Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 10-04-2019

  

Oprettet: 05-09-2011
Revideret: 10-04-2012

Efterafgrøder i økologisk planteavl

Denne artikel er én ud af tre, der skal hjælpe med at lægge den bedst mulige strategi for produktionen på økologiske planteavlsbedrifter.

Ressourcerne er begrænsede og en holdbar økologisk planteproduktion bygger på omtanke og langsigtede strategier. Læs også de to andre artikler om sædskifte og udnyttelse af husdyrgødning. Se også faktaark om efterafgrøder.

Indhold

  1. Kendetegn for udvalgte efterafgrøder
  2. Praktisk brug af efterafgrøder
  3. Efterafgrøder kontra rodukrudt
  4. Regler
  5. Økonomi
  6. Hvis du er mere interesseret - kort om forsøgs- og forskningsresultater

Nogle korte fakta om efterafgrøder

  • Efterafgrøder optager mellem 10 og 75 kg N pr. ha i overjordiske plantemasser indtil slutningen af oktober (1). Rødderne kan indeholde lige så meget N som den overjordiske top.
  • Efterafgrøde af rajgræs har reduceret udvaskningen med mellem 9 og 50 kg N pr. ha pr. år (2).
  • I de langvarige økologiske sædskifteforsøg var N-udvaskningen 20 kg pr. ha pr. år, hvor der var etableret efterafgrøde, 30 kg pr. ha pr. år hvor jorden var bevokset med spildplanter og ukrudt og 55 kg pr. ha pr. år, hvor jorden var sort på grund af efterårsharvinger imod rodukrudt (3).
  • Flere forsøg viser ingen eller kun lille forskel mellem N-fikserende og ikke-N-fikserende efterafgrøder i deres evner til at reducere N-udvaskningen. I sædskifteforsøget har efterafgrøder øget udbytterne i vårkorn med 5 til 9 hkg kerne pr. ha (4). I ugødet vårbyg på JB1-jord steg udbyttet med 35 hkg pr. ha efter nedpløjning af en efterafgrøde af kløver (5)  
  • Gødningseffekten af efterafgrøder kan variere fra negativ til det der svarer til over 100 kg handelsgødnings-N pr. ha (5; 6).
  • I Plantedirektoratets vejledning om gødnings- og harmoniregler regnes med en eftervirkning af pligtige efterafgrøder på 25 kg N pr. ha (over 0,8 de pr. ha) og 17 kg N pr. ha (under 0,8 de pr. ha).
  • Der er risiko for negative udbytteeffekter: Konkurrence med dæksæd kan reducere udbyttet i udlægsafgrøden (0 til -2 hkg pr. ha), nyvækst af efterafgrøden om foråret før nedpløjning kan reducere udbyttet i den efterfølgende afgrøde, højt C/N i efterafgrøden kan reducere udbyttet pga. immobilisering af kvælstof i jorden.

Numrene i teksten henviser til kilder – se bagest.


Efterafgrøder h
older på næringsstofferne i rodzonen - reducerer N-udvaskning (miljø).
Efterafgrøder lagre kulstof og kvælstof i jorden (jordfrugtbarhed).
Efterafgrøder reducerer gødningsbehov til den efterfølgende afgrøde (udbytter og økonomi).

NB! Efterafgrøder kaldes også fangafgrøder, og hvis efterafgrøderne består af kvælstof-fikserede arter, kaldes de nogle gange for grøngødningsafgrøder. Her kalder vi det hele for efterafgrøder

1. Kendetegn for udvalgte efterafgrøder

Vi fokuserer her alene på typer og arter af efterafgrøder, som er velafprøvede (Tabel 1). Fire karakterer er vigtige for valg af efterafgrøde:

  • N-fikserende eller ikke N-fikserende type
  • Vinterfasthed
  • Forhold mellem kvælstof og kulstof (C/N) i planten
  • Roddybde

C/N ligger typisk i området 10-30. Ved lav C/N sker mineraliseringen hurtigt. Ved høj C/N kan der forekomme immobilisering (binding) af N i de første stadier af nedbrydningen. Ved et højt C/N er det vigtigt at nedmulde efterafgrøden i god tid før såning. Læs mere om betydningen af C/N-forholdet i efterafgrøder her.

