Feedback Form

  

Oprettet: 11-10-2017

Kend din grovfoderpris

- Brug de mange værktøjer rigtigt. Tema fra Produktionsøkonomi Kvæg 2017.


For at vurdere økonomien er det vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder på grovfoder. Foto: Peter Hvid Laursen, SEGES.

FMS og driftsgrensanalysen er i forening gode værktøjer til at optimere din grovfoderproduktion. Det er dog vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder – og bruge dem hver for sig i de rigtige situationer. Artiklen gennemgår de forskellige metoder og de vigtigste faldgruber, du skal være opmærksom på.

Vi har erfaret, at det kan være svært at skelne mellem de mange opgørelses- og beregningsmetoder på grovfoderet. Samtidig hører vi ofte, at banker bruger fremstillingsprisen som våben over for landmænd og tvinger dem til at udlicitere eller købe grovfoder fremfor selv at dyrke det. Men måske er det ikke den økonomisk mest optimale løsning på den enkelte bedrift. Det er nemlig vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder – og bruge dem hver for sig i de rigtige situationer.

Fremstillingsprisen, der beregnes i forbindelse med udarbejdelse af driftsgrensanalyser, viser år efter år en enorm stor variation, og ofte bruges fremstillingsprisen i direkte sammenhæng med den interne overførselspris på grovfoder. En sådan sammenligning kræver imidlertid et grundigt forarbejde i forbindelse med bogføring, udbytteopgørelse og udarbejdelse af driftsgrensanalysen. Og samtidig skal man kende beregningsmetoden og være klar over, hvilke elementer der indgår i beregningen, og hvilke der ikke gør.

I driftsgrensanalyser for 2015 havde kun 20 % af de konventionelle bedrifter en fremstillingspris på niveau med eller lavere end den gennemsnitlige interne overførselspris, som er 112 øre pr. FEN. I 2016 er niveauet omkring halvdelen af bedrifterne, hvor fremstillingsprisen ligger under den interne overførselspris. Se figur 1.

Fra driftsgrensanalyse til FMS
I forbindelse med SEGES’ projektarbejde i kvægklyngerne har vi testet styrken i en række udvalgte driftsgrensanalyser.

Fremstillingsprisen for grovfoderet viste stort set det samme niveau med stor spredning på de 13 udvalgte bedrifter, som for alle bedrifterne på landsplan viste - fra 101 øre til 226 øre pr. FEN, og kun to af bedrifterne havde en fremstillingspris, som lå under niveauet for den interne overførselspris på grovfoder, som i det pågældende år var beregnet til 1,17 kr. pr. FEN.

Det var derfor interessant at se på, hvor stor en påvirkning bedrifternes reelle fremstillingspris på grovfoder – beregnet i driftsgrensanalysen Grovfoder – havde på fremstillingsprisen på mælk, uden at det vel at mærke fremgår af resultatet.

Såfremt bedrifternes faktiske fremstillingspris på grovfoder anvendes fremfor den interne overførselspris, vil det påvirke fremstillingsprisen på mælk i intervallet minus 6 øre til plus 72 øre pr. FEN (Se figur 3). For de bedrifter, der ligger meget over, betyder det, at fremstillingsprisen på mælk reelt er meget højere end det, driftsgrensanalysens resultat viser. Og det overskydende forsvinder desværre ikke ud i den blå luft – det opfanges på bundlinjen – og i mange tilfælde med negativt resultat til følge.

Ud af de 13 bedrifter er der især 4 bedrifter, hvor forskellen er enorm, ja helt op til 72 øre (se figur 4) i forskel på den beregnede pris pr. kg mælk ved anvendelse af den interne overførselspris i forhold til den reelle pris med egen fremstillingspris.

Pas på faldgruberne
Mange vil sikkert spørge sig selv, hvad vi egentlig skal bruge den interne overførselspris til, og kan man overhovedet regne med de beregninger, som laves med en driftsgrensanalyse? Svaret er enkelt – såfremt bogføring laves 100 % præcis, er driftsgrensanalyserne mere retvisende end tilfældet er i dag på mange bedrifter.

Derudover har mange bedrifter ikke tilstrækkeligt styr på udbytter, foderforbrug og lagerstyring.

