Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / konsulenten bliver stillet over for.
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / konsulenten bliver stillet over for.
Det er en god idé, at landmanden tegner det første oplæg / skitse til staldens indretning.
Derudover bør nogle mere overordnede forhold drøftes, såsom:
Det skal f.eks. diskuteres:
En passende staldtemperatur er en forudsætning for, at en stald fungerer som tiltænkt. For høj eller for lav temperatur kan medføre forringet sundheds- og produktionsniveau samt dårlig funktion af stierne. Herunder følger nogle staldtemperaturer som skal betragtes som vejledende for indendørs opstaldning af grisene. Finjustering af temperaturen bør altid ske ud fra grisenes adfærd.
Slagtesvins optimale temperaturområde ligger normalt mellem 12-20 grader C, med den højeste temperatur hos nyindsatte grise. Dybstrøelse evt. kombineret med overdækning af lejearealet gør det muligt for dyrene at tolerere staldtemperaturer, der er væsentligt lavere end de nævnte 12-20 grader C. Selvom stalden er uisoleret, er der derfor ikke behov for at tilsætte varme om vinteren.
Ved opstaldning af grise i uisolerede stalde kan staldrummets temperatur ikke reguleres. Reguleringen skal ske i form af en tør dybstrøelsesmåtte, hvor grisene kan grave sig ned og / eller en overdækning over noget af stiens areal. Det skal sikres at overdækningen er så stor at alle grise kan ligge under den samtidig, dvs. ca. 0.15 m2 pr. gris.
Temperaturen i staldrummet og under en overdækning, kan kontrolleres ved at iagttage grisenes reaktioner. Temperaturen er passende, når grisene ligger let spredte og med kroppen halvt i sideleje. Ved meget høj temperatur vil grisene søle sig for at øge varmeafgivelsen, hvilket kan resultere i svineri i stierne.
Staldafdeling | Vægt, kg | Temperatur, grader C |
Smågrise | 15 | 22 - 24 |
Ungsvin | 25 - 40 | 18 - 22 |
Slagtesvin | 40 - 100 | 15 - 20 |
I økologiske stalde er der meget areal pr. gris, hvilket betyder at det kan overvejes om der er plads nok til at opbevare gyllen i selve gyllekanalen under det udendørs areal, og dermed spare anden form for opbevaring af gyllen. I kapacitetsberegningerne skal indregnes den aktuelle nedbørsmængde, som jo ikke er uvæsentlig på grund af det halvvejs uoverdækkede udeareal.
Afløb af spildevand m.m. fra stierne skal tegnes ind på skitsen (der bør være fald ned mod afløbet, så evt. ajle samt vaskevand kan ledes bort)
Dybstrøelsesstier er velegnet til tørfodring efter ædelyst. Foderautomater placeres enten på en repo eller på justerbare rammer. Uanset placeringen af foderautomater, bør de kunne inspiceres fra, og om muligt fyldes fra gangen. Ved fodring efter ædelyst beregnes 5 - 15 slagtesvin pr. ædeplads afhængig af, hvilken automattype der vælges.
Restriktiv eller ad libitum fodring eller måske en kombination. Fodringsprincippet er vigtig indenfor økologiske slagtesvin for at opnå den bedst mulige kødprocent og dermed få dyrene godkendt som økologiske. Det skal dog diskuteres om det ekstra arbejde, som restriktiv fodring i noget af perioden vil give, kan kompenseres af en ekstra procent i kød. Det kan være nødvendigt at fodre grisene restriktivt ved indsættelse, for at kunne kontrollere foderskift og eventuelle diarréudbrud.
