Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-03-2007

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 16-04-2004

Ukrudtsharvning i vårsæd og markært

Økologisk Dyrkningsvejledning
Ajourført den 16. april 2004

Ukrudtsharvning i vårsæd og markært

 

Generelt om ukrudtsharvning i vårsæd
Denne vejledning handler om ukrudtsharvning i vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg. Ved ukrudtsharvning benytter man en eller flere af de harveprincipper, som i forsøg har givet gode resultater: Blindharvning, alm. ukrudtsharvning og selektiv ukrudtsharvning. Til ukrudtsharvning bruges en langfingerharve, hvoraf der findes et bredt udvalg af fabrikater. Den vigtigste virkning af ukrudtsharvningen er tildækning af ukrudtskimplanter med jord. Ukrudtsharvning egner sig særligt til situationer, hvor der ikke er for store ukrudtsmængder, dvs. max. 5-600 planter pr. m2. Skal man bekæmpe meget store ukrudtsmængder, over 1000 planter pr. m2, med ukrudtsharven, er der større risiko for at skade kornet, og derfor bør andre strategier overvejes. Inden man overhovedet begynder arbejdet i marken, må man være særlig opmærksom på de forudsætninger, der er omtalt i vejledningen.

Kend ukrudtet
Det er nødvendigt at kende ukrudtsfloraen på forhånd for at planlægge en harvestrategi. Tag hvert år notater om ukrudtsarter og -mængde. Man kan også tage en repræsentativ jordprøve med ind og stille i vindueskarmen, så ukrudtet spirer frem, så det kan artsbestemmes. De vanskelige ukrudtsarter holder man øje med ved dagligt at tilse marken i perioden 4-10 dage efter såning. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer ukrudtet. Man skraber i det øverste jordlag og holder øje med gule kimspirer. Man kan lægge en glasplade ud og tætne den med jord rundt om kanterne. Her vil ukrudtet spire frem 1 dag tidligere end i marken. Hvis der er udsigt til ustadigt vejr med regn, så er det bedre at harve en dag for tidligt end en (eller flere) dag for sent.

Blindharvning
Blindharvning foretages før fremspiring og senest når de grønne spirer kan anes.

Behandlingen ødelægger tidligt spirende ukrudtsfrø og kimplanter og er meget fordelagtig, hvis der er tidlige ukrudtsarter som f.eks. agerkål, raps, hanekro og pileurter på trådstadiet. Harvning på dette tidspunkt skal man følge op med senere harvninger, da den i sig selv fremmer spiringen af nyt ukrudt,
Man skal være opmærksom på, at harven ikke rykker kornplanterne op eller knækker for mange kimspirer på kornet. Det vil sige, at man skal tilpasse harvedybden og -intensiteten efter forhold­ene.

Kørehastighed: 6-14 km/t.

Alm. ukrudtsharvning.
Alm. ukrudtsharvning foretages, når størstedelen af ukrudtet har kimblade. Kornet har da typisk 3-4 blade. Hvis der er aggressive ukrudtsarter, skal man harve tidligere (se tabel 1).

Behandlingen dækker ukrudt og korn til med jord. Man må højst tildække 10-20 % af kornets bladmasse med jord, afhængigt af, hvor stor en ukrudtsmængde man skal dække til. Dette skal man vurdere løbende under arbejdet. Balancen mellem at tildække ukrudtet og ikke tildække kornet for meget er vanskeligere at opnå, jo tidligere man harver. Harvning ved kornets 1-2 bladstadium kræver meget forsigtig kørsel og konstant tilsyn med harvens arbejde. Intensiteten af harvningen ændrer man ved at ændre på kørehastigheden, evt. ved at køre flere gange eller ved at regulere tandspændingen eller harvens arbejdsdybde. Ved varierende jordbundsforhold skal man køre lidt langsommere på arealer med let jord i forhold til svær jord. Harvning er mere usikker i fugtigt vejr, da jorden ikke smuldrer tilpas og tildækker ukrudtsplanter. Udsædsmængden bør ikke være for lav. Efter sidste harvning kan man samle sten eller tromle dem ned.
Kørehastigheden varierer efter forholdende, typisk mellem 5 og 10 km/t.

Selektiv ukrudtsharvning
Selektiv ukrudtsharvning foretages fra kornets strækningsstadium og indtil skridning. Jo større ukrudtsbestand og jo flere planter af de aggressive ukrudtsarter, jo tidligere skal man harve.

