Feedback Form

 113

Oprettet: 17-03-2010

Overvej at dyrke markært eller hestebønne til svinefoder

En høj sojapris og en lav kornpris kan gøre det attraktivt at dyrke markært eller hestebønne til foder på nogle bedrifter. Det viser en beregning af ligevægtsudbytter for markært og hestebønne ved sojapriser i intervallet 170 kr. til 230 kr. pr. hkg.

 

Resumé: Markært og hestebønne kan fortrænge en del af det normale indhold af sojaskrå i svinefoder. Der kan ifølge de vejledende grænser for iblanding indgå op til 20 % markært eller hestebønne i foderblandinger til slagtesvin. Til store slagtesvin kan anvendes op til 40 % markært. Ved en sojapris på 230 kr. pr. hkg og en bygpris på 90 kr. pr. hkg kan markært koste 128 kr. og hestebønne 135 kr. pr. hkg, uden at det ændrer på prisen pr. FEsv i foderblandingen. Ved lavere priser på sojaskrå falder ligevægtspriserne og mest for hestebønne, der har en lavere energiværdi end markært.

Kalkuler for omkostninger ved dyrkning af vårbyg, markært og hestebønne viser, at hvis der kan opnås et udbytte i markært eller hestebønne, der er højere end ca. 18 hkg under udbyttet i vårbyg, er der en økonomisk gevinst ved at dyrke markært eller hestebønne i stedet for vårbyg. Det gælder ved en sojapris på 230 kr. pr. hkg. Ved et udbytte i vårbyg på 55 hkg pr. ha, skal udbyttet i markært eller hestebønne altså mindst være 37 hkg pr. ha, før der er nogen økonomisk gevinst ved at skifte til bælgsæd i stedet for vårbyg. I gennemsnit af de seneste ti års Landsforsøg er der, afhængigt af jordtype og vandingsmulighed, avlet mellem 5 og 16 hkg pr. ha mindre i markært end i vårbyg.

Dyrkning af markært og hestebønne til svinefoder er et muligt alternativ til dyrkning af vårbyg. Det kan især være relevant i en situation som nu med lave priser på korn og en høj pris på soja skrå. I tabel 1 er vist energi værdi og indhold af fordøjeligt råprotein i markært og hestebønne sammenholdt med vårbyg, hvede og sojaskrå. Markært har en energiværdi på niveau med vårbyg og et godt dobbelt så højt indhold af protein. Hestebønne har 3,5 gange så højt proteinindhold som vårbyg, mens energi værdien er noget lavere end for vårbyg.

Tabel 1. Energiværdi, FEsv pr. 100 kg, og indhold af fordøjeligt råprotein, g pr. FEsv.

 

 

Vårbyg

Hvede

Sojaskrå afsk.

Markært

Hestebønne

FEsv pr. 100 kg

103

116

93

101

84

Ford. råprotein, g pr. FEsv

72

69

441

166

256

Ligevægtspris for markært og hestebønne til svinefoder

Videncenter for svineproduktion har i foderoptimeringsprogrammet beregnet, hvad markært og hestebønne må koste ved iblanding i svinefoder i stedet for en del af den normale mængde sojaskrå, således at prisen pr. FEsv holdes konstant. Der er regnet med, at markært eller hestebønne udgør 20 % af foderblandingen til slagtesvin. Den vejledende maks. grænse for iblanding af markært og hestebønne er netop 20 % til slagtesvin, dog 40 % for ærter til store slagtesvin. Ligevægtsprisen for markært og hestebønne er beregnet ved forskellige priser på sojaskrå (tabel 2). Det fremgår, at hvis sojaskrå f.eks. koster 230 kr. pr. hkg, vil iblanding af 20 % markært til 128 kr. pr. hkg i stedet for en del af sojaskråen give den samme pris pr. FEsv i foderblandingen. Ved en høj sojapris må hestebønne koste lidt mere end markært på grund af det højere indhold af protein i hestebønne. Ved en lav ere pris på sojaskrå kan markært til gengæld koste lidt mere end hestebønne, fordi markært har en højere foderværdi end hestebønne.

