Feedback Form

  

Oprettet: 19-02-2016

Paludikultur

Paludikultur er dyrkning af vådlagte arealer med græsser og har positive klima-, miljø- og naturmæssige effekter. Det vil være oplagt at dyrke på lavbunds- og tørvejorde som er i omdrift, men kun hvor dræn er sunket og jorden er ved at blive vandlidende

Kort og godt

Reducerer udledningen af kvælstof, fosfor og klimagasser.

Giver mere variation i landskabet, såfremt der ikke dyrkes i store arealer med monokulturer.

Rørsumpe er vigtige levesteder for mange planter, insekter og dyr.

Bør placeres i landskab med dræn der er sunket, ved afvandingskanaler og vandlidende lavbundsjorde der ikke længere kan dyrkes.

Produktion af biomasse til bioraffinering, biogasproduktion og bæredygtige byggematerialer

Er endnu ikke godkendt som virkemiddel

Din økonomi
Økonomien er uafklaret under danske forhold.

Regler
Gældende regelsæt har en del barrierer. Tyskland, som har arbejdet med miljøtiltaget i Cinderella projektet, arbejder med problematikken.

 

Kom godt i gang

Der er ingen danske erfaringer med paludikultur, udover høst af tækkerør, samt høst på mindre naturarealer med hollandsk udstyr. Greifswalds Universitet i Tyskland har med projektet Cinderella (www.paludiculture.uni-greifswald.de) sat fokus på udnyttelse af vådlagte lavbundsjorde til produktion af biomasse til bæredygtige byggematerialer, bioraffinering, biogasproduktion, og er ved at påpege de udfordringer, der i fremtiden vil være ved denne produktionsform i relation til mange af de gældende EU-regler. Andre steder i verden arbejdes der også med paludikultur. I MedWet projektet i Spanien, er 3 rismarker konverteret til store konstruerede vådområder, som skal rense spildevand for at forbedre vandkvaliteten og øge biodiversiteten. I USA har demonstrationsprojektet Save the Rain anvendt sumplanter til rensning af spildevand.

Dyrkning af tagrør Rozwarowo i Polen. Foto Achim Schäfer

Etablering og drift


Etablering

Tagrør og dunhamre kan opformeres i drivhus via meristemer i planteplugs og etableres med en specialplantemaskine. Etablering kan måske også foretages noget billigere ved at opgrave rhizomer/rodjordstængler i eksisterende beplantninger og findele dem og derefter genplante rodstænglerne. Se plantning af Miscanthus rhizomes i Polen.

Rørgræs kan købes som frø og etableres med en alm. såmaskine. Der anbefales at så ca. 20 kr. pr. hektar.

Ukrudtsbekæmpelse

Efter udplantning af tagrør og dunhammer sættes arealet under vand. Dette vil i teorien fungere som ukrudtsbekæmpelse (ikke afprøvet i Danmark). Udfordringen er, om det er muligt at styre vandstanden korrekt på et stort areal.

Gødskning

Gødskning af paludikulturer er uafklaret under danske forhold. Hvis der ønskes høje tørstofudbytter i en paludikultur vil det med stor sandsynlighed kræve gødskning. Der kan være flere scenarier for dyrkningen af en paludikultur:

Formål   Metode
Oprensning af fosfor før vådområdeprojekt   Midlertidig paludikultur. Fjernes når fosfortal er så lavt, at der kan etableres et vådområdeprojekt uden fosfortab til vandmilijøet.
Ingen tilførsel af gødning til paludikultur En paludikultur betragtes her som et vådområde/minivådområde. Arealet høstes med det udbytte som er muligt  
Tilførsel af overskydende spildevand ved store nedbørshændelser   Paludikulturen er i et kontrolleret bassin. Arealet høstes med det udbytte som er muligt
Tilførsel af gødning til paludikultur En paludikultur deles op i flere zoner (dæmninger). Hvor den sidste zone nær vandløbet og natur måske ikke tilføres gødning. Der satses på høj biomasseproduktion og stor nærringsstof fjernelse.  

Høst

Der findes kendt høstteknologi fra især Holland til at høste i meget sumpede områder, f.eks. De Vries Cornjum og Hanze Wetlands. Høstteknologi til tagrør er velkendt og velafprøvet og udvikles stadig.

