Oprettet: 28-01-2020

Fodring af økologiske ungtyre af malkekvægsrace

Fodring af økologiske ungtyre er markant anderledes end fodring af traditionelle slagtekalve, hvor valget af fodermidler ikke er begrænset. Økologiske ungtyre skal igennem hele opvæksten fodres med store andele grovfoder (60 %).

Af: Mogens Vestergaard og Per Spleth, SEGES Husdyrinnovation og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr

Fodring af økologiske ungtyre er markant anderledes end fodring af traditionelle slagtekalve, hvor valget af fodermidler ikke er begrænset. Økologiske ungtyre skal igennem hele opvæksten fodres med store andele grovfoder (60 %). Er grovfoderet af høj kvalitet kan der opnås gode tilvækster. Fodringen skal – udover kalvens generelle udviklingstrin/alder – også tilpasses kalvenes fødselstidspunkt på året i et forsøg på at opnå flest mulige ungtyre kan leveres slagtefærdige i de økonomisk mest attraktive ’vinduer’, hvor sæsontillæg mm er højest. Denne artikel sætter fokus på nogle generelle fodringsmæssige muligheder for at sikre god tilvækst og slagtekvalitet hos økologiske ungtyre.

Fodringen skal i videst udstrækning baseres på hjemmeavlet foder og afgræsning

Der tages udgangspunkt i, at tyrekalvene opfedes i tilknytning til den økologiske mælkeproduktion, således vil der være adgang til grovfoder og fuldfoder, som anvendes til malkekøer og kvier. Dette grovfoder har som udgangspunkt en lavere foderpris i forhold til at etablere en selvstændig grovfoderproduktion til tyrekalvene. Er der tale om en selvstændig produktion af økologiske ungtyre, bør der træffes aftaler om køb af økologisk grovfoder til en fornuftig pris hos maskinstation eller mælkeproducent. Din rådgiver kan hjælpe med at fastsatte en sådan handelspris på grovfoder.

Produktionssystemet skal ideelt tilpasses og tage hensyn til foderproduktion på gården. Der skal undgås at indkøbe foder, da det vil belaste udgifterne til produktionen væsentligt. Øko-regler skal følges, dvs. mindst 60 % af den daglige ration på tørstofbasis skal være frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Typisk økologisk grovfoder vil være kløvergræsensilage, byg/ærte-helsædsensilage og ribbehøstet korn. Roer kan også indgå. Du må desuden medregne grøntpiller, roepiller og lucernepiller i opgørelsen af grovfoderandelen, såfremt der skulle være behov for indkøb af disse foderemner.

Ikke-grovfodermidler (kraftfoder) vil typisk være valset korn af havre og/eller byg. Rug og hvede kan også anvendes.

Når en dagsration skal afstemmes, vil kløvergræsandelen oftest kunne sikre et tilstrækkeligt proteinniveau, men til de mindre kalve, og hvis grovfoderet har en mindre kløvergræsandel, kan det være nødvendigt at anvende suppleringsprotein, fx i form af hestebønner og/eller ærter og evt. rapskage. Hestebønner kan som oftest anvendes tørret, crimpet-ensileret eller evt. toasted.

Fodring og pasning fra fødsel til fravænning

Er kalvene født i egen besætning, anvendes sødmælk fx 2 x 4 L pr dag. Afhængig af mælkepris og andel af overskudsmælk, kan der også anvendes mere eller mindre mælk. Men det anbefales at tildele mindst 2 x 3 L sødmælk pr dag i 0-2 mdr alderen for at sikre en god tilvækst.

Fra fødslen tilbydes desuden kalvekraftfoder og kalveegnet hø. En god kalvestarter kraftfoder bør indeholde minimum 18 og gerne 20 % råprotein. Kalvegenet hø betegner hø med god bladdel og middelhøj fordøjelighed, fx 1,15 til 1,25 kg TS/FEN. Gradvis tilvænning til andet fast foder, fx ko-fuldfoder, påbegyndes ved 2-mdrs alderen. Fuldfoderet bør være det samme som til de højtydende malkekøer i besætningen. Når kalve i mælkefodringsperioden har fri adgang til grovfoder, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en bestemt andel af den samlede foderration.

Med 2 x 4 L sødmælk per dag kan man forvente en fordobling af fødselsvægten til 2 mdrs-alderen. Fra 2 til 3 mdr alderen kan der tildeles mindre mælk, men 4-6 L per dag vil fortsat være godt for tilvæksten. En god fravænning tager 10-14 dage og sikrer, at kalven for en god optagelse af fast foder.

