Feedback Form

  

Oprettet: 15-02-2016

Intelligente bufferzoner

Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.

 

Kort og godt

Reducerer udledning af kvælstof og fosfor

Giver mere biodiversitet i vandløbet og i bufferzonen (forbedret jagt)

Reducerer mængden af grøde i vandløbet på grund af skygge

Bør placeres i landskab med dræn og tilstrækkelig hældning

Er endnu ikke godkendt som virkemiddel


Din økonomi

Økonomien er pt. uafklaret da der kun er lavet forsøgsanlæg i Danmark og Sverige. Etablering af anlæg vurderes lige nu til en meget foreløbig pris på 35.000 – 40.000  kr. pr. 100 meter

Regler
Er omfattet af en del regler. Start derfor med at kontakte din kommune. Mulighed for 15 års genopdyrkningsret.

 

Kom godt i gang

Der er endnu ikke mange, der har erfaring med anlæggelse af intelligente bufferzoner . Start derfor med at kontakte din lokale rådgivningsvirksomhed som hjælpe dig med at udpege en placering, samt lave skitser over anlægget. Kontakt også din kommune, som kan være behjælpelig med at screene for lovgivning og regler, som du skal forholde dig til. Din lokale rådgivningsvirksomhed kan forestå kontakten til den relevante entreprenør, f.eks. Hedeselskabet som har ekspertise i at plante træer. Hvis du ikke har drænoplysninger, kan disse skaffes hos Orbicon eller kommunen.

Etablering og drift

Intelligente bufferzoner kan designes og etableres på flere forskellige måder, og kan dermed tilpasses mange lokale forhold. Fælles for intelligente bufferzoner er, at de etableres i området mellem mark og vandløb, og på marker med dræn. Det er vigtigt, at der er hældning i landskabet, og et fald ned imod et vandløb. Selve arbejdet med at konstruere intelligente bufferzoner gøres ved at lokalisere drænrør, udgravning af grøft og planting af træer. Typisk vil en entreprenør stå for dette. Bufferzonerne består oftest af en græsstribe og en zone med lavskov eller buske som plejes eller høstes regelmæssigt. Træer eller buske plantes i en stribe langs kanten af vandløbet og har permanent status. Omdriftstiden ligger på mellem 15 og 25 år for udnyttelse af den optimale tilvækst i en bufferzone tilplantet med forskellige træsort. Et bud på en træsort som kan bruges, er rødel som befinder sig godt i våde områder. Det kan være nødvendigt, at nyplantede træer beskyttes imod gnavere ved hjælp af nedgravning af plastikrør omkring det spæde træ.

Øverst: Skitse af en almindelig randzone med dræn. Nederst: Ved at skære drænene over vil drænvandet kunne optages og fjernes i en infiltrationszone. Naturligt hjemmehørende træarter vil kunne omdanne selv tung lerjord til en aktiv infiltrationszone.

Effekt

Man kan antage, at effekten af en intelligent bufferzone er i minimum samme niveau som et minivådområde. Hvis bufferzonen udgør 1 pct. af oplandet, udgør kvælstoffjernelsen 700 kg kvælstof pr. ha intelligent bufferzone. Foreløbige danske studier har vist en kvælstofreduktion på 24 % (projekt BufferTech). Den samlede næringsstoffjernelse øges med en større dimensionering, mens den procentvise fjernelse falder med en større dimensionering. Det er muligt at høste biomasse fra den intelligente bufferzone og græsstriben kan enten bruges til ekstensiv afgræsning. Dog antages det ikke at udgøre den store økonomiske gevinst, om end, at effektiviteten i forhold til udledningen af næringsstoffer øges hvis du jævnligt høster biomasse. En intelligent bufferzone reducerer også tabet af fosfor, fordi brinkerosion reducereres. Der mangler endnu danske undersøgelser der endegyldigt dokumenterer af effekten af intelligente bufferzoner.

