets funktion.

Hydromorfologiske kvalitetselementer Fysisk-kemiske kvalitetselementer
  • Vandføring, dynamik og forbindelse til grundvandsforekomster
  • Vandløbets kontinuitet
  • Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)
  • Temperatur, iltforhold, salinitet, forsuringstilstand og næringsstofindhold
  • Koncentrationer af alle prioriterede stoffer m.fl.

 

Det fremgår af Retningslinjerne for udarbejdelse af indsatsprogrammer (version 5), at der ved vurderingen af den økologiske tilstand i et vandløb først og fremmest skal lægges vægt på, om målene for de biologiske kvalitetselementer er opfyldt. Men det nævnes også, at de hydromorfologiske og fysisk-kemiske støtteparametre vægter lige så tungt i tilstandsvurderingen som de biologiske kvalitetselementer.

Vandføring i vandløb og medianminimum

Til top
Markvanding påvirker vandføringen, der er én af de hydromorfologiske kvalitetselementer, jf. ovenfor. Den maksimale påvirkning af vandføringen i vandløb er beskrevet som en procentvis påvirkning af vandløbets medianminimumsvandføring.

Medianminimumsvandføringen er en administrativ værdi, der blev indført i 1970´erne. Den giver det administrative grundlag for både spildevandsudledning og vandindvinding. De nærmere retningslinjer fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning (fortsat gældende).

Medianminimumsvandføringen er den midterste værdi af en række års minimumsvandføringer på døgnbasis. I vandplanerne er anvendt referenceperioden 1971-2000. Medianminimums-vandføringerne i vandplanerne er altså den midterste værdi af de årlige minimumsvandføringer i denne 30-års periode.

I praksis har man kun målte tidsserier af minimumsvandføringer de steder i vandløbene, hvor der er faste målestationer. For alle andre vandløbsstrækninger og vandløb er medianminimumsvandføringen beregnet på grundlag af synkronmålinger. Især i midten af 1990’erne blev der foretaget synkronmålinger af vandføring i et stort antal vandløb og vandløbsstrækninger. Ved synkronmålinger måles vandføringen samtidigt flere steder i et vandløbssystem på et tidspunkt af sommeren, hvor vandføringen er lav. Synkronmålinger er typisk foretaget i 1-3 år. Ud fra synkronmålingerne har man beregnet værdier for medianminimumsvandføring for perioden 1971-2000 ved at relatere de målte synkronværdier til vandføringsmålingerne på de faste målestationer.

Kommentar 1:
Medianminimumsvandføringen er en usikker størrelse, fordi det er en døgnværdi, og der indgår kun 1 måleværdi pr. år. De beregnede medianminimumsværdier for de mange vandløbsstrækninger, hvor der kun findes få års synkronmålinger er selvsagt behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at variationen i vandløbenes vandføring er forskellig afhængigt af, i hvilken udstrækning vandløbene er grundvandsfødte.  Forskere ved bl.a. GEUS har gennem mange år peget på, at der ved implementering af Vandrammedirektivet var behov for en anden administrativ parameter end medianminimumsvandføringen. I en udredning fra Miljøstyrelsen i 2002 fik udvikling af et andet redskab end medianminimum prioriteten høj, men der er ikke sket noget.

 

Upåvirket medianminimum

Til top
De målte og beregnede medianminimumsvandføringer er påvirket af de oppumpninger af grundvand, der har været i oplandet til vandløbet i referenceperioden (1971-2000). Grundlaget for administration af spildevandsudledninger og indvinding af grundvand er imidlertid den medianminimumsvandføring, der ville have været uden oppumpninger af grundvand. Der er altså tale om en teoretisk værdi, der fremkommer ved at beregne, hvor meget de oppumpninger af grundvand, der har fundet sted i referenceperioden, har reduceret minimumsvandføringen. Upåvirket medianminimum fremkommer ved at lægge den beregnede reduktion i minimumsvandføring på grund af oppumpninger til de målte og beregnede medianminimumsvandføringer.

Kommentar 2:
 Beregning af den tidslige fordeling af vandløbspåvirkningen fra oppumpning af grundvand er behæftet med betydelig usikkerhed, fordi datagrundlaget er mangelfuldt og beregningsmodellerne er utilstrækkelige. Datagrundlaget er blandt andet mangelfuldt med hensyn til de hydrogeologiske forhold og kontakten mellem grundvandsmagasiner og vandløb.   Der er endvidere usikkerhed på data for vandindvinding. Undersøgelser ved GEUS tyder på, at indberetninger af vandindvinding (fra amter, kommuner, landmænd og andre) er mangelfulde. Hvis den faktiske vandindvinding i referenceperioden har været større end de indberettede data angiver, er upåvirket medianminimum beregnet til at være mindre end den faktisk er. Derved bliver mulighederne for vandindvinding ubegrundet reduceret.