Tabel 1. Vigtige kendetegn for udvalgte efterafgrøder

Type Art Vinter-fasthed Lav C/N Middel C/N Høj C/N Roddybde
N-fikserende Hvidkløver +++ X     Øverlig
Rødkløver +++ X     Mellem
Vintervikke +++ X     Mellem
Korsblomstret Gul sennep -   X   Dyb
Olieræddike +   X   Dyb
Vinterraps +++   X   Dyb
Korn Rug +++   X   Mellem
Græs Rajgræs +++     X Øverlig
Kurveblomst Cikorie +++     X Dyb

2. Praktisk brug af efterafgrøder


2.1. Planlægning før såning

2.1.1 Hvor i sædskiftet skal efterafgrøderne placeres?

  • Brug altid efterafgrøder de første to år efter nedpløjning af kløvergræs/helårsgrøngødning.
  • Brug N-fikserende efterafgrøder i dele af sædskiftet med lav jordfrugtbarhed og forud for korn/kartofler/roer/majs (hvis der er afsat plads til de lovpligtige efterafgrøder.) (se afsnit 4).
  • Brug undersåede efterafgrøder i lupin og hestebønner forud for vårafgrøder.
  • Brug efterafgrøder hvor der er tilført større mængder tørstof i husdyrgødning.

2.1.2 Skønnet høsttidspunkt af hovedafgrøden

Tidlig høst før 10. august giver mulighed for at etablere en vellykket efterafgrøde efter høst.
Ved en senere forventet høst efter 10. august undersås efterafgrøden i dæksæden om foråret.

Planlæg ikke efter at etablere efterafgrøder før høst, da etableringen er usikker (se afsnit 2.2).

Tabel 2. Normale høsttidspunkter i afgrøder (brug egen erfaring):

     Normal høsttid

Tidlig høst

 

 

 

 

 

Sen høst

Vinterbyg

Vinterrug/vinterspelt

Vårbyg 

Vårhavre/vintertriticale

Ært

Vinterhvede/lupin (uforgrenet)

Vårhvede

Vårtriticale

Hestebønner/lupin (forgrenet) 
20/7 – 1/8

20/7 – 1/8

1/8 – 10/8

1/8 – 10/8

5/8 – 15/8

5/8 – 15/8

20/8 – 1/9

25/8 – 5/9

1/9 – 15/9

2.1.3 Valg af efterafgrøde

Vær opmærksom på at efterafgrøder skal udsås tæt, da de skal producere rødder og ikke frø! 

Valg af efterafgrøde bestemmes af:

  • Skønnet N-pulje i jorden (frugtbarhed; ”strøm i jorden”; forfrugter; husdyrgødning).
  • Hovedafgrødens høsttidspunkt (se tabel 2).
  • Behovet for lovpligtige efterafgrøder (se afsnit 4).

Generelt bør der altid vælges N-fikserende efterafgrøder på jorde med en lav N-pulje, såfremt kravet om lovpligtige efterafgrøder tillader det. På jorde med højt indhold af N anvendes ikke-fikserende arter.

Tabel 3. Valg af efterafgrøde

N-pulje i jorden Såtid Dæksædskonkurrence Jordtype Lovpligtig Arter/udsædsmængde Udsæd - Kg/ha
Lav     Forår   Lille (f.eks. svagt gødet vårhvede eller byg) Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs   10
Nej   Hvidkløver + rajgræs 2 + 8
Større (f.eks. havre, veletableret vinter-sæd) Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs   10
Nej Rødkløver + rajgræs   3 + 8
Efter høst1   Sand   Ja Vinterraps   6
Nej Vintervikke + rug 40 + 40
Ler Ja Gul sennep eller
Olieræddike
8
12
Nej   Fodervikke + gul sennep  30 + 5 
Høj   Forår   Lille Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs eller
Rajgræs + cikorie
10
5 + 3
Stor (f.eks. havre)   Alle Ja Ital. rajgræs 10
Efter høst1   Sand   Ja Vinterraps   6
Nej Vinterraps + rug 3 + 40
Ler Ja Gul sennep eller
Olieræddike
8
12
Nej Vinterraps + rug 3 + 40

1Efter høst: Korsblomstrede skal sås senest 20. august for at tælle med som lovpligtig efterafgrøde. Men bemærk, at vi anbefaler såning før 10. august. Korn og græs skal sås senest 1. august, hvis de skal anvendes som lovpligtige efterafgrøder.