Udfordringer

En intelligent bufferzone er et temmelig billigt og simpelt virkemiddel, men som desværre endnu ikke er et godkendt. Hvis man anlægger en intelligent bufferzone , skal man være opmærksom på, at det pågældende areal bliver taget ud af støtten. Dog forventes det, at intelligente bufferzoner inden for en overskuelig tidshorisont bliver godkendt, hvilket sikrer en større sandsynlighed for tilskud, eller det kan bruges som alternativ til efterafgrøder. Intelligente bufferzoner har den ulempe, at der kan opstå problemer med tilstopning og tilbageløb af drænvand, og aflejring af sediment i bufferzonen over tid. Hvis man på en mark med en svag hældning ønsker at etablere en intelligent bufferzone, er det muligt at kombinere den intelligente bufferzone med styret dræning for opnåelse af den ønskede effekt. Læs mere om styret dræning på Landbrugsinfo.dk.

Økonomi

Erfaringer fra et pilotprojekt i Odder, viste, at en anlæggelse af en intelligent bufferzone havde en udgift på ca. 37.000,- kr. (ex moms) pr. løbende 100 m. vandløb. Heraf udgjorde beplantning med træer og græs ca. 15.000,- kr. og grøftning ca. 22.000,- kr. I forhold til støttemuligheder, er det muligt at benytte ordningen om ’landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn)’, som giver 40-60 % tilskud, og kan anvendes til intelligente bufferzoner med kompakt design. Ligeledes er det muligt at få støtte via ordningen om ’demonstrationsprojekter og investeringer i ny teknologi i landbrugs- og gartnerisektoren’ som projekt til reducering af kvælstofudvaskning. Her kan man få op til 40 % tilskud, men ikke under kr. 50.000. Det er en forudsætning, at der skaffes anden offentlig medfinansiering og puljen er ikke særlig stor. Hvis der anlægges vådområder i forbindelse med anlæggelsen, kan der søges tilskud under ordningen ’vådområder’ der udbetales som fastholdelsestilskud over 20 år og tilskud til pleje over 5 år. Ligeledes kan der søges om tilskud til etablering af mindre vådområder i jagttegnsmidler. I 2015 forventes tilskuddet at være på 15.000 kr. pr. etablering.

Regler og lovgivning

Der findes en del regler, som er relevante i forhold til beplantning på arealer der grænser op til et vandløb, og som man skal holde sig for øje herunder Naturbeskyttelsesloven , Vandløbsloven, Lov om randzoner og Lov om drift af landbrugsjorder og VVM reglerne i planloven. Din kommune kan være behjælpelig med at screene de relevante forhold der gør sig gældende i dit tilfælde. Det er muligt at benytte sig af en 15. års genopdyrkningsret hvis man senere fortryder.

Se Flemming Gertz fra SEGES fortælle om intelligente bufferzoner.

Video Link[Video]

Tilbage til forsiden.

Sidst bekræftet: 15-02-2016 Oprettet: 15-02-2016 Revideret: 15-02-2016

 Fotogalleri

Klik for at se fotogalleri           

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Forventninger til kvælstofudledningen i 2019 og påvirkning af vandmiljøet
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den sa...
06.08.19
Test af YSI Professional Plus Nitratsensor
Test af YSI Professional Plus nitratsensor med henblik på brug ved målinger i drænvand.
21.12.18
Miljøtilstanden i Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
21.12.18
Fosforkrav til vandløb i vandområdeplaner fra 2021-2027
Der har hidtil ikke været fosforkrav til danske vandløb. Det laves der om på til vandområdeplaner fra 2021, fordi algebelæg...
19.12.18
Vandløbenes fysiske tilstand i vandområdeplanerne
Vandløbets fysiske tilstand er nøglen til at få et fælles fundament for at finde løsninger for afvanding og miljø. En simpe...
19.12.18

 Mere viden