Effekt

Effekten er uafklaret under danske forhold, men det må antages, at en paludikultur uden gødskning har samme effekt, eller højere effekt end de effekter der regnes med i de nuværende vådområdeprojekter. Her regnes med en kvælstoffjernelse på 150 kg N pr. ha.

Udfordringer

Der er flere udfordringer der skal løses for, at der kan dyrkes paludikultur på vandlidende lavbundsjorde. Dyrkningen falder meget nemt mellem regelsæt for dyrkningsfladen, vandstand, vandafledning og natur. Paludikultur ligger på en måde mellem produktion og natur.

1.   Økonomien i dyrkningen.

2.   Etablering og styring af vandstand samt høstmateriel.

3.   Den realkreditmæssige værdi af lavbundsjorden kan falde hvis engjorde vådlægges.  Det vil med stor sandsynligvis skulle indhentes panthaveraccept hvis større arealer skal vådlægges. Dette er tilfældet i de nuværende vådområdeprojektordninger.

4.   Rørgræs indgår i EU-forordningen og der kan modtages Grundbetaling ved dyrkning af rørgræs såfremt det drives landbrugsmæssigt og formålet med arealerne er høst og afsætning af afgrøden til f.eks energiformål, fiberproduktion eller tækkemateriale. Spøgsmålet er, om forædlede rørgræsser kan gro på meget våde lavbundsarealer.

5.   Dyrkning af tagrør og dunhamre indgår i øjeblikket ikke i EU-forordningen og der kan derfor ikke modtages grundbetaling ved dyrkning. Dette forhold gør det meget vanskeligt at opnå en fornuftig økonomi.

6.   Ved dyrkning af paludikultur vil arealerne efter 5 år blive betragtet som permanente. Det vil sige, at hvis andelen af permanent græs falder under 95 % af Danmarks landekvote, kan EU kræve, at der skulle indføres et forbud mod omlægning af permanent græs til andre afgrøder end græs. Det må formodes, at en paludikultur vil blive omfattet af ordningen, da det er græsser der dyrkes.

7.   Der mangler forsøg med gødskning af paludikultur og afledte miljøeffekter af dette i dræn og vandløb. Mere eller mindre lukkede systemer kan være nødvendige for at styre udledning af nitrat.

8.   Høstmateriel til høst af biomasse findes i i dag i Holland. Der arbejdes pt. på at bringe høstteknologien til private entreprenører i Danmark.

Økonomi

Økonomien er uafklaret under danske forhold. Ved dyrkning af tagrør er der en direkte parallel til økonomien i dyrkning af tækkemiscanthus som SEGES har lavet beregninger på. Hvis der skal dyrkes biomasse til biogasproduktionen, skal udbyttet med meget usikre beregninger ligge på omkring 10-15 ton tørstof til en minimumspris på ca. 0,5-0,6 kroner pr. kg tørstof. Den totale tørstofproduktion, biomassepris, høst- og transportomkostninger er meget afgørende faktorer. Der vil være omkostninger til at styre vandstanden i et område med paludikultur.

Der er fokus på mange forskellige anvendelsesmetoder. Lige fra stråtage, isoleringsmaterialer, grøn biomasseproduktion og til en fremtidig bioraffinering.

Produktionsmuligheder i en paludikultur.

Regler og lovgivning

Paludikultur vil udfordre en del af den nuværende lovgivning. Se beskrivelsen under udfordringer

Få mere at vide om paludikultur


Rådgivning:

Poul Erik Lærke, Seniorforsker. Institut for Agroøkologi - Klima og Vand

Hans Brix, Professor og Institutleder. Institut for Bioscience - Akvatisk biologi

Dyrkning af gigant tagrør i paludikultur i Italien ved Pisa. Foto: Frank Bondgaard, SEGES

Tilbage til forsiden

Sidst bekræftet: 06-02-2017 Oprettet: 19-02-2016 Revideret: 19-02-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Projektleder

Frank Bondgaard

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2019
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
02.07.19
Privat skovrejsning som miljøtiltag
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte g...
25.04.19
Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
Husk at få tinglysningen på plads, inden du søger om udbetaling til projekter om etablering af naturlig vandstand.
Det er vigtigt, at dit projekt er helt afsluttet, inden du søger om udbetaling. Ellers kan du risikere, at tilskuddet blive...
27.08.18
Nye regler for projektstøtte i vådområde- og naturprojekter.
Ændring i praksis fra 1. maj 2018
03.07.18

 Mere viden