Feedback Form

Artikler - Planteavl - 136

Oprettet: 13-11-2008

Majs til svin i Tyskland

Indtryk fra studietur: På mange svinebedrifter i Nordrhein Westfalen i Tyskland dyrkes der CCM-majs i halvdelen af sædskiftet. Majsen høstes med 35-40 pct. vand med et varierende indhold af spindel. Det mest almindelige er at formale majsen i en hammermøller og ensilere i plansiloer, men opbevaring i gastætte siloer vinder frem. Udbyttet er normalt omkring 15 tons pr. ha med 35-40 pct. vand. I de besætninger, vi besøgte, indgik majs med 30-40 pct. af blandingerne til slagtesvin, søer og smågrise.

 

Dansk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med leverandører af majsfrø til det danske marked, Sejet Planteforædling, Nordic Seed, KWS Scandinavia A/S og Limagrain A/S, afholdt en studietur til Nordrhein Westfalen i Tyskland med fokus på dyrkning, opbevaring, håndtering og fodring med majs til svin.

Deltagerne var planteavlskonsulenter og svineproduktionskonsulenter samt repræsentanter fra de fire firmaer. Vi besøgte fire svineproducenter, som opbevarer og håndterer majsen efter forskellige metoder.

Vi besøgte også fire forædlere/frøfirmaer: Limagrain, Saaten Unionen, Syngenta og KWS. Målet med besøgene hos forædlerne var at udveksle erfaringer med forædlerne og øge den gensidige forståelse for vore ønsker til nye sorter til både majshelsæd og kernemajs/CC-majs. En forsat udvikling af især kernemajs/CCM-majs i Danmark er betinget at et stort forædlingsarbejde.

I det følgende beskrives indtryk fra studieturen.

  1. Svineområdet i Tyskland

  2. Dyrkning af CCM-majs

  3. Indstilling af Mejetærskeren

  4. Opbevaring i plansilo

  5. Opbevaring i glasemaljeret gastæt silo med et Silohaake udtagningssystem

  6. Opbevaring i LIPP-silo

  7. Vurdering af de forskellige systemer

  8. Erfaringer med fodring med CCM-majs i Tyskland

Til top

1. Svineområdet i Tyskland

Svineproduktionen i Tyskland er koncentreret i delstaterne Nordrhein Westfalen og nabodelstaten Niedersachsen. Jordtypen er domineret af sandjord, og svinene fodres med en stor andel af majs. I Tyskland er det CCM-majs, der dyrkes til svinefoder, dvs. majskerner med et indhold af spindel varierende fra stort set ingen spindel til en del spindel.
Majs med spindelstykker, som det så ud lige fra mejetærskeren.

Til top

2. Dyrkning af CCM-majs

Majs udgør typisk 30-50 pct. af sædskiftet, og der veksles mellem korn og majs hvert andet år.

Efter høst af korn etableres en efterafgrøde af gul sennep eller olieræddike. På en af bedrifterne blev efterafgrøden sået med en frøsåkasse monteret på en stubharve. Før såning af efterafgrøden blev der tilført 15 ton gylle pr. ha, hvilket var almindelig praksis. Efterafgrøden stod i 1 meters højde og planterne var kraftige og i fuld blomst.

Til CCM-majs foretrækker tyskerne majssorter, som holder en stor del af bladmassen grøn og sund indtil høst, de såkaldte "stay-green" sorter. De har - ligesom os - den erfaring, at sorter, som dækker kolberne fuldstændig med svøbblade, er mindre udsat for angreb af Fusarium end sorter, som har åbne kolbespidser.

Om foråret udbringes gylle, og der harves eller pløjes før såning af majs. Hvis efterafgrøden kun nedharves kaldes det "mulchsaat". For at begrænse risikoen for angreb af Fusarium i majsen, pløjes der som regel altid før såning af korn med forfrugt majs, og udviklingen går i retning af også at pløje før såning af majs efter korn. Dyrkning af majs i monokultur er ikke særlig almindelig.

Billedet viser stængler, blade og spindelstykker efter høst af CCM-majs. Der pløjes altid før såning af korn efter CCM-majs for at begrænse risikoen for angreb af Fusarium i kornet. Skal der sås CCM-majs efter CCM-majs foretages en stubbehandling. Nogle producenter knuser stubbe og halm før stubharvning, for at få en hurtigere omsætning af halm og stub. Det begrænser risikoen for angreb af Fusarium i næste majsafgrøde. Samtidig begrænses risikoen for angreb af bladplet.

Majsen sås, når jordtemperaturen er 8-10 oC. Det er normalt at placere ca. 30 kg kvælstof og 10 kg fosfor pr. ha ved såning.

