Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-03-2020

  

Oprettet: 14-03-2019

Udvikling, implementering samt test og dokumentation af drænvirkemidler

Med afsæt i den etablerede test-infrastruktur implementeres nye innovative drænfilterteknologier, samt endnu ikke testede drænvirkemidler beskrevet i virkemiddelskataloget ”Målrettede miljøtiltag i landbruget” (SEGES, 2016).

Det er afgørende, at paletten af omkostningseffektive og godkendte drænvirkemidler øges med henblik på, at sikre et bredere grundlag for tilpasning af lokalt optimerede og omkostningseffektive løsninger.  Udvikling og implementeringsprocessen omfatter: (i) udvikling af drænvirkemidler/filterteknologier tilpasset de lokale landskabelige forhold, (ii) forundersøgelse hvor den/de aktuelle lodsejere inddrages og på skitseniveau præsenteres for en/flere mulige løsninger samt den estimerede kvælstofeffekt. På baggrund af dialog med lodsejer prioriteres den endelige løsning. I denne fase indhentes også de nødvendige tilladelser til etablering af den valgte drænfilterløsning, (iii) justering af prototype tilpasset de lokale forhold, herunder inddragelse af entreprenør, og (iv) etablering af drænvirkemiddel/drænfilter inklusiv moniteringsinstallationer. I regi af projektet udvælges konkrete drænoplande til udvikling, implementering og test af nye ikke-dokumenterede målrettede drænvirkemidler. I projektperiode 2018 etableres to typer drænvirkemidler med hver to løsningsvarianter, således at der i projektperioden igangsættes test af fire nye drænfilterløsninger på fire forskellige lokaliteter. Der tages højde for fleksibilitet og forundersøgelser, der kan ændre typen af drænvirkemiddel afhængigt af de lokale forhold. Alle drænfilterløsninger etableres med moniteringssetup, der understøtter dokumentation af de testede drænvirkemidler.

AP5 aktiviteter i 2018

 5.1. Mættet randzone med udsivningsdræn på kulstofrig jord  

Randzoner med kulstofrig jord har et stort potentiale for kvælstofreduktion (forventet 50-80 %) ved infiltration af drænvand under vandmættede forhold. Dette virkemiddel forventes at være et omkostningseffektivt virkemiddel på kulstofrige jorde i randzonen. I projektet etableres én mættet randzone med udsivningsdræn på kulstofrig jord med henblik på at demonstrere og dokumentere kvælstofeffekten og fastlægge virkemidlets forudsætninger og afledte effekter. 

5.2. Mættet randzone med udsivningsdræn og biofilter på mineraljord

Kvælstoffjernelse i vandmættede randzoner på mineraljord kan være begrænset af kulstofindholdet, og der vil være behov for at supplere udsivningsdrænet med et kulstofbaseret biofilter. Kvælstofreduktionspotentialet er bestemt af drænvandets opholdstid i biofiltret. Optimeres opholdstiden i en mættet randzone med biofilter forventes en årlig gennemsnitlig kvælstofreduktionseffektivitet i størrelsesorden 40-70 %.  Der er behov for at demonstrere og dokumentere potentialet af dette virkemiddel. I projektet etableres én mættet randzone med udsivningsdræn koblet til kulstofbaseret biofilter med henblik på at demonstrere og dokumentere kvælstofeffekten og fastlægge virkemidlets forudsætninger og afledte effekter.   

5.3. To forskellige biofilterløsninger til etablering i minivådområder med overfladestrømning

Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under den kollektive ordning planlagt etablering af 1.000-2.000 minivådområder med overfladestrømning, der skal bidrage til en samlet effekt på 900 ton kvælstof (N) pr. år fra 2021. Minivådområder med overfladeafstrømning har en gennemsnitlig kvælstofreduktionseffektivitet på 25 % (Kjærgaard et al., 2017), mens forskning med biofiltre har vist potentialer på >50 % (Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Det forventes således, at virkemiddelseffekten af minivådområder kan optimeres til 50-60 % ved at indbygge et biofilter modul i eksisterende og kommende minivådområder. Hvis dette realiseres på minivådområder etableret under den kollektive ordning, vil det potentielt kunne betyde, at den samlede forventede kvælstofeffekt øges fra 900 til ~1.800 ton N/år. Der er således et betydeligt potentiale i at optimere kvælstofeffekten af minivådområder med overfladestrømning ved implementering af et biofilter, men der mangler pt. demonstration og dokumentation af denne optimeringsmulighed. Samtidig vil det være helt afgørende, at muligheden for implementering af biofilter planlægges allerede ved konstruktion af minivådområder med overfladeafstrømning. Det er således særdeles afgørende hurtigst muligt at sikre videns- og erfaringsgrundlaget for optimering af minivådområders kvælstofeffekt. I projektet etableres i to forskellige minivådområder med overfladestrømning to forskellige løsninger med hhv. (i) ét fast biofilter og (ii) et udskifteligt biofiltermodul med henblik på at demonstrere og dokumentere kvælstofeffekten og fastlægge virkemidlets forudsætninger og afledte effekter. 

5.4. Monitering af virkemiddelseffekter igangsættes august 2018 og fortsætter i afstrømnings perioden 2018/19 og 2019/20. Analyser af total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) udføres ved akkrediteret analyselaboratorie, mens afledte parametre i form af pH, temperatur, ilt og BI5 foretages direkte på anlæg i forbindelse med prøvetagning.

5.6 Opgørelse af effekt og omkostningseffektivitet af de fire testede drænvirkemidler i perioden 2018-2020

Sidst bekræftet: 14-03-2019 Oprettet: 14-03-2019 Revideret: 14-03-2019

Forfatter

Anlæg & Miljø
Chefforsker, cand.scient., phd

Charlotte Kjærgaard

Miljø & Land


Af samme forfatter

Bliv klogere på minivådområder
Overvejer du at etablere et minivådområde for at komme udledningen af næringsstoffer til livs? Er du usikker på, hvordan et...
13.01.20
Mættet randzone med en paludikultur etableret ved Skive
Jesper Thomsen ved Skive har etableret en mættet randzone med en paludikultur i samarbejde med Landbolimfjord og SEGES. Dem...
05.10.17