Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-09-2008

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 08-02-2005
Revideret: 25-07-2006

Bekæmpelse af kvik - dyrkningsvejledning

Økologisk Dyrkningsvejledning
Ajourført den 24. juli 2006

Bekæmpelse af kvik
Bekæmpelse af kvik kan ske ved en række forskellige strategier:

1. Jordbehandling efter høst som

1.1. afbryder kvikkens vækst effektivt, så udviklingen af udløberne standses.

1.2. ødelægger eller svækker udløberne ved udtørring eller udsultning.

1.3. pløjer de svækkede udløbere ned, så de ikke sætter nye skud.

2. Minisommerbrak, hvor

2.1. afgrøden høstes sidst i juni eller først i juli.

2.2. kvikken svækkes ved skrælpløjning og udtørring.

2.3. en effektiv efterafgrøde sås for at hindre udvaskning af næringsstoffer.

3. Udtørring ved falsk såbed hvor

3.1. kvikudløberne pløjes op om foråret.

3.2. kvikudløberne udtørres ved gentagne harvninger.

3.3. afgrøden etableres senere end normalt.

Risikoen for, at kvik udvikler sig til et stort problem, er størst i sædskifter med meget korn og bælgsæd. Specielt hvis der dyrkes meget bælgsæd, vårbyg og vårhvede, som har en lav konkurrenceevne over for kvik.

Betydning af kvik
Kvik er en grådig plante, som bruger lys, vand og næring i konkurrence med afgrøden. Kvik kan reducere udbyttet med 30-50 pct.

Antal kvikskud om foråret

Kvik kan være værtsplante for gold- og knækkefodsyge, samt for hvedemyg ogsadelgalmyg. Herved opstår et "falsk sædskifte". Kvik i korn generer ved mejetærskning, fordi afgrøden lang­sommere bliver tør efter regn og morgendug. Desuden skal halmen vejres længere inden pres­ning. I roe- og kartoffelmarker vanskeliggøres optagningen.

Vækst
Kvik er rodukrudt. Det vil sige, at spredningen af planten næsten udelukkende foregår ved rodudløbere. Frøfremspiring har dog betydning for geninficering af kvikfrie arealer. Når en kvikbekæmpelse skal lykkes, er det altså ikke nok at fjerne de grønne overjordiske blade, der er næring nok i rødderne til genvækst. Kvik starter væksten tidligt på året - ofte i februar, og væksten kan fortsætte til hen i november.

Kvikplantens udvikling fra et udløberstykke starter med, at en knop bryder, og et skud begynder at vokse. Skuddet forbruger næring oplagret i udløberen til sin vækst. Forbruget af næring fortsætter, indtil skuddet har 3-4 blade. Allerede når planten har 5-6 blade, danner den overskud af næring ved fotosyntesen, dels til at fylde de tømte lagre, dels til dannelsen af nye udløbere. Fra dette stadium bliver planten mere robust.

Mængden af udløbere afhænger af afgrødevalg og dyrkningsteknik. En afgrøde, der har en tæt, hurtig og kraftig vækst, konkurrerer godt overfor kvik.

Tilsvarende vil en afgrøde, der giver mulighed for mekanisk bekæmpelse, være et godt træk mod kvikken. Nedenfor ses en figur, der viser, hvor godt nogle afgrøder hæmmer kvik.

Da kvikken vokser næsten hele året, er det vigtigt, at starte mekanisk bekæmpelse straks efter høst. Ellers vil fordelen ved konkurrencestærke afgrøder hurtigt blive sat over styr.

Sædskifte
Der er sædskifter som hæmmer, og sædskifter som fremmer kvikken. Da kvikken kan betyde store økonomiske tab, kan det godt betale sig at planlægge et kvikhæmmende sædskifte, som kan indeholde én eller flere af følgende elementer:

  • Flerårige afgrøder, som kløvergræs og lucerne, der slættes og/eller afgræsses flere gange i løbet af vækstsæsonen
  • Rækkeafgrøder, som kartofler, roer eller grønsager, der mekanisk holdes rene
  • Mindst én afgrøde i sædskifteforløbet, hvor jorden holdes bar i efteråret
  • Halvbrak, hvilket vil sige, at jorden bearbejdes regelmæssigt i den første halvdel af vækstsæsonen, hvorefter den tilsås med kløvergræs eller en hurtigt voksende efterafgrøde.
  • Minisommerbrak, hvor afgrøden høstes ca. 1. juli, og der sås en efterafgrøde i august.