Tabel 2. Ligevægtspris for markært og hestebønne i svinefoder ved forskellig pris på soja. Kornprisen er i begge scenarier sat til 90 kr. for byg og 95 kr. for hvede. Ligevægtsprisen angiver, hvad prisen på markært og hestebønne må være for at prisen pr. FEsv i foderblandingen er den samme, som hvis der udelukkende blev anvendt soja som proteinkilde.

 

 

Sojapris pr. 100 kg

170 kr.

200 kr.

230 kr.

Markært

111 kr.

119 kr.

128 kr.

Hestebønne

108 kr.

121 kr.

135 kr.

Ligevægtsudbytte for markært og hestebønne sammenlignet med vårbyg

I tabel 3 er vist en kalkule for vårbyg, markært og hestebønne til svinefoder. Der er taget udgangspunkt i et udbytte i vårbyg på 55 hkg pr. ha. Der er endvidere regnet med en bygpris på 90 kr. og en sojapris på 230 kr. pr. hkg. Udbyttet i markært og hestebønne er fastsat således, at det økonomiske resultat er det samme i de tre afgrøder. Beregningen viser, at hvis man med de nævnte forudsætninger kan opnå et udbytte i markært eller hestebønne, der er højere end 18 hkg under udbyttet i vårbyg, er der en økonomisk gevinst ved at dyrke markært og hestebønne i stedet for vårbyg.

I kalkulen i tabel 3 er både udbytte af halm i vårbyg og omkostninger til halmbjergning udeladt. Hvis man kan opnå et dækningsbidrag på bjergning af halmen, skal det indregnes. I kalkulen er indregnet forfrugtsværdi af markært og hestebønne. Der er regnet med et merudbytte på 9 hkg pr. ha i den efterfølgende kornafgrøde og en besparelse på kvælstofgødning. De samlede stykomkostninger er næsten ens i de tre afgrøder. Udsæd og planteværn er dyrest i markært og hestebønne, mens omkostningen til gødning er størst i vårbyg. Omkostninger til maskiner og arbejde er fra budgetkalkuler 2010.

Der er regnet med en betydelig større omkostning til mejetærskning i markært og hestebønne end i vårbyg, fordi der er regnet med et større tidsforbrug i de to bælgsædafgrøder. Hvis man anvender egen mejetærsker vil det være meget individuelt, hvor stor den reelle meromkostning til mejetærskning er.

Endelig er der i kalkulen indregnet en meromkostning til indkøb af foder ved dyrkning af markært og hestebønne i stedet for vårbyg. Det skyldes, at der er taget udgangspunkt i, at bedriften er netto kornkøber. Ved de udbytter, der indgår i kalkulerne i tabel 3, avles der færre foderenheder i markært og hestebønne end i vårbyg. De manglende foderenheder skal indkøbes til en højere pris end hvis de var avlet på egen bedrift. Der er regnet med handelsomkostninger på 0,13 kr. pr. FEsv. Det giver en meromkostning ved dyrkning af markært og hestebønne på henholdsvis 250 og 350 kr. Det gør sig selvfølgelig ikke gældende, hvis bedriften er netto kornsælger.

Tabel 3. Kalkule for vårbyg, markært og hestebønne til svinefoder med udgangspunkt i bygpris på 90 kr. pr. hkg og sojapris på 230 kr. pr. hkg. Det er forudsat, at bedriften er netto kornkøber. Udbyttet i markært og hestebønne er fastsat efter, at det økonomiske resultat skal være det samme som i vårbyg.

 

  Vårbyg Markært Hestebønne
Anvendelse svinefoder svinefoder svinefoder
Udbytte, hkg pr. ha 55 37 36
Udbytte, FEsv pr. ha

5.665

3.737 3.024
Pris pr. hkg 90 128 135
 
Udbytte kerne, kr. 4.950 4.735 4.840
Forfrugtsværdi 0 915 915
Udbytte i alt      4.950 5.650 5.755
 
Udsæd -330 -560 -560
Gødning -895 -380 -395
Planteværn -275 -440 -440
Stykomkostninger i alt -1.500 -1.380 -1.395
 