I slutningen af maj får 10-15 pct. af landmændene taget jordprøver i 0-60 cm dybde til bestemmelse af N-min indholdet. I slutningen af maj skal der være en kvælstofforsyning i jorden inkl. N-min og inkl. tilført kvælstof i husdyrgødning og placeret gødning på 180-200 kg kvælstof pr. ha. Der suppleres op med kvælstof i begyndelsen af juni, hvis N-min analysen viser behov for det.

Ukrudtsbekæmpelsen gennemføres med en splitbehandling med bladherbicider.

Billedet viser et majsblad med angreb af bladplet (Helminthosporium Turcicum). Bladplet er et stort problem i Tyskland, men der er ingen fungicider godkendt til bekæmpelse af bladplet. Bladplet søges kontrolleret ved at vælge sorter med en god resistens.

Bladpletsygdommen "Øjeplet" (Kabatielle zeae) opfattes ikke som et problem i Tyskland.

Skadedyret Den europæiske majsborer har ikke tidligere været et problem i dette område, men er trængt nordpå i Tyskland de senere år og er i 2008 fundet i Nordrhein Westfalen.

CCM-majs høstes så snart vandindholdet er 35-40 pct. i kernerne for at begrænse risikoen for Fusariumtoksiner. Anbefalingen er 38-42 pct. vand. På dette tidspunkt er den "sorte plet" ved kernernes tilhæftningssted synlig på kernerne. Det er erfaringen, at jo senere man høster, jo større er risikoen for Fusariumtoksiner. Der kan høstes i både tørvejr og regnvejr. Generelt tilstræbes så lidt spindel i kernemassen som muligt, hvilket målrettes ved indstilling af mejetærskeren.

Når den sorte plet ved kernernes
tilhæftningssted er synlig er indlejringen af
stivelse stoppet.
Spindelstykker i kernemassen.

Til top

3. Indstilling af Mejetærskeren

Forholdene kan gøre det nødvendigt med bælter på mejetærskeren.

Majs kan høstes med almindelig mejetærsker, men for at undgå problemer med spild over skærebordet og for mange urenheder i mejetærskeren vælger tyskerne at anvende plukkebord på mejetærskeren i stedet for det almindelige skærebord. Et plukkebord øger høstkapaciteten væsentligt, mindsker spildet af kolber og giver mindre snavs i mejetærskeren.

6-rækket plukkebord.

Et fleste plukkeborde er rækkeafhængige og er i stand til så at sige at trække kolberne fri af stængel og blade. Kolberne føres af to rundgående kæder til en samlesnegl og videre til tærskecylinderen. Stænglerne trækkes af to modsat roterende rivevalser nedenud af plukkebordet. I de fleste tilfælde sidder der for hver række en roterende kniv under plukkebordet, som findeler stænglerne, afpudser stubben og spreder delene jævnt ud på jorden.

Billede af plukkebordets underside. Plukkebordet er vippet op. Den roterende kniv snitter og spreder stænglerne og afpudser stubben.

Et plukkebord er noget tungere end et almindeligt skærebord. Det er derfor nødvendigt at montere ekstra gascylindre for at sikre en passende affjedring af bordet.

I de fleste tilfælde monteres plader mellem slaglerne på cylinderen, så kolberne forbliver langs periferien, og dermed sikres, at majskernerne tærskes ud gennem broen. Broen udskiftes med en mere åben bro. Det kan ske ved at pille hver anden brotråd ud.

Afstanden mellem cylinder og bro er ca. 20 mm foran og ca. 15 mm bagtil.

Næsesold med 40 x 80 mm åbninger. Der er monteret en bolt i næsesoldens åbning, som forhindrer, at der kommer store spindelstykker i tanken. Næsesolden var ren på mejetærskeren, selvom mejetærskeren det meste af dagen havde høstet majs i regnvejr.

Soldene udskiftes med et næsesold i stedet for det almindelige lamelsold. Det skyldes, at lamelsoldet har tendens til at lukke til med smuds og tråde fra kolberne. Til CCM-majs anvendes 40 x 80 mm solde og til kernemajs anvendes 35 x 70 mm solde.

Undersoldet fjernes og retursneglen dækkes til med en plade. Der sættes meget luft på soldene.

Da høsten forgår sent på året, kan køreforholdene være så vanskelige, at det kan være nødvendigt at montere bælter på mejetærskeren.

Til top

4. Opbevaring i plansilo

I Nordrhein Westfalen og Niedersachsen opbevares ca. 80 pct. af CCM-majsen i plansiloer. Majsen formales med en hammermølle. En mølle med en kapacitet på 30 ton pr. time kræver en 350 hestes traktor.

Stor hammermølle med egen motor.

I CCM-majsen til vinterfodring tilsættes som regel ikke ensileringsmiddel, hvorimod man som regel tilsætter ensileringsmiddel til sommerfodring. Der anvendes to typer midler. Den ene type er baseret på propionsyre. Den anden type er baseret på heterofermentative mælkesyrebakterier, f.eks. Lactobaccillus Buchneri. Det er tyskernes erfaring, at midler baseret på propionsyre virker bedre på stabiliteten end midler med heterofermentative mælkesyrebakterier. Heterofermentative mælkesyrebakterier er mest anvendt. Primært fordi de er betydelig billigere end midlerne baseret på propionsyre. De har desuden en god effekt på de uønskede gærceller og giver et højt indhold af mælkesyrebakterier.