I økologisk landbrug er det god latin at holde jorden bevokset hele året rundt for at forhindre udvaskning af næringsstoffer. Hvis man vil bekæmpe kvik uden at øge næringsstofudvaskningen, skal man overveje at anvende minisommerbrak eller en forårsbekæmpelse (omtales senere).

Registrer kvikforekomster
Kvikforekomster i pletter eller kolonier registreres før høst ved markering med stokke, ved at tegne forekomsten ind på et kort over marken eller ved hjælp af GPS og et kortprogram. Så kan man målrette skrælpløjning, stubharvning m.v. efter høst. Man skal være opmærksom på ikke at slæbe kvikudløbere ind i en ren del af marken, ligesom man skal undgå at harve tæt på skel med kvikforekomst og derfra ind i marken. De yderste omgange tages til sidst. For at undgå at få kvik spredt ind i marken fra hegn, kan den yderste meter af markerne fræses, som det gøres i frøgræsmarker.

Kvikkens opformering i forskellige afgrøder. Tallene i kasserne viser det antal gange, kvikskudene kan øge deres antal i forskellige afgrøder fra såning til høst, hvis der ikke foretages nogen bekæmpelse. F.eks. kan 10 kvikskud i majsmarken blive til 550 skud, inden der høstes. Fra pjecen: Hold kvikken i skak, LIK, 1990.

Bekæmpelse ved jordbehandling efter høst
Den mest almindelige måde at bekæmpe kvik på er ved jordbehandling efter høst. Man skal naturligvis tilstræbe at foretage kvikbekæmpelsen efter afgrøder, som ikke efterlader meget kvælstof i jorden. Det skal samtidig være en afgrøde, der høstes tidligt nok til at give tid til mange behandlinger. Hvis kvikbekæmpelsen kan gennemføres tidligt, f.eks. efter helsæd, kan der stadig sås en efterafgrøde, der kan optage det mineraliserede kvælstof fra en kvælstofrig forfrugt.

Kvikbekæmpelse er hensigtsmæssig at placere efterfølgende afgrøder:

  • Alle kornafgrøder
  • Helsæd
  • Tidlige kartofler eller tidlige grønsager

Kvikbekæmpelse er ikke hensigtsmæssig at placere efter følgende afgrøder:

  • Alle bælgplanter, inkl. kløvergræs, medmindre det kan nås at etablere en efterafgrøde
  • Roer
  • Kartofler og sene grønsager.

Underskæring straks efter høst
Det er vigtigt, at kvikplanternes vækst afbrydes straks efter høst. Jo før man kommer i gang, jo større mulighed for en effektiv bekæmpelse
Arealet skrælpløjes i 8-15 cm's dybde, så kvikudløberne underskæres og bliver blotlagt på toppen af plovfuren. Det er en god idé at undersøge, hvor dybt kvikudløberne ligger, så man ikke pløjer dybere end nødvendigt. Jo mere overfladisk du kan behandle, jo mindre energi kræves der, og jo mindre kvælstof får du omsat. På den anden side er det også vigtigt, at du får underskåret kvikken. Hvis den gennemskærende behandling bliver for overfladisk, vil det kvik som ligger dybere overleve. De fleste plove kan selv ved 16" furebredde vende furen tilstrækkeligt rundt. Jo mere cylinderformet - i modsætning til skrueformet - muldpladen er, jo nemmere kan ploven pløje overfladisk. Ploven skal være indstillet, så der er fuld gennemskæring i den dybde, der pløjes i.