De anbefalede udsædsmængder i tabel 3 justeres efter såbedets kvalitet. Jo dårligere såbed des højere mængde af udsæd skal der bruges for at opnå en tæt afgrøde. Såbedets kvalitet er vigtigt for et godt resultat.

Det er en god ide at blande arter af efterafgrøder, da det øger sikkerheden i etableringen.

Der findes mange flere arter og kombinationer af efterafgrøder end de her nævnte. Se: http://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/afgroeder/efterafgroeder/sider/startside.aspx

Sygdomme: I sædskifter med vinterraps kan der anvendes olieræddike, men ikke gul sennep, som er mere modtagelig over for kålbrok. Der er værtssammenfald mellem ært og vikke, når det drejer sig om ærterodråd. Generelt ved vi for lidt om sædskiftesygdomme, der kan overføres fra én bælgplanteart til en anden.

2.2. Etablering

2.2.1 Såning forår

  • Så umiddelbart efter såning af dæksæden og senest en uge efter. Hvis der sås rød- eller hvidkløver pilles efterharven af såmaskinen.
  • I åbne afgrøder på sandjord er der mulighed for at så udlæg frem til at dæksæden har udviklet 1-2. knæ – HVIS der kan vandes!
  • I vintersæd udsås efterafgrøder så tidligt som muligt om foråret. Brug kløver - hvis kravet om pligtige efterafgrøder er overholdt. Rajgræs får ofte for lidt N stillet til rådighed.

2.2.2 Såning kort før høst- lad være!

Det er forbundet med en betydelig risiko at så korsblomstrede efterafgrøder før høst. I modsætning til konventionelle marker er der som regel et lag af bundukrudt i de økologiske marker. Dette sammen med risiko for tørke reducerer chancen for succes.

2.2.3 Såning efter høst

  • I høsten prioriteres høst af de marker, hvor der er planlagt at så efterafgrøder.
  • Halmen snittes fint hvis den bliver i marken. Hvis halmen presses, bør dette ske inden for et par dage.
  • Udviklingen af en korsblomstret efterafgrøde efter høst er stærkt afhængig af såtidspunktet. For hver dag såtidspunktet skydes i august måned, falder N optagelsen med ca. 2 kg pr. ha.
  • 1-2 stubharvning kan give et fornuftigt såbed, hvis jorden er fugtig, men der er større sikkerhed for en god etablering efter pløjning end efter harvning.

 2.2.4 Sådybder

Tabel 4. Sådybder

  Sådybde, cm
Hvidkløver 1
Rødkløver 1-2
Vintervikke 3-4
Persisk kløver 2-3
Rajgræs 2-3
Vinterraps 2-3
Gul sennep 2-3
Olieræddike 2-3
Cikorie 1
Rug 3

2.3 Akutte situationer

En etableret afgrøde kan mislykkes i en grad, så det ikke giver mening at høste afgrøden til modenhed. Så er det vigtigt at passe på de næringsstoffer, der er opsamlet i afgrøden, og som stadigvæk ligger i jorden som gødning.

Situationer hvor det er vigtigt at fastholde næringsstofferne i marken ved mislykkede afgrøder:

  • Gulrust i korn hvor udbyttetabet kan være op til 80-100 pct.
  • Glimmerbøsser i vinterraps (så alternativt vårsæd, men husk efterafgrøde)
  • Ærterodråd
  • Hestebønner med lus
  • Lupiner med gråskimmel
  • Vårsæd død af manganmangel (så evt. en ny vårsæd)
  • Dårlige kløvergræsmarker som er blevet for åbne

I den aktuelle situation bør man, f.eks. med udgangspunkt i tabel 2 side 4 beslutte, hvilken efterafgrøde der passer til marken og få den etableret hurtigst muligt, så effekten bliver størst mulig. Det kan eventuelt kombineres med en rodukrudtsbekæmpelse.

Hvis der er en betydelig mængde rodukrudt kan minisommerbrak anvendes. Det kræver, at beslutningen om at droppe afgrøden tages inden slutningen af juni måned. Her slås afgrøden af – allerbedst grønthøstes den og hældes i biogasanlæg for at passe på det opsamlede N og udnytte potentialet for produktion af biogas. Jorden holdes sort med udtørring i det meste af juli. I slutningen af juli pløjes der og sås en gul sennep eller olieræddikke på lerjord. På sandjord kan der som efterafgrøde sås rug og/eller vinterraps.