Vandforsyningen placeres i nærheden af foderautomaterne og ikke i hjørnerne. På grund af en forholdsvis stor flokstørrelse, er det som regel nødvendigt med mere end én drikkekop pr. sti. I så fald placeres drikkekopperne samlet med ca. 50 cm afstand. En drikkekop kan, afhængig af drikkekoppens udformning, dække 15 - 35 slagtesvins vandbehov. Erfaringer fra dybstrøelsesstalde tyder dog på, at der kan være mere end 35 slagtesvin pr. drikkekop
Spørgsmål landmanden bør stille sig selv ang. vand:
Placeringen af hvileareal / overdækket areal i stien, hvor placeres dette bedst muligt, i forhold til sti funktionen og det praktiske arbejde? Overvej om overdækningen skal kunne justeres, således at den er med til at gøre stien større eller mindre
Arealet til økologiske slagtesvin er meget stort, og betyder, at de nyfravænnede grise har meget god plads. Dette kan afhjælpes ved, at kunne regulere stiens størrelse, efterhånden som grisene bliver større
Stiskillerummenes udformning og materiale bør overvejes. For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier, samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede. Adskillelserne skal være helt tætte fra gulv til overkant. Stiadskillelserne mod nabostierne skal være 2,00 m høje. Adskillelserne mod inspektionsgangen bør være lukkede fra gulv og op til mindst 0,6 - 0,7 m over gulvet. Tremmer i adskillelsen skal placeres lodret, så dyrene ikke kan kravle op ad inventaret
En sti skal dimensioneres, så slagtesvinene har plads til at stå, ligge og udføre komfortadfærd. Da det er hensigten at få dyrene til at gøde vilkårligt, bør stiens længde- / breddeforhold være 1:1, 2:1 eller 3:2. Minimumsbredden er i alle tilfælde 2,20 m, for at sikre mulighed for passage mellem leje- og gødeareal. Bredden skal ofte være mindst 3,00 m af hensyn til manøvrering med udmugningsmaskine.
Muligheden for buffersti/sygesti bør også tages med i overvejelserne. Flokstørrelse
Flokstørrelsen bør være ca. 40 grise pr. sti. Mindre flokke og dermed mindre stier, vanskeliggør udmugning med f.eks. minilæsser, og større flokke er vanskelige at administrere med hensyn til behandling, tilsyn, vejning og levering
Halmhåndtering og halmforbrug i systemet. Herunder hvordan det kan gøres mest praktisk og hvordan det kan mekaniseres, så arbejdstiden reduceres. Mulighederne for udlevering, bør også tænkes grundigt igennem, således at udvejning af grisene ikke tager for meget arbejdstid. Yderligere bør det diskuteres, om der kan etableres en udleveringssti i forlængelse af hver sti (det bør også overvejes hvordan grisene vejes).
Generelt gælder det at der er mange uafklarede spørgsmål, når der skal indrettes en stald til økologiske smågrise eller slagtesvin. Producenten og konsulenten skal være idérige og udvikle egne systemer og metoder indenfor de gældende regler - også løbende efter at staldbyggeriet er afsluttet og grisene er indsat. Nogle producenter har haft god erfaring med at etablere de første stier med stiskillerum af et fleksibelt materiale; f.eks. halm. På den måde kan producenten få erfaring med stien og dens funktion inden der bygges op med mere stationære byggematerialer. Staldbyggeri indenfor økologisk svineproduktion må betragtes som en dynamisk proces, for at opnå det bedste resultat.
Før et staldprojekt til økologiske grise går i gang kan det være en god idé at sende det til forhåndsvurdering hos Plantedirektoratet. Plantedirektoratet understreger, at der under alle omstændigheder vil være tale om en foreløbig forhåndsgodkendelse, indtil der kommer kontrol besøg på bedriften. Derfor anbefaler de et begrænset brug af forhåndsvurdering hos dem. Plantedirektoratet skal under alle omstændigheder have besked om at producenten har planer om gå i gang med at producere grise i den pågældende stald, inden produktionen begynder, og det er en god idé, at planskitsen (med snit og nøjagtige mål) vedlægges.
Reference: Info Svin: "Optimering af økologisk slagtesvinestald" og "Idékatalog for indretning af slagtesvinestalde til specialproduktion" af Henrik B. Lauritsen mf., "Økologisk slagtesvineproduktion - Krav til udeareal i Danmark og andre EU-lande" af Vivi Aarestrup Larsen, Grøn viden: Nr. 11 september 1999 og nr. 24 2001.
Emneord