Arbejdsgiverbetalt uddannelse – sådan er reglerne

Skattefrihed

En uddannelse eller et kursus behøver ikke at have relevans for det arbejde, som udføres hos den nuværende arbejdsgiver. Det skal dog have en vis erhvervsrelevans, og hvis det udelukkende har privat karakter, er det ikke skattefrit for den ansatte – kun for arbejdsgiver. Skattefriheden gælder både for grund- og videreuddannelse og for efteruddannelse. 

Skattefriheden for medarbejderen forudsætter, at uddannelsen eller kurset mv. har et erhvervsmæssigt sigte og dermed, at kurset ikke udelukkende har et rent privat formål for den ansatte.

Udgifter til kørekort

Kørekort til almindelig bil, altså lille kørekort, er en almindelig privat udgift og kan ikke dækkes af arbejdsgiver som en skattefri uddannelsesudgift for medarbejderen. Det gælder, medmindre kørekortet er en lovpligtig del af en erhvervsmæssig uddannelse som f.eks. uddannelsen til mekaniker. For andre end mekanikere og lignende vil et arbejdsgiverbetalt kørekort derfor være skattepligtigt for medarbejderen.

Når et personalegode gives af hensyn til arbejdet, og udgiften er under 6.200 kr. (2019), vil der ikke være skattepligt for medarbejderen. Der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, og dermed bliver et arbejdsgiverbetalt kørekort i praksis skattepligtigt i sin helhed, selvom kørekortet er et arbejdsrelateret gode, da udgiften vil være større end bagatelgrænsen på 6.200 kr.

Betalt uddannelse

Skattestyrelsen accepterer, at en ansat går ned i skattepligtig ”pengeløn” mod at få lønnen udbetalt i en skattefri uddannelse. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldte. Blandt andet skal omlægningen af lønnen være civilretlig gyldig. Det vil blandt andet sige, at de overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede lønaftale, og den aftalte lønomlægning skal være aftalt, inden uddannelsen påbegyndes. Lønomlægningen skal som udgangspunkt løbe over hele omlægningsperioden eller som tommelfingerregel i minimum 12 måneder.

Udgift til uddannelse og kurser kan være:

• skole- og deltagerbetaling
• bøger, der indgår i pensum og andet undervisningsmateriale
• befordring
• kost og logi 

Gunstige skatteregler gør, at en arbejdsgiver kan yde en ansat løn i form af uddannelse, uden at den ansatte skal beskattes heraf. Ansatte skal derimod altid beskattes af løn udbetalt i pengeværdi.

Værdien for en ansat kan illustreres med følgende eksempel, hvor arbejdsgiver betaler en uddannelse på 20.000 kr., mod at den ansatte går tilsvarende ned i løn:

Den ansatte betaler

Hvis det er den ansatte og ikke arbejdsgiveren, der betaler for uddannelsen, er der meget stramme regler for fradragsret. Det er derfor vigtigt, at det er arbejdsgiveren og ikke den ansatte, der ”køber” uddannelsen til den ansatte, hvis man vil have skatten til at betale cirka halvdelen af uddannelsesudgiften.

Moms

Virksomheden har kun fradragsret for eventuelle udgifter til kurser og uddannelse, herunder bøger, hvis kurset eller uddannelsen er strengt erhvervsmæssigt og dermed fagligt relevant. Bemærk dog, at udgifter til en decideret uddannelse typisk vil være uden moms.

Søg rådgivning

Hvis du ønsker at gøre brug af disse regler, er det en god idé at kontakte din økonomikonsulent, så aftalen opfylder betingelserne for skattefrihed.