Bælgplanterne kan sjældent dødsdømmes før sidst i juli. Efter nedslåning eller bortfjernelse af toppen pløjes marken, og der sås en korsblomstret efterafgrøde på lerjorde og en vinterfast efterafgrøde på sandjorde eller også droppes efterafgrøderne, og der sås vinterraps eller vintersæd til modenhed.

2.4. Nedpløjning af efterafgrøder – hvornår og hvordan?

For vinterfaste efterafgrøder gælder, at eftervirkningen ved for tidlig pløjning kan mistes pga. N-udvaskning. Ved for sen pløjning kan eftervirkningen ligeledes reduceres, da efterafgrøden kan begynde at vokse igen og optage N. Dette forsinker N-frigivelsen, og det kan hæmme væksten. Se meget mere om dette emne i atriklen "Tidspunkter for nedpløjning af grøngødning" på Landbrugsinfo.

3. Efterafgrøder og rodukrudt

Problemer med tidsler, svinemælk og følfod udelukker ikke efterafgrøder.  De økologiske markforsøg har vist, at disse arter kan bekæmpes ved at pløje umiddelbart efter høst og så gentage pløjningen om foråret.  Mellem disse to pløjninger er det muligt at etablere en effektiv efterafgrøde, såfremt der er valgt en tidlig afgrøde.  Er kvik derimod et problem er det nødvendigt at droppe efterafgrøden, så der kan foretages en mekanisk bekæmpelse i efteråret. Planlæg at bekæmpelsen sker på et sted i sædskiftet hvor jordfrugtbarheden er lav.

Find informationer om mekanisk bekæmpelse af rodukrudt på LandbrugsInfo:

http://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/rodukrudt/sider/startside.aspx

4. Økonomi

Merudbytter i vårkorn, der efterfølger en nedpløjet efterafgrøde, spænder fra minus 0,5 hkg pr. ha til plus 30 hkg pr. ha afhængig af jordtype, forfrugt, efterafgrødetype og rettidighed. Tab som følge af konkurrence fra undersået afgrøde ligger typisk i området 0–2 hkg pr. ha.

Tabel 5. Regneeksempel. Nødvendigt merudbytte i kornafgrøde, der følger efter nedpløjet efterafgrøde, for at opnå et DBII på nul. Dæksæden til rajgræs og rajgræs plus rødkløver er vårbyg. Efterfølgende afgrøde i alle fire eksempler er også vårbyg. Bygprisen er sat til 190 kr. pr. hkg kerne.

  Rajgræs Olieræddike  Rajgræs + rødkløver  Rug + vintervikke
Såsæd 10 kg/ha á 50 kr. =500 kr./ha 12 kg/ha á 18 kr. = 216 kr./ha 8 kg/ha á 50 kr. + 3 kg/ha á 127 kr. =781 kr./ha 40 kg/ha á 2 kr. + 40 kg/ha á 25 kr. =1080 kr./ha
Pløjning, maskinstation - 600 kr./ha - 600 kr./ha
Såning, maskinstation 220 kr./ha 220 kr./ha 220 kr./ha 220 kr./ha
Konkurrence med dæksæd -0,5 hkg/ha 0 -1,0 hkg/ha 0
DBII er nul ved et merudbytte i efterfølgende vårbyg på: 4,5 hkg/ha 5,5 hkg/ha 6,5 hkg/ha 10 hkg/ha

De nødvendige merudbytter for at få DBII i nul er relativt høje, men slet ikke umulige at passere. En veludviklet efterafgrøde af bælgplanter (rajgræs + rødkløver eller rajgræs + hvidkløver) vil let kunne bidrage med en gødningseffekt svarende til 50 kg plantetilgængeligt N pr. Ha. Med en gødningsrespons på 20 kg kerne pr. kg N svarer det til 10 hkg kerne pr. ha.

På plussiden kommer herudover:

  • En positiv effekt på jordfrugtbarheden
  • En positiv effekt på miljøet
  • Muligheden for at spare på indkøb af konventionel husdyrgødning

5. Hvis du er mere interesseret - kort om forsøgs- og forskningsresultater

 

5.1 De økologiske Landsforsøg (7)

Der er gennemført flere forsøgsserier med forskellige efterafgrøder:

  • Efterafgrøder placeret efter vårsæd med kløvergræs som forfrugt (1999-2002).
  • Nye efterafgrøder med dyb rodvækst, etablering (2006-2008) og eftervirkning (2007-2009).
  • Forsøg med efterafgrøder undersået i vårbyg og vårhavre dyrket efter kløvergræs (2002-2005, 2004-2006).