Dækningsbidrag 3.450 4.270 4.360
 
Tørring -490 -460 -450
Maskiner og arbejde -2.550 -3.150 -3.150
Meromkostning til køb af foder 0 -250 -350
 
Resultat 410 410 410

Sojapris afgørende for ligevægtsudbyttet

Ved en lavere pris på soja skal udbyttet i markært og hestebønne være højere, før der er nogen økonomisk gevinst ved at dyrke disse afgrøder i stedet for vårbyg til foder. Hvis sojaprisen er 170 kr. pr. hkg i stedet for 230 kr. pr. hkg bliver ligevægtsudbyttet i markært 7 hkg højere ved et vårbygudbytte på 55 hkg pr. ha. Det vil sige, at der skal opnås et udbytte i markært på mere end 44 hkg pr. ha, før der er nogen økonomisk gevinst. I hestebønne ændrer ligevægtsprisen sig mere end i markært med faldende pris på soja, fordi hestebønne har en lavere foderværdi. Ved en sojapris på 170 kr. skal der opnås et udbytte på mindst 47 hkg pr. ha i hestebønne, før det er økonomisk bedre end at avle vårbyg med et udbytte på 55 hkg.

Ligevægtsudbytte ved forskellige udbytter i vårbyg

I figur 1 og 2 er vist ligevægtsudbytterne i henholdsvis markært og hestebønne ved sojapriser på henholdsvis 170 og 230 kr. pr. hkg og i forhold til det udbytte, der ellers kunne opnås i vårbyg. Det er forudsat, at bedriften er netto kornkøber. Hvis det i stedet er en planteavlsbedrift, der skal sælge de dyrkede ærter eller hestebønne, skal der ikke indregnes nogen meromkostning til køb af foder. Til gengæld er det måske ikke muligt at opnå så høj en pris som den interne ligevægtspris, der er regnet med i tabel 3.


Figur 1.
Ligevægtsudbytte i markært til svinefoder i forhold til udbytte i vårbyg til foder ved sojapris på henholdsvis 170 kr. og 230 kr. pr. hkg. Beregnet ved bygpris på 90 kr. pr. hkg.


Figur 2
. Ligevægtsudbytte i hestebønne til svinefoder i forhold til udbytte i vårbyg til foder ved sojapris på henholdsvis 170 kr. og 230 kr. pr. hkg. Beregnet ved bygpris på 90 kr. pr. hkg.

Udbytter af markært i forsøg

I tabel 4 er vist de udbytter, der er opnået i Landsforsøg med vårbyg og markært i perioden 2000-2009. Udbytterne er fra det forsøgsled, der i hvert af forsøgene bedst svarer til dyrkningen i praksis. Det skal understreges, at der ikke er tale om artsforsøg, hvor vårbyg og markært er dyrket i samme forsøg. Afhængigt af jordtype og vandingsmulighed varierer udbytteforskellen mellem 5 og 16 hkg pr. ha. Ifølge Danmarks Statistik er der i gennemsnit af perioden 2000-2009 avlet ca. 15 hkg mere i vårbyg end i markært; men arealet med markært har været lille og fordelingen på jordtyper har næppe været ens.

Tabel 4. Udbytter i Landsforsøg med vårbyg og markært 2000-2009 (standard forsøgsled ), hkg pr. ha samt gennemsnitsudbytter ifølge Danmarks Statistik 2000-2009, hkg pr. ha.

 

  Jordtyper i forsøgene Danmarks Statistik 2000-09
JB 1+3 JB 1-4, vandet JB 2+4 JB 5-6 JB 7-9
Vårbyg Udbytte, hkg/ha 50,3 57,1 53,9 60,9 62,5 50,3
Antal fs. 168 159 349 611 213
Markært Udbytte, hkg/ha 38,8 52,2 47,3 45,6 46,3 34,9
Antal fs. 16 5 40 53 35

Læs mere om sortsvalg og dyrkning af markært og hestebønne samt dyrkningsvejledning markært og dyrkningsvejledning hestebønner.


Til top

Sidst bekræftet: 03-03-2015 Oprettet: 17-03-2010 Revideret: 17-03-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Chefforsker

Else Vils

Fodereffektivitet, Svin


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18