I forbindelse med klyngeprojektet har SEGES udarbejdet FMS analyser på 19 bedrifter, hvoraf de 13 var de samme, som er nævnt tidligere i denne artikel. I arbejdet med FMS analyser har vi lavet en grundig revision af bogføringen, og foderfor- bruget er afstemt på alle leder og kanter. Her er de vigtigste faldgruber:

Fordeling af kapacitetsomkostninger mellem mark og stald
Mange undervurderer forbruget i stalden af blandt andet energi, afskrivning, forrentning og vedligehold på de maskiner, der udelukkende bruges i stalden. Hertil kommer ofte en del maskiner, som deles mellem mark og stald, men ofte blot omkostningsføres i marken. Mange har kun ét kontonummer for vedligehold på staldinventar og ét kontonummer for vedligehold på markredskaber. I den situation er det vigtigt at være opmærksom på at bogføre korrekt ved at opdele fakturaen fra smeden, og i situationer, hvor der er udført vedligehold på en maskine eller et redskab, som deles mellem mark og stald, ligeledes at få beløbet opsplittet i forbindelse med bogføringen. Ved gennemgang af bedrifternes driftsgrensanalyser og bogføring fandt vi mange og store fejl i fordelingen af kapacitetsomkostningerne. Specielt ved de 4 bedrifter, hvor fremstillingsprisen på grovfoder var højest.

Husk salgsafgrødernes omkostninger
På én af bedrifterne var der et anseligt areal med salgsafgrøder, og der var derfor også lavet en særskilt driftsgrensanalyse for salgsafgrøderne, som klarede sig bemærkelsesværdigt godt. Ved nærmere undersøgelse var der slet ikke beregnet jordleje for salgsafgrøderne. Denne var i stedet fejlagtigt tillagt jordlejen for grovfoderet.

Maskinstationsomkostninger
Maskinstationerne udfører mange opgaver gennem året, og en del af dem hører måske slet ikke hjemme i hverken den ene eller den anden driftsgren. Det kan f.eks. være snerydning, levering af sand i forbindelse med byggeri og meget andet. Men hvis omkostningerne er bogført på en konto, der hedder noget med ”Maskinstation”, så medtages de helt sikkert i driftsgrensanalysen for grovfoderet. På en af bedrifterne bemærkede vi en ekstrem høj omkostning til finsnitning og ensilering, men ved gennemgang af bilagene, kunne vi konstatere, at bedriften havde købt en hel del halm af maskinstationen, som altså var bogført på kontoen, som hedder finsnitning og ensilering. Omkostningen til køb af halm skulle i stedet have været bogført som en foderomkostning, eller omkostning til strøelse – helt sikkert en omkostning til stalden. Vi har også set tilfælde, hvor køb af grovfoder fra maskinstationen som leverandør bogføres som en maskinstationsomkostning.

FMS gør driftsgrensanalysen endnu bedre
FMS kan levere et hav af oplysninger af tværfaglig karakter, men det kræver et grundigt forarbejde ved udarbejdelsen af analysen. Udover de mange nyttige data, som man kan få ud af en færdig FMS analyse, vil man samtidig med udarbejdelse af FMS på den enkelte bedrift kunne opstille forbedringstiltag til den fremtidige bogføring. Da FMS analysen samtidig kan beregne en skarp opdeling af kapacitetsomkostningerne mellem mark, stald og maskinstationsarbejde udført for andre, kan denne fordelingsnøgle med stor fordel anvendes i det fremtidige arbejde med udarbejdelse af driftsgrensanalyser, som derved bliver mere retvisende. (se tabel 1)

Fremstillingspris eller produktionspris
Udover at give anledning til at få styr på bogføring og fordeling giver mark- og maskindelen i FMS analysen et rigtig godt overblik over maskin- og produktionsøkonomi på bedriften. Og produktionsøkonomien, som præsenteres i FMS analysen, rammer plet i forhold til optimering af produktionen, hvor følgende ting er i spil:

Udfører bedriften hele arbejdet selv med 100 % egne maskiner?

Er dele af produktionen udliciteret til maskinstationen?

Udnyttes kapaciteten mere end fuldt ud og med mulighed for at flekse på opgaveniveau løbende igennem året?

FMS Mark og Maskiner giver svaret med priser på opgave- og afgrødeniveau og time- og hektarpriser for de enkelte maskiner. Med dette overblik er det nemmere at vælge den mest optimale løsning. Priserne på opgave- og afgrødeniveau minder nemlig til forveksling meget om priser og struktur i budgetkalkulerne i Farmtal Online.