Forsøgene er afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene. Fælles for forsøgene er, at der kun i begrænset omfang er fundet sikker effekt af efterafgrøder. Udlæg af efterafgrøder kan koster udbytte i dæksæden, men effekten har kun i få tilfælde været signifikant i forhold til en ubehandlet reference. 

De manglende signifikante effekter afspejler efterafgrødernes følsomhed overfor vækstbetingelserne, herunder variationer i jordtype, forfrugter til dæksæd, såbed, såtidspunkt, vand- og næringsstofforsyning samt dæksædens udvikling og høsttidspunkt.

5.2 Resultater fra de langvarige økologiske sædskifteforsøg ved DJF

Eftervirkning af efterafgrøder i vårbyg og vårhavre (4)

  • 12 års resultater fra tre økologiske planteavlssædskifter (kun 8 år i havre), med og uden kløvergræs, på tre lokaliteter (1997-2008). Efterafgrøderne havde sikker udbytteeffekt i den vårsæd, der efterfulgte nedpløjningen af efterafgrøden, men ikke i efterfølgende afgrøder. De højere merudbytter i havre skyldes sandsynligvis, at havre i 2. rotation (2001-2004) efterfulgte vinterhvede undersået med en blanding af rajgræs, rødkløver og hvidkløver. Især rødkløveren udviklede sig stærkt i den konkurrencesvage vinterhvede.

 Eftervirkning i vårbyg af efterafgrøder undersået i bælgsæd (8)

  • 8 års resultater fra et økologisk sædskifte (kløvergræs-> vintersæd -> bælgsæd -> vårbyg) på tre lokaliteter (1997-2004). Efterafgrøden bestod af sildig alm. rajgræs + forskellige bælgplanter (se 2.5.1). Den rajgræsdominerede efterafgrøde øgede kerneudbyttet i vårbyggen med 4,8 hkg/ha på Jyndevad (JB1), 2,6 hkg/ha på Foulum (JB4) og med 2,8 hkg/ha på Flakkebjerg (JB6). Der var stigende N-indhold i kernerne ved brug af efterafgrøder. Dog således, at stigningen først blev signifikant på Jyndevad og Flakkebjerg, når der både blev tilført gylle til vårbyggen og nedpløjet efterafgrøde forud.

Effekt af efterafgrøder på N-udvaskning i sædeskifteforsøget (3) 

  • Udvaskning af nitrat-N (efterfølgende N) er igennem 12 år undersøgt i DJF’s forsøg med økologiske sædskifter til planteproduktion. Der var sikre effekter af efterafgrøde. N-udvaskningen var i høj grad var bestemt af markernes tilstand om efteråret. N-udvaskningen var lavest, hvor jorden var dækket af en efterafgrøde (gns. 20 kg N pr. ha). Et jorddække med ukrudt og spildplanter hvor der ikke var gennemført stubbearbejdning medførte en N-udvaskning på gns. 30 kg N pr. ha. Størst N-udvaskning fandt sted efter stubbearbejdninger mod rodukrudt (gns. 55 kg N pr. ha). Udvaskningen steg med antallet af harvninger. N-udvaskning og effekt af efterafgrøder var størst på sandjorden og mindst på lerjorden.

 Figur a. Effekt af jorddække på N-udvaskningen

5.3 N-fikserende efterafgrøder på grovsandet jord giver stor eftervirkning (5)

  • Forskellige efterafgrøder blev testet på Jyndevad. Efterafgrøderne blev undersået om foråret i en dæksæd af vårbyg høstet til modenhed. Efterafgrøderne olieræddike i renbestand og rug og vintervikke i blanding blev dog først sået umiddelbart efter høst. Dæksæden fik tilført 70 kg total-N i gylle. Forud for forsøget blev arealet dyrket konventionelt med korn og kartofler og uden efterafgrøder. Alle efterafgrøder blev nedpløjet det efterfølgende forår forud for vårbyg, som alene levede af eftervirkningen fra efterafgrøderne. Figur b viser udbytteresultaterne. De N-fikserende efterafgrøder gav de bedste kerneudbytter i den efterfølgende vårbyg, og rødkløver og hvidkløver var bedst. Gul rundbælg gav et rigtig godt resultat det ene ud af de to testår, mens etableringen svigtede i det andet testår. Årsagen kender vi ikke. Persisk kløver vokser meget kraftigt i efteråret, men på grund af dens tidlige visning blev en stor del af det opsamlede N tabt gennem udvaskning.  Det er vigtigt, at der anvendes vinterfaste efterafgrøder på sandjorde.      