En god og hygiejnisk vandtildeling er nødvendig for at sikre en god optagelse af kalvestarter, fuldfoder, hø mm.

En 3 mdr fravænnet økologisk tyrekalv af stor race bør veje minimum 100 og gerne 120 kg.

Såfremt produktionen baseres på indkøbte kalve, anbefales det at købe fravænnede kalve ved 3 mdr alderen.

Det er en god idé at kende sine kalves fravænningsvægt. Er vejning ikke en mulighed, bør alle kalve måles, så man har en fravænningsvægt. En sund kalv med høj tilvækst før fravænning er således den bedst forudsætning for et godt resultat i ungtyreproduktionen.

Fodring fra fravænning til ca. 6 mdrs-alderen

Overgangsperioden fra mælk til fast foder (3-5 mdr) er særdeles vigtig for at sikre at kalven ikke ’tabes’. Står man med en flot stor velfravænnet kalv, skal den holdes godt i gang. Der skal være godt med energi og nok protein i rationen til de mindste tyrekalve. Mangler der protein vil tilvæksten blive markant forringet. Er struktur og fylde for stor, vil det begrænse sådanne kalves foderoptagelse og dermed energioptagelse, og tilvæksten vil blive for lav. Derfor skal den del af rationen, som omfatter de 60 % grovfoder være relativ lav i fylde og høj i energi.

Grovfoder skal altså være energirigt, fx wrap eller ensilage lavet af 1. slæt (medio maj). Man skal have fokus på denne overgangsfodring. Man kan med fordel konservere en del af græsmarken medio maj (tidligt slæt og lave baller, ikke for mange stængler) og sikre disse wrap-baller anvendes til denne alderskategori. Generelt kan ribbehøstet korn, majsensilage også indgå som grovfoder til disse kalve.

Kan man måle/veje sine kalve, skal målet for tilvækst i periode mdr være over 800 g per dag og gerne 900-1000 g per dag. Der skal tilstræbes et tilvækstniveau på ca. 900 g/dag for tyrekalve af stor race og kødkvæg x malkekvæg målt fra 3 til 6 mdrs alderen.

Som tommelfingerregel bør målet for minimumsvægten for tyrekalvene være ca. 150 kg ved 5 mdr alderen – og gerne 20 kg mere.

Hvornår skal kalven sættes på græs/i fold?

Afhængig af årstid, kan kalven have adgang til afgræsningsareal tidligt. Kalve samt ungdyr på 4-6 måneder kan dog vente til senest 1. maj med udbinding. Men det anbefales fortsat at udfodre en vis andel af dagsrationen som suppleringsfoder. Til trods for godt græsudbud vil suppleringsfodring med fx kofuldfoder to gange dagligt være en god idé. Der kan med fordel blandes ekstra valset korn i en ko-TMR.

Når kalven sættes på græs, skal det helst være på parasitfri græsmarker. Er der parasitter i en fold tæt på stalden skal man være meget opmærksom på kalvenes trivsel og at sikre en god proteinforsyning i tilskudsfoderet.

Afgræsningssystemer - Storfold, holistisk eller stribegræsning?

Det vil typisk være kløvergræsmarker, der skal anvendes til afgræsning fra maj til oktober. Nøjagtig græsblanding (græs/urte blanding) vælges ud fra jordbund, potentielt udbytte, robusthed mm i samråd med rådgiver.

I nogle situationer (fx slutningen af maj) kan græsmarken yde for meget i forhold til kalvenes foderoptagelse, og det kan være en god idé at høste et slæt til wrap eller ensilering i silo.

Der kan anvendes mange forskellige afgræsningssystemer, der passer til bedriften og besætningsejers ønsker (storfold, stribegræsning, holistisk mm). Det vigtigste er, at kalvene hele tiden sikres størst mulig foderoptagelse af godt kløvergræs.

Tilskudsfodring under afgræsning er ofte nødvendigt i perioder

Ved tørkeperioder, overgræsning og lignende skal græsmarken følges nøje, og også de store tyrekalve over 10-12 mdr skal tilbydes suppleringsfoder på græs, hvis græsudbyttet er faldende. Der kan tildeles ko-fuldfoder eller godt wrap-hø. Ofte vil 2-3 FEN per ungtyr være passende, fordi det samtidig sikrer, at afgræsningen fortsætter. Ovennævnte suppleringsstrategi gælder, når der er langt til slagtetidspunktet.

Fordeling af tilskudsfoderet over græsningssæsonen vil udover græssets egen vækst afhænge af, hvornår ungtyrene skal leveres til slagtning. Det vil altid være en fordel, at dyrene er på stald i forbindelse med tilskudsfodringen, fordi man så kan sammenligne og vurdere dyrenes huld, når de står ved foderbordet. Er det generelle huld og fedme for lav, bør en suppleringsfodring igangsættes.

