Feedback Form

  

Oprettet: 18-02-2016

Flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder reducerer risikoen for udvaskning af næringsstoffer og bidrager også positivt til Danmarks klimaregnskab. Du kan afsætte dine afgrøder både som tækkemateriale og til energiproduktion, og samtidig forbedre jagten på dit areal

 

Kort og godt

Reducerer udvaskningen af kvælstof og fosfor

Kan både sælges som tækkemateriale og til energiproduktion

Kan forbedre forholdene for vildtet

Mindre behov for jordbearbejdning i de fleste tilfælde

Din økonomi
Valg af afgrøde afhænger af hvilket areal du har. Dækningsbidragene (DB2) for pil, poppel og slætgræs er omkring 1.100-1.300 kr./ha/år.

Regler
Undersøg om arealet er omfattet af naturbeskyttelsesloven, beliggende i et Natura 2000-område eller omfattet af andre regler. Generelt er det en rigtig god ide at kontakte sin planteavlsrådgiver eller kommunen inden plantning.

 

Kom godt i gang

Dyrkningen af flerårige afgrøder er efterhånden velkendt I Danmark, og en del rådgivere ude i de lokale rådgivningsvirksomhed har god viden om dem. Du kan derfor starte med at kontakte en i din rådgivningsvirksomhed, så I sammen kan finde ud af, hvilke afgrøder der er særligt relevante for dig.

Elefantgræs af en afgrøde der både kan bruges til materialer og energi

Etablering og drift

Du kan dyrke flerårige afgrøder på alle jordtyper, men hvis du har arealer, med stor risiko for udvaskningen af næringsstoffer, eller der er meget overfladeafstrømning, kan du med fordel dyrke flerårige afgrøder der. Når du starter med at dyrke flerårige afgrøder, skal du etablere et fast flerårigt plantedække på jorden. Selve vækstsæsonen for flerårige afgrøder er lang, hvilket betyder, at planterne når at optage meget kvælstof igennem sæsonen. Flerårige afgrøder udvikler en høj tæthed af planterødder, som når dybt ned, og som dermed hele tiden kan optage kvælstof fra jorden. Når du etablere flerårige afgrøder, kan der være en øget udvaskning det første år, som skyldes den tidligere intensive jordbehandling. Dette opvejes dog af den lavere udvaskning de næste par år. Man kan begrænse, at udvaskningen det første år ved at undlade at gødske alt for meget på god jord og ved at så en dækafgrøde. Du skal være opmærksom på, at på drænede arealer kan du risikere, at rødderne fra pil og poppel trænger ned og tilstopper drænene.

Effekt

Forsøg med strandsvingel og rørgræs viser, at der fjernes mere kvælstof end der tilføres ved en moderat gødskning. Derudover viser forsøg med pil, poppel og elefantgræs, at der stort set ingen udvaskning er. Bortset fra risikoen for en betydelig nitratudvaskning i 1-2 år efter, at den flerårige afgrøde er etableret på intensiv agerjord. Men det vurderes, at den gennemsnitlige udvaskning på sandjord over en 20-årig rotation er på ca. 15-30 kg N/ha ved gødskning efter normen med 75 kg N/ha. Dyrkning af flerårige energiafgrøder på en gennemsnitlig omdriftsjord på sand vil således cirka reducere udvaskningen med 50-60 kg N/ha i forhold til en mere almindelig sædskifte rotation med dertilhørende gødningsnorm. Flerårige afgrøder har også vist at have en positiv effekt i forhold til fosfor, og danske undersøgelser viser, at eksempelvis elefantgræs kan fjerne ca. 18 kg. fosfor pr. ha og, at en pilafgrøde kan fjerne 8-12 kg. pr. ha.

