Feedback Form

  

Oprettet: 13-06-2017

Kvælstofvådområdeprojekter, ammoniakfølsomhed og bilag IV-arter

Naturbeskyttelse, som følger med et vådområdeprojekt, bekymrer landmænd. Flere regler er gældende, men ikke alle har betydning. Denne artikel behandler regler ift. § 3-beskyttelse, ammoniakfølsomhed i forbindelse med husdyrudvidelse og bilag IV-arter.

Bliver et vådområde beskyttet af § 3-reglerne?

Ved gennemførsel af et vådområdeprojekt tinglyses det bl.a., at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. Derfor vil der med tiden indfinde sig vilde dyr og planter, der må forventes at føre til, at området bliver omfattet af naturbeskyttelse. 1 års reglen efter naturtypebekendtgørelsen gælder ikke . Man må derfor forvente vådområdearealet bliver § 3-beskyttet. Men da området i forvejen er pålagt en servitut der forhindrer genopdyrkning og intensiv landbrugsdrift, har det ingen praktisk betydning i forhold til arealanvendelsen.

Bilag IV-arter

Som betingelse for tilsagn og tilskud til vådområdeprojekterne, tinglyses der servitut for arealerne, der begrænser anvendelsesmulighederne f.eks. omlægning, gødskning, tilplantning osv.

Hvis der indfinder sig beskyttede bilag IV-arter på arealer i vådområdeprojektet, vil det i udgangspunktet ikke give anledning til yderligere restriktioner, da anvendelsen af arealerne under alle omstændigheder ikke må intensiveres eller inddrages i intensiv drift igen og da de pågældende arter i givet fald har tilpasset sig det næringsrige miljø i kvælstofvådområdet.

Bliver vådområdet ammoniakfølsomt?

Det er en betingelse for tilsagn til kvælstofvådområder, at projektet bidrager til at reducere kvælstofbelastningen fra et eller flere delvandoplande, hvor der vurderes at være et indsatsbehov for at nedbringe kvælstofbelastningen. Projektet skal bidrage til, at reduktionen af kvælstofbelastningen fra hovedvandoplandet samlet udgør mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. Jf. BEK nr. 2015 af 02/03/2017 § 3 nr. 1) og 5. Det er således tale om vådområder, der modtager et væsentligt årligt kvælstofbidrag. Selvom en del af den kvælstof, i overensstemmelse med formålet, frigives igen ved denitrifikation, vil de arealer, der påvirkes af en fortsat gennemstrømning eller oversvømmelse af næringsrigt overfladevand i forvejen være præget af kvælstoftålende arter og naturtyper.

Den natur, der indfinder sig i vådområder, der udlægges som virkemidler med det formål at modtage og fjerne kvælstof fra landbrugsarealer vil således være tilpasset et næringsrigt miljø. Naturen vil dermed ikke blive påvirket væsentligt af de mængder næringsstoffer, som evt. tilføres via luften fra en nærliggende stald eller lignende i form af ammoniak. Vådområderne er derfor ikke og kan heller ikke udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme naturområder, så længe de opfylder formålet og fortsat gennemstrømmes af næringsrigt overfladevand, se også Husdyrvejledningen (under udarbejdelse).

Anmeldeordninger efter husdyrloven

Hvis et vådområde bliver til mose og med tiden omfattes af husdyrlovens kategori 3, kan det få betydning for enkelte af husdyrgodkendelovens anmeldeordninger. Ved anmeldeordningerne er der ikke et krav om konkret vurdering af ammoniakfølsomhed, og bestemmelserne gælder alene i kraft af registreringer som § 3 beskyttet mose. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er pt. i høring og reglerne kan blive ændret!

Konsekvenser i forhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Opstår der ved anlæggelsen af et vådområdeprojekt en egentlig sø (over 100 m2), er der en række generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om f.eks. afstandskrav for nye gyllebeholdere, der kan blive relevante. Hvis vådområdeprojektet medfører en sø, er det derfor vigtigt at orientere sig nærmere om disse generelle regler.

Læs mere om Naturbeskyttelsen, og bilag IV-arter på Miljøstyrelsens hjemmesider. Du kan også læse mere om dyrearterne på bilag IV i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV.

Bilag IV-arter

Bilag IV-arter er de arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Habitatdirektivet forpligtiger medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som står på bilag IV. Beskyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel). Men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngle og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, jf. direktivets artikel 12.

Sidst bekræftet: 13-06-2017 Oprettet: 13-06-2017 Revideret: 13-06-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent, Natur

Winnie Heltborg Brøndum

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Ny kortlagt kategori 1 natur kan få betydning for igangværende miljøgodkendelser af husdyrbrug
Miljøstyrelsen lancerer nye kort over kortlagt natur i Natura 2000 områderne. Kortene præsenterer nyeste viden og skal anve...
18.06.19
Nye anbefalede tålegrænser
DCE har gennemført en opdatering af empirisk baserede tålegrænseintervaller til vurdering af kategori 3 natur.
08.04.19
Nyeste forskning om biodiversitet
Aarhus og Københavns Universitet har afhold biodiversitetssymposium, hvor nyeste forskning i biodiversitet blev fremlagt. S...
05.02.19
Nye feltskemaer med kvælstoffølsomme arter
Skemaerne er udviklet for at sikre en smidigere og mere ensartet sagsbehandling ved husdyrsager.
05.02.19
Danmarks miljøportal er ikke altid helt så brugervenlig, som kunne ønskes
Det skyldes i høj grad, at portalen har haft sit hovedfokus på at skabe en platform til opsamling og opbevaring af natur- o...
20.12.18