 

Figur b. Eftervirkning målt i vårbyg af forskellige arter af efterafgrøder. Blå søjler er ikke-N-fikserende arter, grønne søjler er N-fikserende arter, skraverede søjler er behandlinger uden efterafgrøder, hvor vårbyggen er gødet med hhv. 0, 40, 80 og 120 kg N pr. ha i kalkammonsalpeter. Gennemsnit af 2 år og 3 gentagelser. Jordtypen er en JB 1 på Jyndevad.


5.4 Efterafgrøder har ringe effekt på P og K forsyningen på udpint lerjord (9)

  • Forskellige efterafgrøder (rajgræs, flerårig lupin, havesyre og gul rundbælg) blev testet mod en kontrol uden efterafgrøde på lerjord med meget lave fosfortal (Pt=1,1) og kalital (Kt=5,5). Forsøgsarealet var udpint for P og K gennem 30 år. Efterafgrøderne blev undersået i vårbyg og nedpløjet det efterfølgende forår forud for vårbyg. Hypotesen var, at efterafgrøderne ville kunne mobilisere P og K til brug for en efterfølgende kornafgrøde. Resultater var imidlertid, at alle efterafgrøderne kun producerede en lille overjordisk biomasse (1-2 tons tørstof/ha), og sidst på efteråret indeholdt efterafgrøderne ikke mere end 20-30 kg N pr. ha, 2-4 kg P pr. ha og 15-30 kg K pr. ha. I den efterfølgende vårbygs optagelse af N, P og K var der ingen forskel mellem efterafgrøderne og kontrollen uden efterafgrøde.

5.5 Efterafgrøder reducerer K-udvaskningen fra grovsand (10)

  • I et forsøg på grovsandet jord (JB1) blev K-udvaskningen reduceret af både rajgræs og kløvergræs efterafgrøder. Efterafgrøderne var undersået i henholdsvis vårbyg og lupin. Reduktionen var dog ikke så effektiv som reduktionen af N-udvaskningen. Hvor efterafgrøderne reducerede N-udvaskningen med 60-80 % i forhold til udvaskningen på 100 kg nitrat-N pr. ha pr. år i referencen uden efterafgrøde, så blev K-udvaskningen kun reduceret med knapt 30%. Fra behandlingerne uden efterafgrøde blev der i gennemsnit udvasket 35 kg K pr. ha pr. år. Forskellen i efterafgrødernes effekt på udvaskningen af N og K kan forklares ud fra deres forskellige kemi i jorden.   

5.6 Efterafgrøder af både kløver og græs reducerer N-udvaskning (10)

  • Udvaskning af N blev undersøgt i et andet forsøg på Jyndevad. Her blev effekten af rajgræs sammenlignet med en blanding af rødkløver, hvidkløver og rajgræs. Efterafgrøderne reducerede udvaskningen effektivt med 40-45% i år et og med 70-75% i det efterfølgende år. Udvaskningen i behandlingerne uden efterafgrøde var omkring 100 kg nitrat-N pr. ha.  Der var ikke signifikant forskel på udvaskningen mellem de to typer af efterafgrøder, men dog en tendens til at rajgræs var en lille smule bedre end kløvergræsblandingen. I kløverblandingen var rajgræsset næsten totalt udkonkurreret af kløveren, hvorfor effekterne på udbytter og N-udvaskning alene kunne tilskrives kløvere.

5.7 Efterafgrøders optagelse af svovl (11; 12)

  • Svovl (sulfat-S) udvaskes næsten lige så let som nitrat-N, men efterafgrøder kan reducere dette tab. Et forsøg på grovsandet jord (JB1) viste, at bælgplante-efterafgrøderne optog 10-12 kg svovl pr. ha, mens bl.a. rajgræs og olieræddike optog mindre end 3 kg pr. ha. Effektiviteten i S-optagelse afhænger dog af jordtypen og tilgængeligheden af N, og i et forsøg på lerjord blev der målt en optagelse på 8, 22 og 26 kg svovl pr. ha i henholdsvis rajgræs, vinterraps og olieræddike. Olieræddiken tømte jorden mest effektivt for sulfat, og der blev kun fundet små mængder sulfat i 0-5-1.5 m dybde det følgende forår. I en efterfølgende vårbyg blev der målt højere optagelse af svovl, hvor byggen efterfulgte de korsblomstrede efterafgrøder. I undersøgelserne konkluderes, at efterafgrøder, især korsblomstrede (hvis der er tilstrækkelig N-forsyning), bidrager til den følgende afgrødes svovl-forsyning, men supplerende svovl-tilførsel er nødvendig.   