 

Kommentar 3:
Det administrative grundlag for tilladelser til markvanding er altså værdier for medianminimumsvandføringer, der er upåvirket af oppumpninger. Det skal bemærkes, at Vandrammedirektivet i forbindelse med god tilstand for vandløb forudsætter, at vandføringen kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Vandrammedirektivet opererer ikke med medianminimumsvandføring. Det er en parameter, der er valgt i Danmark af praktiske grunde, fordi vi i forvejen har anvendt denne parameter som administrativt grundlag.   Der er mange andre menneskelige aktiviteter end oppumpninger, der påvirker vandføringen i vandløb. Dræning, afstrømning fra veje og befæstede arealer samt dyrkning af jorden påvirker den tidslige fordeling af afstrømningen i vandløb meget kraftigt. Man kan derfor ikke påstå, at upåvirket medianminimum er ”naturlig”. De danske krav til medianminimumsvandføring er altså ikke krav, der er defineret af Vandrammedirektivet.

 

Kravværdier til vandføring

Til top
Vandplanerne fastsætter retningslinjerne for den maksimale påvirkning af vandløbenes vandføring, jf. tabel 2. Hvor miljømålet er ”God tilstand” er kravet til maksimal påvirkning af vandføringen 10-25 %, afhængigt af vandløbets størrelse og sårbarhed.

Tabel 2. Krav til maksimal påvirkning af vandløbs vandføring.

Miljømål Maksimal påvirkning
af vandløbets
medianminimumsvandføring
Høj økologisk tilstand 5 %
God økologisk tilstand 10-25 %

 

I Vejledning vedrørende vandindvindingens påvirkning af vandløb, der er bilag 9 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (version 5) er der retningslinjer for fastsættelse af de specifikke kravværdier. Uddrag af retningslinjerne er gengivet i tabel 3.

Tabel 3. Vejledende krav for den maksimale påvirkning af medianminimumsvandføringen (efter Vejledning vedrørende vandindvindingens påvirkning af vandløb, der er bilag 9 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 5).

Type vandløb (miljømål, størrelse, sårbarhed mv.) Maks. påvirkning af medianminimum
Vandløb, der påvirkes af drikkevandsindvinding 1) 100 %
Vandløb målsat ”høj økologisk tilstand” 5 %
Små vandløb < 2 m bredde 10 %
Vandløb med tidligere A målsætning (naturvidenskabeligt interesseområde) 10 %
Vandløb med tidligere B1 målsætning (gyde- og yngelvækstvand for laksefisk) 10 %
Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde (tidligere B0, B2 og B4 målsatte vandløb samt okkerpåvirkede vandløb, F-målsatte) 15 %
Mellemstore og store vandløb > 2 m bredde, der ikke er omfattet af foranstående (tidligere B3 vandløb) 25 %

1) Drikkevandsinteresser vejer tungere end miljøinteresser, hvorfor der ikke er nogen øvre grænse for den maksimale indvinding.

Hovedparten af alle målsatte vandløbsstrækninger har et krav om maksimal påvirkning med 10 % af medianminimum. Det er især i vandløbsoplande med små vandløb (< 2 m bredde), at indvinding til markvanding kan medføre, at kravværdierne til vandføring overskrides. Det er altså typisk på de øvre vandløbsstrækninger, hvor f.eks. en maksimal påvirkning på 10 % af en lille medianminimumsvandføring ikke giver basis for nogen stor vandindvinding.

Der foreligger ikke nogen biologisk, faglig begrundelse for kravværdierne. I Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer står, at det anbefales at anvende kravværdierne indtil habitatmodeller er udviklet og tilpasset danske forhold, med henblik på at undgå forringelser af tilstanden.

Det fremgår endvidere af vandplanerne (retningslinje 37b/38b), at i områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større påvirkning end angivet i tabel 2 og 3, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske forhold vurderes, at miljømålene kan nås. Denne bestemmelse, der altså giver mulighed for at foretage en helhedsvurdering og afvige fra de generelle krav til vandføring, gælder ikke for indvinding til markvanding.

Kommentar 4:
 De retningslinjer for maksimal påvirkning af vandføringen i vandløb, der fremgår af tabel 2 og 3, har eksisteret i nogenlunde samme udformning i mange år (siden 1979) som vejledende retningslinjer. Med det foreliggende udkast til vandplaner er der imidlertid lagt op til, at det skal være bindende kravværdier, der ikke kan fraviges, når der er tale om vandindvinding til markvanding. Derfor er der reelt tale om en kraftig skærpelse i forhold til tidligere.

