Natur og vandmiljø

Flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder reducerer risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Og det bidrager også positivt til Danmarks klimaregnskab. Du kan afsætte dine afgrøder både som tækkemateriale og til energiproduktion. Og det kan forbedre jagten på dit areal.

Kort om Flerårige afgrøder

Hvorfor er flerårige afgrøder gode?

  • De reducerer udvaskning af kvælstof og fosfor
  • De kan både sælges som tækkemateriale og til energiproduktion
  • De kan forbedre forholdene for vildt
  • I de fleste tilfælde vil de betyde mindre behov for jordbearbejdning

Er der økonomi i det?

Omkostningerne til afgrøder afhænger af hvilke afgrøder, du vælger, og hvilket areal, du har.

Dækningsbidragene (DB2) for pil, poppel og slætgræs er omkring 1.100-1.300 kr./ha/år.

Hvilke regler skal jeg overholde?

Undersøg om arealet er omfattet af naturbeskyttelsesloven, ligger i et Natura 2000-område eller er omfattet af andet lovgivning.

Generelt er det en god ide at kontakte sin planteavlsrådgiver eller kommunen inden plantning.

Hvordan kommer jeg i gang?

Dyrkning af flerårige afgrøder er efterhånden velkendt i Danmark, og en del rådgivere har god viden om dem.

Start derfor med at kontakte din rådgivningsvirksomhed, så I kan finde den bedste afgrøde til dig.

 

  • Du kan dyrke flerårige afgrøder på alle jordtyper.

    Men det er mest oplagt at dyrke dem på arealer med stor risiko for udvaskning af næringsstoffer eller meget overfladeafstrømning.

    Når du starter med at dyrke flerårige afgrøder, skal du etablere et fast flerårigt plantedække på jorden.

    Selve vækstsæsonen for flerårige afgrøder er lang, og det gør, at planterne når at optage meget kvælstof igennem sæsonen.

    Flerårige afgrøder udvikler en høj tæthed af planterødder, som når dybt ned, og som derved kan optage kvælstof fra jorden hele tiden.

    Når du etablerer flerårige afgrøder, kan der været en øget udvaskning de første år, som skyldes den tidligere intensive jordbehandling.

    Dette opvejes dog af den lavere udvaskning de næste par år.

    Hvis du vil begrænse udvaskningen det første år, kan du undlade at gødske alt for meget på god jord og ved at så en dækafgrøde.

    På drænede arealer skal du dog være opmærksom på, at du kan risikere, at rødderne fra pil og poppel trænger ned og tilstopper drænene.

  • Forsøg med strandsvingel og rørgræs viser, at der fjernes mere kvælstof, en der tilføres ved en moderat gødskning.

    Derudover viser forsøg med pil, poppel og elefantgræs, at der stort set ingen udvaskning er.

    Dog skal du huske, at der sker en betydelig nitratudvaskning i 1-2 år, efter du har den flerårige afgrøde på intensivt dyrket agerjord.

    Men det vurderes, at den gennemsnitlige udvaskning på sandjord over en 20-årig rotation er på ca. 15-30 kg N/ha ved gødskning efter normen med 75 kg N/ha.

    Dyrkning af flerårige energiafgrøder på en gennemsnitlig omdriftsjord på sand vil således reducere udvaskningen med ca. 50-60 kg N/ha.

    Flerårige afgrøder har også vist at have en positiv effekt på fosfor.

    Danske undersøgelser viser, at eksempelvis elefantgræs kan fjerne ca. 18 kg fosfor pr. ha, og at en pilafgrøde kan fjerne 8-12 kg pr. år.

  • Forskellige afgrøder stiller forskellige krav til det areal, du dyrker.

    Eksempelvis kan pil, strandsvingel og rørgræs godt dyrkes på våde arealer med risiko for oversvømmelse i kortere eller længere perioder.

    Derimod trives elefantgræs ikke godt på kold og våd jord, men kræver et lunt voksested.

    Du kan dyrke poppel på både sand- og lerjord.

    Når du overvejer hvilke afgrøder, du skal dyrke, er det en god idé at overveje mulighederne for afsætning.

    Hvis du eksempelvis gerne vil sælge dine afgrøder til biomasse, er det vigtigt at undersøge, om du kan afsætte lokalt, da transport er dyr.

    Du skal være opmærksom på, at forskellige aftagere kan have forskellige krav til kvaliteten af dine afgrøder.

    Der kan også være krav om en minimumsleverance.

    Læs mere om udfordringerne i rapporten ”Flerårige afgrøder – hvad er bedst for mig?

  • Dækningsbidragene på pil, poppel og slætgræs ligger på omkring 1.100-1.300 kr./ha/år med udbyttet på ca. 8-10 tons TS/ha/år for pil og poppel og ca. 10 tons TS/ha/år. for slætgræs.

    Du har mulighed for at få grundbetaling til både dyrkning af poppel, pil og elefant– og rørgræs, men der er forskellige dyrkningsmæssige krav.

    Hvis du dyrker poppel eller pil, er kravet, at arealet skal være beplantet med minimum 2.000 poppelplanter eller 8.000 pileplanter pr. ha. på arealet, som skal være mindst 0,3 ha.

    Hvis du dyrker elefant– eller rørgræs, er kravet, at arealet skal drives landbrugsmæssigt

    Det betyder, at der skal være minimum 6.000 planter elefantgræs pr. ha, som skal høstes mindst én gang pr. 3 år.

    Rørgræs skal have en plantetæthed, der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha.

    Når du har etableret din mark med rørgræs, kan du undgå at høste 2 år efter udsåning, men derefter er der et krav om, at arealet kan høstes minimum én gang om året.

    Alle arter af græs, grøntfoder og naturligt forekommende urter må være på arealet.

  • Det er vigtigt, at du undersøger hvilket type areal, du vil plante flerårige afgrøder ud på, da det har betydning for hvilken afgrøde, du vil og kan dyrke.

    Det er ikke tilladt at plante pil og poppel på §3-arealer, inden for strandbeskyttelseslinjen, i nærheden af fortidsminder, i randzoner, nær vandløbsbræmmer og på fredede arealer.

    Ligeledes gælder der regler for udplantning inden for eller op til et Natura-2000 område.

    Slæt– og rørgræs er ikke omfattet af disse regler bortset fra randzoner, hvor der ikke må etableres elefantgræs.

    Her er det tilladt at dyrke vedvarende græs til slæt.

    Generelt er det en rigtig god ide at kontakte din planteavlsrådgiver eller kommunen, så snart du overvejer at dyrke en flerårige afgrøde.

Emneord

Vil du vide mere?

Støttet af