Feedback Form

  

Oprettet: 18-02-2016

Mættede randzoner

En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb, hvor man ved normal drænafstrømning lader drænvandet blive fordelt i randzonen, således at drænvandet siver igennem jorden i randzonen, hvilket gør, at der sker en rensning af drænvandet.

 

Kort og godt

Reducerer udvaskningen af kvælstof og fosfor

Beskytter imod brinkerosion

Forsat god dræning ved kraftige nedbørshændelser

Kan placeres på flade arealer

Økonomi
Ingen overslagsberegninger på udgifterne endnu, men formodes at være et billigt tiltag.

Regler
Randzonerne kan anvendes som MFO-brak/MFO-randzone, eller de kan bruges til græsning/høslæt, og der kan fortsat opnås enkeltbetaling på arealerne. 

 

Kom godt i gang

En mættet randzone adskiller sig således ikke væsentligt fra en integreret bufferzone, men der er tale om en anderledes konstruktion, der både har fordele og ulemper i forhold til den integrerede bufferzone. Fordelen fremfor integrerede bufferzone kan være, at der ved meget kraftig drænafstrømning er mindre sandsynlighed for overfladeafstrømning henover randzonen, idet overløb vil blive bortledt via et drænrør. Ligeledes undgås nogle af de komplikationer, der kan være ved at placere en åben grøft ind imod marken. Man kan sagtens etablere en mættet randzone uden at etablere buske og træer, hvilket gør, at der stadig kan søges enkeltbetaling på arealet. Sidst har mættede randzoner den fordel, at de kan placeres på arealer med mindre hældning end integrerede bufferzoner, idet det drænrør, der fordeler vandet i randzonen kan placeres i midten af randzonen i stedet for kanten, hvis hældningen ned mod vandløbet ikke er stor. Alt efter hældningen på arealet, kan randzonen holdes inden for 9-10 m. På fladere arealer kan der være brug for en lidt bredere randzone på meget tunge jorde.


Mættet randzone i USA, under danske forhold ville man med fordel kunne slå græsset og undgå tilgroning, så man kan opretholde mulighed for arealtilskud

Etablering og drift

Selve konstruktionen af den mættede randzone foregår ved, at det hoveddræn der normalt løber direkte til et vandløb, på det sidste stykke udskiftes med et ikke-perforeret rør. På dette rør placeres en reguleringsbrønd hvori vandstanden hæves, vinkelret på drænrøret og før reguleringsbrønden placeres således, at drænvandet tvinges ud i randzonen, i stedet for at løbe direkte til vandløbet. Da det oprindelige drænrør ikke er perforeret, vil vandet ikke blive tvunget ud i marken, men derimod ud i randzonen.

Tegningen illustrerer amerikanske forhold, hvor jordtyper, klima mv. adskiller sig fra danske forhold. Under danske forhold, vil det langt de fleste steder være nødvendigt med sandfang/sedimentationsbassin, således at afvandingsdrænrørene ikke sander til, dette kan eksempelvis laves som en relativt stor brønd beliggende inden afvandingsdrænet. Et sådant sandfang vil som en sideeffekt opfange partikulært fosfor. Foto: Frankenburger et al.

Er der mere drænvand end der kan optages i randzonen, vil det blot løbe ud igennem det oprindelige drænrør, og man risikerer således ikke forsumpning af marken eller overfladeafløb, drænvandet vil blot ikke bliver renset i randzonen.

Effekt

Effekten af denne type randzone på både kvælstof og fosfor vil under alle omstændigheder være langt bedre end almindelige randzoner, hvor drænvandet blot løber under randzonen, særligt vil det partikulære fosfor blive holdt tilbage, og hvis der tages høslæt vil der også blive fjernet store mængder fosfor på den måde. Alene det partikulære fosfor vil særligt, hvis der etableres et sedimentationsbassin, opleve et betydeligt fald i udledning, og er der calcium i randzonen, kan dette medvirke til en endnu større fosforoptagelse.

Effekten på udledningen af kvælstof vil være mere varieret og afhænger af en lang række forhold såsom organisk indhold i randzonen, om der kan skabes iltfrie forhold i jorden og om der fjernes biomasse.

Fælles for effekterne er desværre, at de er svære at måle idet udløbet fra drænet går fra at være et punkt til en diffus udstrømning som er vanskelig at måle på, men i andre lande er der set lovende resultater.

Ved forsøg i Iowa, USA har man målt en mindskelse af afstrømningen på ca. 54 %, Dernæst han man taget prøver af jordvandet i randzoneren, som viste sig at have et N-indhold meget tæt på 0. Ud fra dette han man derfor konkluderet, at der omtrent sker en mindskelse i N-udledningen svarende til den mængde man forhindrer i at løbe direkte til vandløbet, i dette tilfælde 54 %. For, at man kan være sikker på dette resultat, skal der for det første være et højt indhold af organisk materiale i randzonen og jorden må ikke være sandet. Dertil kommer, at man skal være sikker på, at de målinger man tager af jordvandet er repræsentative og, at de ikke bliver opblandet med regnvand. Således kan disse effekter ikke overføres direkte til danske forhold, men der skal foretages forsøg her i landet der kan undersøge effekten.

Udfordringer

Der kan være enkelte ulemper ved denne type randzone, men de fleste kan minimeres ved at tænke sig om. Hvis ikke der etableres et ordentligt sandfang inden afvandingsrøret, vil det før eller siden sande til, hvorfor systemet, hvis der ikke er noget sedimentationsbassin, bør udformes således, at det er muligt at rense afvandingsrørene. Vælger man ikke at etablere træer og buske i randzonen vil effekten være mindre end for en integrerede bufferzone, medmindre der er et højt organisk indhold i jorden, men omvendt vil træer og buske i randzonen øge risikoen for tilstopning af afvandingsrøret.

Økonomi

En mættet randzone kan laves på mange måder, og dermed vil prisen også variere væsentligt fra sted til sted. Den dyreste del af projektet vil være at udskifte den nederste del af det oprindelige dræn med et fast rør (ikke drænrør) og etablering af sedimentationsbassin og reguleringsbrønd. Men omkostningerne kan i mange tilfælde variere, og vil ofte for en stor dels vedkommende være arbejdsløn, så har man materiel og tid til selv at lave noget af gravearbejdet, kan udgifterne minimeres derved.

Hvis der ikke etableres træ/buskdække i randzonen, vil det stadig være muligt at søge enkeltbetaling på arealet, ligeledes vil det være muligt at benytte randzonen som MFO-randzone/-brak.

Regler og lovgivning

Medmindre randzonen er placeret i et §3 område, eller der er andre særlige restriktioner på arealet, er der ikke nogle regler der gør, at der ikke kan etableres en mættet randzone. Er arealet omfattet af §3 eller lignende skal der indhentes tilladelse hos kommunen før randzonen anlægges.

Nyetableret mættet randzone i Odder. Foto. Frank Bondgaard, SEGES

Tilbage til forsiden

Sidst bekræftet: 03-02-2017 Oprettet: 18-02-2016 Revideret: 18-02-2016