Stubharver med vingeskær kan også bruges til at underskære kvikken i fuld arbejdsbredde. Når man anvender stubharven, skal man være meget opmærksom på, at man opnår fuld gennemskæring. Det kan være nødvendigt at køre en ekstra gang, hvis gennemskæringen ikke har været god nok. Slidte skær laver ikke fuld gennemskæring. Gennemskæringen følges straks op med en harvning, som trækker udløbere op ovenpå jorden. Anvendes KvikUp eller Kvikkiller, sker dette i én arbejdsgang.

Svæk udløberne
Der er to måder at svække udløberne på:

  • Udløberne udsultes ved, at bladmassen nedmuldes
  • Udløberne hindres i at spire ved udtørring.

Udsultning: Denne metode er mest anvendelig i efterår med fugtige vejrforhold, idet bekæmpelse ved udsultnings­metoden gennemføres ved, at man lader udløberne sætte grønne skud. Når der er tæret maksi­malt på udløbernes næring, stoppes væksten, så kvikken skal starte forfra. Harvningen skal foretages, når kvikken har 3-4 blade.

Udtørring:
Denne metode kan bruges, hvis der er udsigt til en tør periode på mindst 14 dage. Udtørring ødelægger udløbernes knopper, så de ikke kan spire.

Udtørringsmetoden er kun effektiv, hvis der i en periode på 1-2 uger forekommer mindst 35 timer med en relativ luftfugtighed på under 50 pct.

Udtørringsmetoden gennemføres ved, at udløberne trækkes op på jordoverfladen ved gentagne harvninger. Så mange udløbere som muligt skal trækkes frem på jordoverfladen. Er der en tør periode efter høst, er det effektivt at udføre en gennemskæring og en harvning, som trækker udløbere op på overfladen straks efter høst. Der harves igen med 3-4 dages mellemrum for at få flere udløbere op.

Redskaber, der egner sig til at trække udløberne fri af jorden (udtørringsstrategien) er stubharve, fjedertands harve eller letharve. Det er også en mulighed at bruge en friktionsdrevet harve som f.eks. "Dyna Drive". "Kvik-up" eller "CMN Kvik-killer" kan også anvendes. De arbejder ved at underskære og frilægge kvik-udløbere og andet rodukrudt i én arbejdsgang.

Redskaber, der egner sig til at nedmulde kvik (udsultningsstrategien) er nedmulderharver, nyere tallerkenharver og stubharver, der efterlader marken jævn, samt spaderullerharver. På mindre arealer kan fræsere også bruges. Fræsere og tallerkenharver vil findele udløberne, og derfor risikerer man en opformering, hvis ikke udsultningsstrategien følges op af gentagne behandlinger og en afsluttende pløjning.

Under ideelle vejrforhold er udtørringsmetoden hurtigere at gennemføre end udsultningsmetoden, og den bør foretrækkes, hvis der skal sås efterafgrøder eller vintersæd.

Man kan med fordel kombinere de to metoder. Ofte er vejret i efteråret sådan, at man kan starte med udtørring og så senere gå over til udsultning.

Uanset hvilken af metoderne man har anvendt i efteråret, er det en fordel at slutte af med at få kvikudløbene op oven på jorden. Barfrost om vinteren virker udtørrende på udløberne.

Ved begge metoder er det afgørende for et godt resultat, at en mekanisk indsats slutter med en vinter- eller forårspløjning, fordi en del udløbere kun svækkes ved harvningerne. Pløjningen bør ske så sent på efteråret som muligt eller evt. tidligt forår. Alle udløbere bringes på lerjord ned i en dybde af mindst 20 cm; på sandjord og humusjord lidt dybere. Det vil de svækkede udløbere ikke kunne overleve. Det er meget vigtigt, at ploven er udstyret med forplove. Disse skal være korrekt indstillet til at pløje øverste venstre del af furen først ned i furebunden.

Minisommerbrak
Ved minisommerbrak bekæmpes kvik i perioden 1. juli til 15. august, hvor der sås vinterraps eller en efterafgrøde. Minisommerbrak forudsætter, at man høster afgrøden tidligt. Derfor er det en for­del allerede ved valg af afgrøde at tage hensyn til den tidlige høst. Man kan f.eks. vælge grønært eller en anden afgrøde, der giver et godt udbytte og en god kvalitet ved tidlig høst.