Udfordringer

Forskellige afgrøder stiller forskellige krav til det areal du dyrker på. Eksempelvis kan pil, strandsvingel og rørgræs godt dyrkes på våde arealer, og hvor der er risiko for oversvømmelse i kortere eller længere perioder. Elefantgræs derimod, trives ikke godt på kold og våd jord, men kræver et lunt voksested. Du kan dyrke poppel dyrkes på både sand– og lerjord. I dine overvejelser om valget af afgrøde du skal dyrke, er det er god ide at tænke på dine muligheder for afsætning. Hvis du eksempelvis gerne vil sælge din afgrøder til biomasse, er det en god ide at undersøge om du kan afsætte lokalt, da transport er dyr. Derfor kan du f.eks. undersøge, om der er et lokalt kraftvarmeværk eller biogasanlæg som vil aftage dine afgrøder. Du skal være opmærksom på, at forskellige aftagere stiller forskellige krav til kvaliteten af dine afgrøder. Aftagerne kan have forskellige ønsker til, hvor grov flisen skal være, hvor ensartet og tør den skal være, ligesom tidligt høstet elefantgræs kan indeholde for meget klor til nogle anlæg. Derudover, kan du opleve, at du vil blive mødt med krav om en minimumsleverance, f.eks. 100 m3 ad gangen. Læs meget mere om udfordringerne i forhold til afsætning, lagring, transport og dyrkningsmæssige vilkår i rapporten ”Flerårige afgrøder—hvad er bedst for mig?”


Økonomi

Dækningsbidragene på pil, poppel og slætgræs ligger på omkring 1.100-1.300 kr./ha/år med udbyttet på ca. 8-10 tons TS/ha/år for pil og poppel og ca. 10 tons TS/ha/år. for slætgræs. Du har mulighed for at få grundbetaling til både dyrkning af poppel, pil og elefant– og rørgræs, men der er forskellige dyrkningsmæssige krav. Hvis du dyrker poppel eller pil, er kravet, at arealet skal være beplantet med minimum 2.000 poppelplanter eller 8.000 pileplanter pr. ha. på arealet som skal være mindst 0,3 ha. Hvis du dyrker elefant– eller rørgræs, er kravet, at arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvilket betyder at, der skal være minimum 6.000 planter elefantgræs pr. ha som skal høstes mindst én gang pr. 3 år, og rørgræs skal have en plantetæthed der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha. Når du har etableret din mark med rørgræs, kan du undgå at høste 2 år efter udsåning, men derefter er der et krav om, at arealet kan høstes minimum én gang om året. Alle arter af græs, grøntfoder og naturligt forekommende urter må være på arealet.


I bestræbelserne på at finde alternative energikilder til kul og olie gennemføres der blandt andet forsøg med flerårige energiafgrøder. Her poppel og pil i landsforsøgende 2012

Regler og lovgivning

Det er vigtigt, at du undersøger hvilken type areal du vil plante flerårige afgrøder ud på og det har betydning hvilken afgrøde du vil dyrke. Det er ikke tilladt at plante pil og poppel ud på §3-arealer, inden for strandbeskyttelseslinjen, i nærheden af fortidsminder, i randzoner, vandløbsbræmmer og på fredede arealer. Ligeledes gælder der regler for udplantning inden for eller op til et Natura-2000 område. Slæt– og rørgræs er ikke omfattet af disse regler bortset fra randzoner, hvor der ikke må etableres elefantgræs. Her er det tilladt at dyrke vedvarende græs til slæt. Generelt er det en rigtig god ide at kontakte din planteavlsrådgiver eller kommunen allerede i fasen, hvor du overvejer at dyrke en flerårige afgrøde.

Hent en PDF-udgave af siden - lige til at printe ud

Tilbage til forsiden

Sidst bekræftet: 03-02-2017 Oprettet: 18-02-2016 Revideret: 18-02-2016

 Fotogalleri

Forfatter

Planter & Miljø
Projektleder

Frank Bondgaard

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2019
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
02.07.19
Privat skovrejsning som miljøtiltag
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte g...
25.04.19
Miljøtilstanden i Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
21.12.18
Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
Husk at få tinglysningen på plads, inden du søger om udbetaling til projekter om etablering af naturlig vandstand.
Det er vigtigt, at dit projekt er helt afsluttet, inden du søger om udbetaling. Ellers kan du risikere, at tilskuddet blive...
27.08.18

 Bokseksempel