Harvetænderne arbejder i rækkemellemrummene på grund af kornrækkernes modstand. Harven river ukrudtsplanterne løs, men er dog ikke særlig effektiv overfor planter med opret vækst. Der skal laves en aggessiv behandling i 3-5 cm´s dybde, som gentages med modsat kørselsretning på langs af kornrækkerne. Det er bedst at harve med udsigt til en periode med tørt vejr. På lerjord må man ikke komme for sent i gang, da jorden kan blive for tør og skorpet til harvning.

Kørehastighed: 6-10 km/t.

Tabel 1. Ukrudtsarternes kimbladstørrelse, bekæmpelseseffekt og optimal bekæmpelse.

Gruppe

Art

Kimblad
mm

Bekæmpelseseffekt på kimbladstørrelse.

Ukrudtets stadium ved optimal bekæmpelse

Små kimblade

Markærenpris
Agerstedmoder
Fuglegræs
Kamille

3
5-7
5-7
4-6

80-100
80-100
80-100
80-100

Mellemstore
kimblade

Hvidmelet gåsefod
Ager sennep
Ager kål
Tvetand

10
7-8
7-10
5-6

60-80
60-80
60-80
60-80

Store kimblade

Krumhals
Pileurter
Hanekro
Burresnerre

12-20
10
9
8-15

40-60
40-60
40-60
40-60

Kimstængel/-blade gror mod jordoverfladen.

Vigtige forudsætninger

  1. Fint og jævnt såbed
    For at harven skal have løs jord at dække ukrudtet med, skal såbedet have en fin struktur og være bekvem. Man skal undgå at få for mange knolde, når man laver såbedet, og hvis der er mange sten, skal de tromles ned efter såningen. Jordoverfladen skal efter såning være helt jævn for at give en ensartet modstand til harven og dermed et ensartet resultat af harvningen. Sandjord bør man tromle efter såningen, da man bedre kan styre ukrudtsharven på lidt fast jord.
  2. Ensartet dyb såning
    En god etablering af kornet er meget vigtig. Kornet skal spire ensartet frem og have samme størrelse, når man ukrudtharver. Så ikke for overfladisk, men i 4-5 cm's dybde således, at harven ikke river planterne op. Man bør så så tidligt som muligt.
  3. Gødskning
    En god forfrugt og tildeling af flydende husdyrgødning øger kornets konkurrenceevne. Særligt hvis gylle/ajle nedfælles eller nedpløjes i såbedet under sådybden, giver det kornet et forspring og en robusthed overfor ukrudtsharvning i forhold til ukrudtet.
  4. Mørkebehandling
    Ved mørkebehandling må al jordbehandling inkl. såning tidligst foretages en time efter solnedgang eller med overdækkede redskaber. Mørkebehandling har vist sig i nogle tilfælde at mindske fremspiringen af ukrudtet med op til 40 pct.
  5. Tilpas strategien
    Det er nødvendigt at tilpasse strategien til det enkelte ukrudtsproblem, dvs. jo større ukrudtsproblem man har, jo mere intensiv skal ukrudtsharvningen være, f.eks. ved at gentage behandlingerne. Det er nødvendigt, at man opbygger sine egne erfaringer med, hvad der lykkes godt eller skidt i den enkelte situation. Med "aggressive ukrudtsarter" menes i denne vejledning arter som korsblomstret ukrudt, spildraps, hanekro og gul okseøje.
  6. Rækkeafstanden kan øges
    Normalt anbefales 12 cm's rækkeafstand i korn. Dette gælder især, hvis man ikke vil ukrudtsharve, idet kornet har den bedste konkurrenceevne ved 12 cm´s rækkeafstand. Hvis man på forhånd planlægger intensiv ukrudtsharvning, kan man med fordel øge rækkeafstanden til 20-24 cm. Da udsædsmængden skal være den samme bliver kornet tættere i rækken og vil nemmere kunne undgå harvetænderne ved ukrudtdharvningen.

Husk

  • at det først og fremmest er jorden, der bekæmper ukrudtet ved tildækning.
  • at det er ukrudtets udviklingstrin, der bestemmer, hvornår der skal harves.
  • at jo flere ukrudtsplanter og jo flere planter af de aggressive ukrudtsarter der er, desto flere og tidligere behandlinger skal der til, for at få en tilfredsstillende bekæmpelse.
  • at ved meget store ukrudtsmængder bør man overveje andre metoder til bekæmpelse/ forbyggelse, da ukrudtsharvning alene ikke er effektiv nok. Man risikerer at skade afgrøden.
  • at ukrudtsbekæmpelse ved harvning bør kombineres med andre forebyggende metoder. Især bør man følge et alsidigt sædskifte, der forebygger opformering af specifikke ukrudtsarter.