 

Kommentar 5:
Der vil være tilfælde, hvor vandløbet ikke har opnået god tilstand alene fordi kravværdierne til vandføring er overskredet. Det virker urimeligt, at markvandingen, der måske har været praktiseret gennem mere end 30 år, skal reduceres, når de biologiske kvalitetselementer har god tilstand.   Der vil også være mange tilfælde, hvor reduceret markvanding vil øge vandføringen i vandløbet, uden at det vil føre til en forbedret tilstand for de biologiske kvalitetselementer, fordi det er andre elementer (morfologiske eller fysisk-kemiske forhold), der reelt er begrænsende for mål-opfyldelsen.   I begge situationer vil man reelt ikke opnå nogen miljøgevinst ved at reducere markvandingen. Og man kan ikke påstå, at en reduktion af markvandingen er nødvendig for at undgå forringelser, fordi der som tidligere nævnt typisk er tale om, at markvandingen har været praktiseret i mere end 30 år.   Bestemmelsen om, at der, for vandløb påvirket af almene vandforsyninger, kan foretages en helhedsvurdering og afviges fra de generelle kravværdier til vandføring, når det i øvrigt ikke er til hinder for målopfyldelse, bør udvides til at gælde for alle typer vandindvinding.

 

Kommentar 6:
Vandløb i faunaklasse 7 får altid krav om ”høj økologisk tilstand”. Sådanne vandløb bliver automatisk omfattet af kravet om maksimal påvirkning af medianminimum på 5 %. Hvis vandløbet tidligere har været i faunaklasse 5 eller 6, vil kravværdien typisk have været 10 %.  Hvis et vandløb går fra en lavere faunaklasse til faunaklasse 7, bliver muligheden for markvanding i det pågældende område automatisk halveret. Det sker, selv om den hidtidige markvanding ikke har været til hinder for at vandløbet er kommet i faunaklasse 7. Det må forventes, at flere vandløb med tiden kommer i faunaklasse 7. I takt hermed vil grundlaget for markvanding blive reduceret.   Ovenstående eksempler viser, at kravværdier til vandføring bør fastsættes ud fra en faglig helhedsvurdering af hvilken vandføring, der er nødvendig for at opnå god tilstand for de biologiske kvalitetselementer – og ikke ud fra faste administrative værdier.

 

Fordeling af tilladelser til markvanding

Til top
Hvis der på et tidspunkt skal ske reduktion i markvandingen i oplandene til visse vandløbsstrækninger, hvor påvirkningen af vandføringen er beregnet til at være for stor, vil reduktionen ske i forbindelse med kommunernes behandling af ansøgninger om fornyelse af tilladelserne.

Ansøgere, som tidligere har haft en vandindvindingstilladelse, skal som udgangspunkt have en ny tilladelse, jf. § 22, stk. 2 i vandforsyningsloven. Det betyder i praksis, at ansøgere om fornyet tilladelse har fortrinsret frem for helt nye ansøgere.

Hvis markvandingen skal reduceres, og der er flere bedrifter med vandingstilladelse i oplandet, skal reduktionen i princippet fordeles på alle ligestillede ansøgere i henhold til et forvaltningsmæssigt lighedsprincip. Vandløbsmyndigheden (kommunen) må altså f.eks. ikke tilvejebringe den ønskede reduktion i vandløbspåvirkningen ved at tage hele vandingstilladelsen fra de første bedrifter, der skal søge om ny tilladelse.

Kommunerne skal give tilladelser af normal varighed (typisk 15 år). Det gælder også i perioden frem mod 2015, uanset om der forventes en indsats i forhold til markvanding i anden planperiode.

Reduktion i markvanding før 2015?

Til top
Uanset, at reduktion af markvanding er udtaget som virkemiddel i vandplanerne i første plan-periode, skal kommunerne administrere tilladelser til markvanding efter vandforsyningsloven og efter de retningslinjer med hensyn til vandløbsmålsætninger og kravværdier til vandføring, der vil fremgå af de kommende vandplaner. Det betyder reelt, at kommunerne har mulighed for at reducere markvandingen også inden 2015.

Kommentar 7:
I forbindelse med høringen af vandplanerne er det vigtigt at være opmærksom på vandløbsmålsætningerne og retningslinjerne for administration af vandingstilladelser, da det kan få konsekvenser for mulighederne for fornyelse af tilladelser og for at få nye tilladelser til markvanding allerede i første planperiode (frem til 2015).   Man skal især være opmærksom på, at der er vandløbsstrækninger, der ikke hidtil har været omfattet af en kravværdi til maksimal påvirkning af vandføringen, men som bliver det efter vandplanernes vedtagelse. Der vil også være vandløbsstrækninger, hvor kravet skærpes i forhold til tidligere.   Når det på grund af usikkerhed om beregningsgrundlag mv. er politisk besluttet, at markvanding som virkemiddel er udtaget af vandplanerne i første planperiode, burde man også sætte retningslinjerne for maksimal påvirkning af vandføringen i vandløb på ”stand by”, men det er altså ikke sket.

 

Læs også:

Markvanding og beregning af vandløbspåvirkning

Markvanding og virkemidler til at sikre vandføring i vandløb

Guide til høringssvar for konkrete ejendomme vedrørende vandplaner

 

   
Sidst bekræftet: 11-02-2019 Oprettet: 24-02-2011 Revideret: 24-02-2011

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18