Oprettet: 03-05-2016

Styr dit lager og undgå ubehagelige overraskelser

Med en løbende styring og opgørelse af bedriftens beholdninger kan der foretages budgetopfølgning på resultat. Det betyder færre afvigelser, når der gøres status til regnskabet og dermed færre ubehagelige overraskelser ved årsafslutningen.

Pengeinstitutterne kræver i stor udstrækning budgetopfølgninger på resultat, fordi det giver et bedre billede af bedriftens økonomi og rentabilitet. En forudsætning for at lave budgetopfølgning på resultat er, at foderbruget er medtaget, og at der er udarbejdet en opgørelse over bedriftens beholdninger. Det er dog langt fra alle landmænd, der foretager løbende styring og opgørelse af beholdningerne på deres bedrift, og dermed de færreste landmænd, der har forudsætningerne for at få udarbejdet en god budgetopfølgning på resultat.

SLF sætter fokus på lagerstyring
I Sønderjysk Landboforening har de besluttet at udarbejde budgetopfølgninger på resultat for samtlige kunder med virkning fra 1. januar 2016. Derfor har de sat fokus på vigtigheden af lagerstyring, fordi de tidligere har oplevet, at opgørelserne til budgetopfølgningerne ikke stemte, når der skulle gøres status til regnskabet.

”Vi så flere mærkelige budgetopfølgninger på resultat, der gik meget op og ned, når vi indregnede beholdningerne. Samtidig måtte vi foretage store nedskrivninger i regnskabet, fordi landmanden troede, at beholdningerne var større, end de reelt var, og det er træls, når vi har varslet, at vi er foran, og vi så ender med at være bagud,” fortæller Jacob Olesen, chefrådgiver i Sønderjysk Landboforening.

Landmænd og rådgivere talte ikke samme sprog
Efter Sønderjysk Landboforening har sat fokus på problemet, har de opdaget, at landmænd og rådgivere ikke taler samme sprog, når det kommer til lagerstyring. Ofte gør landmændene noget, som giver mening i praksis, men som har en helt anden regnskabsmæssig betydning.

Den udfordring har et SEGES-projekt omkring lagerstyring forsøgt løse. Sammen med Sønderjysk Landboforening og en række landmænd er projektet ved at udvikle et regneark, der skal give landmændene indblik i, hvad der skal leveres til budgetopfølgningen, så de får nemmere ved at levere de rigtige informationer.

Lagerstyring er økonomisk fremsynethed
Èn af de landmænd, der allerede har styr på sit lager, er svineproducent Aage Lauritzen fra Ribe. Han betegner lagerstyring som ”økonomisk fremsynethed”. Det giver ham overblik i forhold til budgetlægning og gør, at han kan planlægge foderplaner og foderindkøb længere frem og dermed købe, når det er billigst.

”Jeg styrer mit lager for at få det til at passe med foderplanen, så jeg ikke løber tør inden høst eller køber for meget ind,” forklarer Aage Lauritzen. Med styr på lageret minimerer han samtidig fejlmarginen i forhold til regnskabet. Derfor ser han ingen undskyldninger for ikke at styre og opgøre sine beholdninger.

”Med de store volumener vi kører med, kan man godt gøre sig den ulejlighed at se på, hvad der kommer ind og ud på bedriften,” fastslår han.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om opgørelse og styring af bedriftens beholdninger, og hvorfor det er vigtigt at bruge tid på at sætte sig ind i sin bedrifts beholdningsstørrelser og styringen af dem, kan du læse mere om dette i fagartiklen ”Kom i gang med opgørelse og styring af bedriftens beholdninger”.
Du kan også læse flere artikler om lagerstyring på LandbrugsInfo under temaet ”Få styr på bedriftens beholdninger og forbrug”.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal tælle og indberette indkøbte beholdninger, der endnu ikke er betalte, så få svaret i faktaboksen.

God regnskabspraksis omkring varebeholdninger

Varebeholdninger forstås som foder, hjælpematerialer, købte og egenproducerede beholdninger, handelsbesætninger m.v.

Varebeholdninger indregnes som et aktiv i balancen, hvis aktivet vil tilføre virksomheden fremtidige økonomiske fordele, og hvis aktivets værdi kan måles pålideligt.

Varebeholdninger indregnes i balancen på det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af varen overgår til virksomheden. Dvs. på leveringstidspunktet for råvarer og handelsvarer og produktionstidspunktet for producerede varer.

Kilde: God regnskabspraksis i DLBR

Sidst bekræftet: 19-09-2019 Oprettet: 03-05-2016 Revideret: 03-05-2016

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Kommunikationskonsulent

Anja Kruse Christensen

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Bliv godt klædt på til at blive virksomhedsejer
Få tjek på alle detaljerne, når du skal forfølge drømmen om at blive selvstændig landmand.
30.10.19
Bliv godt klædt på til at ejerskifte din virksomhed
Få tjek på alle detaljerne, når du skal godt videre fra livet som selvstændig landmand.
30.10.19
Opblødning af skattereglerne ved generationsskifte
Få et samlet overblik over mulighederne i opblødningen af skattereglerne omkring bo- og gaveafgift, se konsekvensberegninge...
27.11.18
Pension: Vi skal have flere landmænd med!
Ny analyse af landmændenes pensionsopsparinger viser, at landmændene gennemsnitligt set er gode til at spare op. Men der er...
01.11.18
Det gode ejer- eller generationsskifte
Et godt ejer- eller generationsskifte kræver dialog, og at man kommer i gang i god tid. Men hvad skal du forberede, og hvad...
24.10.18