Umiddelbart efter høst iværksættes en mekanisk kvikbekæmpelse med gennemskæring og udtørringsstrategien som beskrevet ovenfor "Bekæmpelse ved jordbehandling efter høst". Fordelen ved minisommerbrak er, at bekæmpelsen udføres i en periode, hvor der ofte er en lav luftfugtighed. Ved minisommerbrak er gennemskæringen i den rigtige dybde også afgørende - se Underskæring straks efter høst.

Ca. 15. august pløjes de svækkede eller udtørrede kvikudløbere ned, og der etableres en efterafgrøde, som kan forebygge udvaskning af næringsstoffer. Ved at anvende minisommerbrak frem for efterårsbekæmpelse har man en større sandsynlighed for at opnå en god effekt.

Sammenligning af tre metoder til kvikbekæmpelse. Halvbrak er, hvor minisommerbrak fortsættes med bekæmpelse efteråret igennem. (Kilde: Landsforsøgene 2003).

Vårsæd

Kvikskud pr. m2 før høst.
Året efter behandling*

Udbytte og merudbytte,
hkg. kerne pr. ha

Effekt pct.

Minisommerbrak

11 a

44,4

94

Halvbrak

6 a

- 8,6

95

Efterårsbehandling

42 b

- 8,9

79

LSD

6,4

* Forskellige bogstaver angiver, at der er sikker forskel.

Forårsbekæmpelse
I særlige tilfælde kan det overvejes at bekæmpe kvik om foråret før etablering af afgrøden. Metoden er særlig relevant, hvor der efterfølgende kan sås afgrøder, hvor udbytte og kvalitet ikke sættes over styr ved den lidt senere såning. Det kan f.eks. være majs eller andre afgrøder til grøntfoder. Da forårsharvninger mod kvik udtørrer jorden, skal den efterfølgende afgrøde ikke være småfrøet med mindre arealet kan vandes.

Fordelene ved forårsbekæmpelse er:

  • at der ofte er en tør periode, hvor kvikken kan udtørre
  • at der alligevel foretages en forårspløjning af mange marker
  • at der i modsætning til efterårsbekæmpelse ikke sker en udvaskning af næringsstoffer efter kvikbekæmpelsen.

Antal kvikskud ved forskellig jordbehandling (forholdstal)

Normale
efterår

Fugtige
efterår

Ubehandlet efter høst
+ vinterpløjning

100

100

Stubharvning (2-3 træk)
+ vinterpløjning

45

49

Skrælpløjning
+ harvninger
+ vinterpløjning

33

31

Dybdepløjning efter høst
ingen vinterpløjning

54

64

Tallerkenpløjning
+ vinterpløjning

43

-

Kilde: (Sammendrag fra 615. beretning), Statens Ukrudtsforsøg


Mekanisk bekæmpelse af alm. kvik kan ske ved 2 forskellige strategier afhængig af vejrsituation og hvor lang tid, der er til rådighed.

(Efter Planteværn i Landbruget, forlaget Næsgaard).

Sidst bekræftet: 25-07-2006 Oprettet: 08-02-2005 Revideret: 25-07-2006

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Økologisk dyrkningsvejledning Blandsæd
Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål
30.01.20
Opstramning i dispensationspraksis for græs og kløverfrø til økologisk dyrkning
Når der er økologisk udsæd af græs og kløver skal dette anvendes i størst muligt omfang. For at opnå dette er der ændret i ...
10.01.20
Økologisk udsæd af majs og sukkerroer i 2020
Det er til sæson 2020 muligt at købe økologisk udsæd af majs og sukkerroer.
10.01.20
De anbefalede frøblandinger til græsmarker
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Eneste ændring er, at i blanding Ø21 er indholdet af timoté øget og engsvi...
04.12.19
Konservering af hestebønner
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risi...
23.08.19