 5.8 Effekt af tekstur og struktur på roddybden (15)

  • Et moderat lerindhold giver alt andet lige de bedste betingelser for rodudvikling af både afgrøder og efterafgrøder. I laboratorieforsøg med pakkede jorde er fundet, at lerindhold i området 7 – 25% gav de bedste betingelser for rodvækst. På grovsand (JB1) er rodudvikling typisk stærkt hæmmet af mangel på makroporer og dominansen af grove partikler (sandkorn) større end roddiameteren og deraf følgende stor mekanisk modstand mod rodvækst. Al-lag med høj modstand mod nedtrængning og lavt pH kan hæmme den dybdegående rodvækst stærkt. På lerblandet sandjord (JB2-JB4) kan rodnedtrængning i større eller mindre grad hæmmes på grund af manglende aggregering og forholdsvis få makroporer. I lerjord (JB6-JB9) er der normalt gode muligheder for rodnedtrængning.

 5.9 Roddybder (13; 14)

  • Afgrøder og efterafgrøder har forskellige roddybder, fra overfladisk til over 250 cm dybde. Efterafgrøder med dyb rodvækst kan fange mere kvælstof før det vaskes ud af jordprofilen i efteråret end afgrøder med overfladisk rodnet. Figur c viser et eksempel på målte roddybder hos tre forskellige efterafgrøder med overfladisk (rajgræs), mellem (rug) og dyb (olieræddike) rodudviking. Væksthastigheden i olieræddike kan være meget høj, helt op til 4 cm pr. dag, hvis den er godt etableret. I rajgræs, og rug er den betydelig mindre.

 

 

Figur c. Rodudvikling gennem efteråret hos tre efterafgrøder sået 8. august på sandblandet lerjord (JB 6).

Også såtidspunktet har stor betydning for roddybden. Figur d viser et eksempel på dette i olieræddike. Jo tidligere såning des hurtige og dybere vil rodnettet udvikles. 

 

Figur d. Betydning af sådato for rodudvikling hos olieræddike. I denne undersøgelse blev der ikke målt dybere end til omkring 130 cm. Olieræddike når let 250 cm dybde i efteråret.

 Referencer 

Artiklen er udarbejdet som en del af projektet ”Forsøgsbaseret vidensgrundlag til udfasning af konventionel husdyrgødning” finansieret under innovationsloven.

Medforfattere: Peter Mejnertsen og Lars Egelund Olsen

 

Sidst bekræftet: 11-04-2013 Oprettet: 05-09-2011 Revideret: 10-04-2012

Forfatter

Økologi
Margrethe Askegaard

Af samme forfatter

Have-parkaffalds potentiale på økologiske marker
Stor undersøgelse af kvalitet og tilgængelighed af have-parkaffald hos alle landets kommuner. Følg linket og bliv klogere p...
12.09.18
Svovlgødninger til økologiske afgrøder
Mangel på svovl koster sandsynligvis udbytte. Tilfør svovl til kløvergræs og vinterraps, men sørg for ”vinduer” i marken, s...
19.02.18
Gødnings- og jordforbedringsmidler, der ikke er tilladt i økologisk jordbrug
Gødnings- eller jordforbedringsmidler som ikke er optaget på Økologiforordningens positivliste (Bilag 1) må ikke anvendes p...
19.12.17
Øgro (tidl. Biogrow) skal registreres med en udnyttelsesprocent på 70 pct. i indeværende og kommende sæsoner
Landbrugsstyrelsen har fastlagt en kvælstof-udnyttelsesprocent på 70 pct. for gødningsprodukterne Øgro (tidl. Biogrow), med...
14.07.17
Notat om fastsættelse af markeffekt af kødbenmel-produkterne Biogrow/Ø-gro
Danske og svenske forsøg viser effekter på mellem 50% og 90% af tilført N i kødbenmel-produkter.
15.02.17