Oprettet: 15-05-2020

Efterafgrøder skal være økologens schweitzerkniv

De er udskammede, omsorgssvigtede, kaldes chikaneafgrøder og det, der er værre. Men efterafgrøder er økologens fineste værktøj, der kan og skal tilpasses til at kunne løse en række centrale økologiske udfordringer.


Rundbælg i blanding med alm. rajgræs og cikorie. Foto Sven Hermansen

De efterafgrødetyper, der blandt andet arbejdes med i Økologiske Landsforsøg og i det nyligt igangsatte forsknings- og udviklingsprojekt CCRotate, skal ud over at forhindre tab af næringsstoffer, bidrage til kulstofopbygning, øget jordfrugtbarhed og reducerede lattergasudledninger. Det betyder blandt andet, at vi ser på anvendelse af bælgplanter, som jo så ikke opfylder kravene til pligtige efterafgrøder, men som kan bidrage med en række andre positive egenskaber.

I de økologiske landsforsøg er vi på 2. år ved at afprøve andre bælgplantearter end rødkløver som undersåede efterafgrøder. Rødkløver kan være aggressiv i vårsæd, når den rigtig får fat, men samtidig kan for ensidig anvendelse give problemer med etablering.

Det er de alternative arter Humlesneglebælg, kællingetand og rundbælg, der afprøves i blandinger med alm. rajgræs og cikorie.

Organic RDD projektet CCRotate blev skudt i gang i 2020. Det er et projekt ledet af Aarhus Universitet med deltagelse af AgroIntelli og SEGES Økologi. Det skal i projektet undersøges og kvantificeres, hvordan den økologiske landmand kan benytte sig af afgrødernes egenskaber i forhold til at kunne reducere kvælstofudvaskning ved at nyttiggøre en større del af det opsamlede kvælstof. Samtidig skal der måles på lattergasemissionerne ved forskellige strategier til nedmuldning. Emissionerne vil potentielt kunne øges, når meget frisk biomasse fra en veletableret efterafgrøde nedbringes i pløjelaget.

En anden del af projektet, som vil have stor praktisk betydning for gødningsplanlægningen på økologiske marker, er udvikling af en metode til måling af en efterafgrødes biomassekvalitet. Der satses i udviklingsfasen på et kamerasystem, der kan bestemme mængde og kvalitet af biomasse, lokalt i marken. Det kan efterfølgende bruges til at graduere gødningstildelingen, så forfrugtsværdien indgår præcist i den samlede gødningstildeling. Det vil betyde, at næringsstofferne bliver brugt, hvor de har størst værdi i markplanen.

Læs mere om aktiviteterne:

Sidst bekræftet: 15-05-2020 Oprettet: 15-05-2020 Revideret: 15-05-2020

Forfatter

Økologi Innovation
Chefkonsulent

Sven Hermansen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Regler for økologisk planteavl
Det følgende giver en kort oversigt over de vigtigste regler inden for økologisk planteavl og eksempler på omlægningsforløb...
20.04.20
Status på økologisk frøgræsproduktion 2020
Økologisk frøproduktion sikrer at der findes udsæd af de bedste sorter og arter når der skal etableres økologiske kløvergræ...
05.04.20
Økologisk dyrkningsvejledning rajgræs til frø
Formålet med dyrkning af alm. rajgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø som er fri for ukrudt.
24.03.20
Gødskning på økologiske bedrifter efter en ekstremt mild og våd vinter
Kvælstofprognosen er på trapperne, den offentliggøres hvert år i begyndelsen af marts. Artiklen giver et overblik over de f...
27.02.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drif...
06.01.20
Stort logo
Projektet  er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.