Strategi for ukrudtsharvning i vårsæd
Vårsæd (vårbyg, havre og vårhvede) yder generelt en god konkurrence over for ukrudtet. Derfor vil 1-2 tidlige harvninger ofte give et godt resultat.
Tidlige harvninger er særlig påkrævet, hvis der er tidligt spirende ukrudtsarter, som agerkål, raps og pileurter. Blindharvning bør foretages, lige inden f.eks. agerkålens kimblade gennembryder jordoverfladen. Tidlige harvninger skal følges op af senere harvninger, da harvning i sig selv fremmer mere spiring af ukrudt.

  • Kend ukrudtsharvningerne på den enkelte mark.
  • Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
  • Så kernerne jævnt og ensartet i 4-5 cm's dybde, så tidligt som muligt. Så evt. med skiveskær, der placerer kernerne meget ensartet.
  • Harv første gang lige, før kornet spirer igennem jordoverfladen.
  • Harv anden gang 7-10 dage senere, eller når ukrudtet har små kimblade. Højst 10-20 pct. af kornet må blive skadet eller dækket med jord. Ukrudtsarter, der etablerer sig hurtigt og med store kimblade, skal harves lige før, de spirer igennem jordoverfladen. Spændingen på harvens tænder skal ikke være for høj, og der køres kun med 5-6 km/time.
  • En selektiv ukrudtsharvning kan evt. gennemføres, hvis nyt ukrudt er spiret frem.

Hvis ukrudtsbestanden er stor, eller der er meget aggressive ukrudtsarter, er ukrudtsharvning som ovenfor beskrevet ikke tilstrækkeligt effektivt. Det vil så være nødvendigt at så vårsæden på dobbelt rækkeafstand og radrense.

Strategi for ukrudtsharvninger i markært
Ærter er en åben afgrøde og er derfor meget følsom overfor ukrudt.
Markært skal holdes helt fri for ukrudtskimplanter ved gentagne harvninger fra før fremspiring, og til de første løvblade bliver udviklet. 3-4 harvninger kan være nødvendige.
Tidlig harvning er særlig påkrævet, hvis der er tidligt spirende ukrudtsarter, som agerkål, raps, pileurter. Blindharvning bør foretages, lige inden f.eks. agerkålens kimblade gennembryder jordoverfladen. Tidlige harvninger skal følges op af senere harvninger, da harvning i sig selv fremmer mere spiring af ukrudt.
Der skal ikke harves dybere, end at harven får jord nok at arbejde med til at dække ukrudtet. En for dyb harvning risikerer at rykke ærtespirerne op og kan desuden trække nye ukrudtsfrø frem i lyset.
Ukrudtsharvning i ærter skal foretages indtil de første løvblade bliver udviklet. På det tidspunkt bliver ærterne mere følsomme og har en tendens til at knække ved behandlingen. For at undgå stenproblemer ved høst, skal der tromles efter sidste ukrudtsharvning.

  • Kend ukrudtet på den enkelte mark.
  • Vælg sorter med stor afgrødehøjde ved høst.
  • Så mindst 80 spiredygtige frø pr. m2 .
  • Så ensartet dybt i 6-8 cm med ca. 5 km såhastighed for at få en ensartet fordeling af frøene. Så gerne med skiveskærssåning.
  • Så så tidligt, som foreholdene tillader det.
  • Harv første gang, når ukrudtet har små kimblade, eller når arter, der har store kimblade, er ved at spire igennem jordoverfladen.
  • Harv anden gang, når nyt ukrudt har små kimblade. Når ærteplanterne er lige under jordoverfladen, er de meget følsomme og knækker let. Kør derfor meget forsigtig på dette tidspunkt.
  • Harv tredje gang, hvis nyt ukrudt spirer frem.
  • Harv ikke kraftigere, end at højst 10 pct. af ærteplanterne bliver skadet. Der harves kun i 2-3 cm´s dybde. Jo senere man harver, jo nemmere skades ærterne.

Sidst bekræftet: 04-04-2005 Oprettet: 16-04-2004 Revideret: 16-04-2004

Forfatter

Planter & Miljø