Normalt har du som virksomhedsejer ikke ret til momsfradrag, når du betaler dine medarbejderes mad. Medmindre der er tale om betaling af mad i forbindelse med konkret uvarslet overarbejde, som f.eks. i høsten.
Overarbejde i høsten anses som udgangspunkt for konkret uvarslet overarbejde. Det gør det selvom overarbejde i forbindelse med høst er normalt hvert år. Det kan dog oftest ikke planlægges med mere end få timers varsel, og derfor fastslog Landsskatteretten i 2013, at det anses som konkret uvarslet overarbejde.
Det betyder helt konkret, at f.eks. landmænd og maskinstationer kan trække momsen fra for den mad, de betaler for deres medarbejdere i overarbejdet i høsten. I virksomheder, hvor overarbejdet normalt varsles dagen før eller tidligere, er der ikke tale om konkret uvarslet overarbejde. Det gælder f.eks. i revisions- og rådgivningsbranchen.
Det er ikke kun høsten men også snerydning og saltning af veje, der kategoriseres som uvarslet overarbejde. Når vinteren er godt i gang kan vi ikke forvente at komme igennem uden sne og glatte veje. Det betyder ofte overarbejde for medarbejdere, der skal salte eller rydde sne på alle tidspunkter af døgnet, og måske har du som mange arbejdsgivere en tradition for at sørge for lidt mad til dine medarbejdere.
Også her har du mulighed for at få momsfradrag for udgifter til bespisning af dine medarbejdere i forbindelse med konkret, uvarslet beordret overarbejde som f.eks. i forbindelse med saltning og snerydning.
Hvad vil det sige, at overarbejdet er konkret og uvarslet?
SKAT har tidligere fastslået, at overarbejde, der er varslet samme dag, som det skal finde sted, er konkret, uvarslet overarbejde. Det har dog hidtil været SKATs holdning, at virksomheder med kendte spidsbelastningsperioder ikke kunne få godkendt momsfradrag af udgifter til overarbejdsbespisning.
Denne praksis blev ændret i 2013, hvor Landsskatteretten fastslog, at det er muligt at få momsfradrag for bespisning af medarbejdere i forbindelse med konkret, uvarslet overarbejde, også selvom det er kendt, at virksomheden har overarbejde i sæsonbestemte perioder, som f.eks. i forbindelse med høstarbejde og saltning af glatte veje.
Landsskatteretten lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke på forhånd kan vide, hvilke dage der vil blive tale om overarbejde, da overarbejdet, uanset om der er tale om høstarbejde eller saltning af glatte veje, er vejrafhængigt. Ofte kan overarbejdet kun varsles to til tre timer forud, og derfor må overarbejdet efter Landsskatterettens opfattelse anses for at være konkret og uvarslet.
Hvis du i din virksomhed her i vinterens løb har til opgave at salte og rydde sne og i den forbindelse må lade dine medarbejdere arbejde over med kort varsel, har du derfor ret til momsfradrag for den mad, du serverer for dem i forbindelse med overarbejdet.
Dokumentation for konkret uvarslet overarbejde
Du skal kunne fremlægge relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale. Det kunne være:
Husk generelt at forholde dig til, at du efterfølgende skal kunne sandsynliggøre over for SKAT, at din virksomhed er af en sådan karakter, at der er spidsbelastningsperioder med konkret, uvarslet overarbejde. Det giver dog ofte sig selv for virksomheder inden for landbruget eller maskinstationer.
Derudover vil SKAT formentlig også se på, om der er en fornuftig sammenhæng mellem udgifterne til overarbejdsbespisning og virksomhedens traditionelle spidsbelastningsperioder.
Efter en sag i Landsskatteretten, som Videncentret for Landbrug for nylig har vundet, har landmænd og maskinstationer fået mulighed for at fradrage momsen af udgifter til mad mv. til personale, der arbejder over i forbindelse med høsten.
Det er endnu for tidligt at begynde at rejse krav. Videncentret sørger for at holde økonomikonsulenterne i DLBR orienteret om nyt, særligt når næste trin skal tages – altså når kravene om tilbagebetaling kan rejses.
Afgørelsen har betydning for momsfradragsretten både for fremtidige udgifter og for udgifter afholdt tidligere.
Sagen udspringer af en sag, som to store danske virksomheder vandt ved EU-Domstolen. Her tilkendtes selskaber ret til momsfradrag for udgifter til bespisning af både eksterne gæster og personale, der deltager i kurser og møder i virksomheden.
EU-Domstolen udtalte, at når bespisningen sker i virksomhedens interesse, navnlig ved at sikre, at møder mv. forløber sammenhængende og godt, har dette større betydning end den fordel, deltagerne opnår ved at få gratis mad. Konsekvensen blev, at der er momsfradrag for udgifterne.
Ret hurtigt efter, at dommen blev afsagt, blev der rejst spørgsmålstegn ved, om ikke momsfradragsretten også omfatter udgifter til mad mv. til medarbejdere, der arbejder over. I første omgang sagde SKAT nej, men det blev senere ændret til et ja ved ”konkret (uvarslet) overarbejde”. Samtidig sagde Skatterådet i et bindende svar, at ”konkret (uvarslet) overarbejde” ikke omfatter overarbejde, som er tilbagevendende og forventeligt – og derfor netop ikke dækker overarbejde under høst.
Videncentret fandt sagen så principiel, at det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten som en såkaldt principsag for hele landbruget. Landsskatteretten kom til den konklusion, at selvom overarbejdet – som det er tilfældet med høstarbejde –er tilbagevendende år efter år, kan det konkret ikke planlægges med mere end nogle få timers varsel. Der er derfor tale om ”konkret (uvarslet) overarbejde”.
Dermed blev konklusionen også, at landmænd, maskinstationer og andre, har ret til momsfradrag for udgifter til overarbejdsbespisning under høst.
Afgørelsen har som sagt virkning både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft. Det ligger fast, at momsregnskabet kan tages op med tilbagevirkende kraft tre år tilbage, og at der dermed kan kræves momspenge tilbage for disse år.
Dato: 10-05-2013