Det er vigtigt at lave vægt og huldvurdering efter eksisterende eller egne retningslinjer for at få et kendskab til, hvad ens egen øjne ser og hvad slagteriafregningen måler. Den producent, der er bedst til at sikre, at alle ungtyre kommer over de 210 kg slagtet vægt og kommer i fedme 3, vil få den bedste afregningspris.

Brug regnearket her til at få et estimat over hvornår det er bedst at slagte dine ungtyre over året.

Fodring fra 10 mdr. til slagtning

Ungtyre kan slagtes direkte fra græs, men både danske og udenlandske erfaringer viser, at det er svært uanset race og alder (12-18 mdr) at opnå en passende fedningsgrad uden at tilskudsfodre. Det anbefales at tildele, hvad der svarer til 40 % af dagsrationen i form af en højenergirig blanding.

Det kan være valset korn evt. blandet med kraftfoderpiller/rapskage/hestebønner, hvis andelen af græs ikke kan sikre et passende proteinniveau (ca. 12-13 % råprotein fra 10 mdr til slagtning). Stivelsesniveauet i en sådan samlet dagsration bestående af fx 3 kg ts i afgræsning, 3 kg ts i kofuldfoder og 4 kg ts i valset korn vil ligge på 250 til 275 g/kg ts.

Er tyrene på stald frem til slagtning kan der fodres med TMR. Det kan svare til ovenstående forhold blot at afgræsningsgræsset erstattes med græsensilage/wrap.

Er det muligt at bruge mere end en TMR, så kan der med fordel laves en TMR mix til kalve fra 100 til 250 kg og en anden TMR mix til ungtyre fra 250 til 450 kg, hvor proteinniveauet nedsættes og stivelsen hæves. En sådan fasefodring vil spare protein og mindske udledningen af kvælstof især fra urinen.

Forventet tilvækstniveau for økologiske ungtyre

Danske forsøg med ungtyre på græs har vist, at ungtyre af stor malkerace og krydsninger af disse kan vokse ca. 800 g pr dag på græs 1. sommer. En vinterfodring med 14-15 % råprotein, 150 g stivelse pr kg og ca. 400 g fordøjelige cellevægge pr kg kan give tilvækster på 8-900 g pr dag. Ved 2. års afgræsning vil ungtyre på ca. 1 år kunne vokse 900-1000 g pr dag, når græsmarken er i top.

Man kan altså forvente at nå den ønskede minimumsvægt på 210 kg slagtet, når ungtyren er ca. 14-15 mdr. Tilvækstniveau på gennemsnitligt 800 til 1000 g pr dag fra fødsel til slagtning bør være muligt.

Racevalg – Ren malkerace eller kødkvægskrydsning?

Der foretages en del inseminering med kødracesæd i økologiske malkekvægsbesætninger. Typisk med Angus sæd til kvier og fx Charolais sæd til køer, hvis kalve ikke skal blive til nye kvier i besætningen. Der er produktionsmæssige fordele ved kødrace x malkeracetyre. Produceret i egen besætning betyder det først og fremmest, at der ikke skal betales en merpris for disse, som ellers er på ca. 500 kr. per kalv. Det er ikke bruttotilvæksten, der er så meget bedre hos krydsningskalvene og det er måske 50-100 g højere daglig tilvækst, der typisk ses. Den helt store fordel er nettotilvæksten, som forøges. Men pas på, for formen skal holdes under 5. Kun hvis dette krav ændres, kan egentlige kødracekrydsninger bruges til øko-ungtyre-produktion. Det kan være bedre at vælge Fleckvieh og Montebeliarde krydsninger til din produktion, hvis EUROP formen skal holdes under 5. Generelt vil disse racer heller ikke bidrage positivt til EUROP fedmen.

Har du både malkeracer og kødkvægskrydsninger, skal du være opmærksom på, at huldvurdering er anderledes end for malkeracetyre.

Læs mere om økonomi, fodring, produktionssystemer og håndtering af øko-ungtyre af malkekvægsrace her.

Find reglerne for økologisk produktion her

Denne artikel er en del af projektet ”Øget produktion af øko-ungtyre af malkekvægsrace”, som er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Projektejer: Center for Frilandsdyr

Sidst bekræftet: 28-01-2020 Oprettet: 28-01-2020 Revideret: 28-01-2020

Kontakt

Specialkonsulent

Per Spleth

Sundhed og produktion


Forfatter

HusdyrInnovation