Prisen, som beregnes i FMS Mark og Maskiner, er således en ”Produktionspris”. Den må derfor ikke forveksles med fremstillingsprisen fra driftsgrensanalyserne. Fremstillingsprisen er ofte højere end produktionsprisen, og det kan give anledning til spørgsmål. Det er derfor meget vigtigt, at alle kender beregningsmetoderne, og hvad indholdet er i de forskellige priser. Den største forskel mellem fremstillingsprisen og produktionsprisen er, at der i fremstillingsprisen medtages en del øvrige omkostninger, der ikke umiddelbart medtages i FMS Produktionsprisen. De øvrige omkostninger er omkostninger, som bedriften vil have, uanset hvilken produktions- og maskinstrategi der vælges, og i hovedtræk består disse af:

Ejendomsskat og forsikringer

+ forrentning af bygninger, jordforbedring, beholdning og rettigheder

+ afskrivning på bygninger og jordforbedring

- andre landbrugsindtægter

Der er en stor variation i, hvor meget de øvrige omkostninger udgør af fremstillingsprisen på den enkelte bedrift, men ved tjek på samtlige driftsgrensanalyser i 2015 udgjorde de øvrige omkostninger i gennemsnit 13 øre pr. FEN. Variationen var vel og mærke 5 – til 33 øre pr FEN.

Konklusion og det fremtidige arbejde
For at få den maksimale værdi af rådgivningsværktøjer og -produkter, er det nødvendigt, at de mest basale registreringer er korrekte og på plads i forbindelse med bogføringen. Analyserne viser, at dette langt fra er tilfældet alle steder. For at få det maksimale ud af analyser er det vigtigt, at der er styr på følgende:

Kend udbytterne på mark- og afgrødeniveau.

Få styr på lagerbeholdningerne.

Præcis bogføring - og der er rig mulighed for at gøre det bedre, både i form af udvidelse af kontoplanen, hvor der er rigelig plads, såvel som brug af SUMMAX, der kan gøre bogføringen nemmere og mere overskuelig.

Kend kapacitetsomkostningernes fordeling på driftsgrenene. Det kan gøres ret præcist ved at udarbejde FMS analysen sideløbende med driftsgrensanalyserne.

Når ovennævnte er på plads, er køreplanen klar til at optimere markproduktionen. Køreplanen er som følger:

1.Udarbejd driftsgrensanalyser hvert år.

2.Brug fraktilanalysen til en pejling af, hvor bedriften ligger konkurrencemæssigt i forhold til andre bedrifter med samme produktion – er der bevægelse i den rigtige retning? – og til overordnet udpegning af mulige indsatsområder.

3.Udarbejd FMS analysen efter behov. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med denne analyse hvert år, men den kan til enhver tid tages frem og bruges efter behov, især i forbindelse med planlagte ændringer i produktionen.

4.Brug kapacitetsomkostningernes fordeling i FMS i driftsgrensanalyser.


Drejer det sig om høje maskinomkostninger, skal der ses på maskinstation/ egne maskiner, markernes størrelse, arrondering/transportafstand mv. Andre væsentlige faktorer for høje omkostninger til grovfoder kan være jordleje samt opbevaringstab og spild i øvrigt. Foto: Peter Hvid Laursen.

Sidst bekræftet: 27-09-2019 Oprettet: 11-10-2017 Revideret: 11-10-2017

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Sådan lægger du grundstenen for en værdifuld produktions- og økonomiopfølgning i 2020 og 2021
Tænk nye muligheder ind for tæt opfølgning på produktionen i 2020 og fremefter, når budgettet udarbejdes i de kommende måne...
19.09.19
Planlæg arbejdet i stald og mark med ny udgave af værktøjet FMS
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme mu...
04.07.19
Video: Udbyttemåling og udbytteregistrering – hvorfor og hvordan
Udbyttemåling og udbytteregistrering. To centrale ting, når markdriften skal optimeres. I denne video forklares kort og kla...
17.06.19
Grovfoderekskursion 13. juni
Tag med til to veldrevne bedrifter i Sønderjylland og få spændende nye input om grovfoderproduktion.
17.05.19
Tag med på grovfoderekskursion 13. juni
Bliv opdateret med nyt om dyrkning og fodring med grovfoder. Vi besøger to veldrevne kvægbedrifter ved Løgumkloster og Røde...
15.05.19