Ensilering af formalet CCM-majs i plansilo. Stakkens størrelse tilpasses således, at der kan udtages 10-20 cm ensilage i gennemsnit om dagen, mest om sommeren. Den formalede majs er tildækket af en 0,04 mm tynd underlagsfolie, og en tykkere dækfolie. Folien er beskyttet af sand og net. Der lægges sække med sand eller småsten langs siderne og langs snitfladen, når siloen åbnes.

Til top

5. Opbevaring i glasemaljeret gastæt silo med et Silohaake udtagningssystem

Der fyldes nyhøstet majs i en glasemaljeret gastæt silo. Udtagningssystemet er af typen Silohaake, som sikrer, at majsen kan tages ud, også hvis der er tendens til, at majsen danner bro i siloen.

Majsen blæses op i siloen med en blæser. Normalt er majsen med 35-40 pct. vand, men den tyske svineproducent har ikke haft problemer med at få majs med 50 pct. vand ud af siloen.

En spuledyse går automatisk i gang, hvis en fotocelle registrerer, at majsen danner bro i siloen. Landmandens erfaring er, at når der er gang i majsen ned gennem siloen, kan der gå måneder, hvor spuledysen ikke benyttes . Det er en god ide at lægge tørt korn i bunden af siloen for at få gang i majsen.

Majsen udtages med snegleudtag og skylles med vand til en hammermølle og videre til en fortank til vådfodringsanlægget.

Til top

6. Opbevaring i LIPP-silo

Majsen formales og tilsættes vand, så tørstofindholdet er 44-48 pct. Vandtilsætningen styres manuelt ved indlægningen. Konsistensen er som en tyk grød. Blandingen pumpes ind i bunden af siloen med en ekscentersnekkepumpe. I siloen ensileres den formalede majs. Siloen er ikke gastæt, men tilgangen af ilt til den formalede kernemasse begrænses af et lille lag vand, som lægger sig på overfladen. Overfladen bliver mørk, men det mørke lag er kun nogle få millimeter tyk. Om sommeren skal man holde øje med, at overfladen ikke tørrer ud. Sker det, tilsættes vand, så der konstant ligger et tyndt lag vand på overfladen. Når siloen fyldes, skal de øverste ringe holdes fri, fordi massen udvider sig de første par uger efter fyldning.

LIPP siloer, som er valset op og beklædt med rustfrit stål indvendig.

Der er ingen problemer med at få majsen ud af siloen, selv om den yderste halve meter fryser om vinteren.

Alt bliver brugt. For at siloen er selvtømmende, skal bunden udformes som en kegle.

Der tilsættes ikke ensileringsmidler.

Til top

7. Vurdering af de forskellige systemer

Hos Landwirtschaftskammeret i Nordrhein Westfalen er det rådgivernes vurdering, at alle opbevaringsformer fungerer godt, når tingene gøres optimalt. Forklaringen på, at opbevaring i plansilo er mest udbredt skyldes, at mange svinebedrifter oprindelig var bedrifter med både køer og grise. Køerne er sat ud og plansiloerne, som oprindeligt blev brugt til opbevaring af græs- og majsensilage, anvendes nu til CCM-majs.

Det er rådgivernes vurdering, at gastæt opbevaring vil blive den dominerende metode ved nybyggeri, fordi metoden er mindre arbejdskrævende.

Til top

8. Erfaringer med fodring med CCM-majs i Tyskland

Generelt er der gode erfaringer med fodring af majs. Omregnet til tørfoderbasis indgik majsen med 30-40 pct. af blandingerne, der i de besøgte besætninger også indeholdt hvede og lidt byg samt proteinfodermidler, mineraler mv. Tidligere blev der tilstræbt et træstofindhold i foderblandingerne på 3-3,5 pct., hvilket blev forsøgt reguleret ved at medtage noget af den træstofrige spindel ved høst. Andelen af spindel i CCM-majsen er dog for nedadgående på grund af risikoen for fusariumtoksiner.

Der er stor fokus på indhold af fusariumtoksiner - i både majs og i hvede, der har højere fusariumrisiko med majs i sædskiftet. Som i Danmark, minimeres risikoen ved pløjning, sortsvalg, tidlig høst m.v. Ved høje indhold af toksiner bliver iblandingsprocenten i foderet sænket. Da toksinindholdet er ca. dobbelt så højt i spindel som i kerner, ønskede svineproducenterne at minimere indholdet af spindel i CCM.

I Tyskland anvendes udelukkende formaling af CCM. Crimpning havde aldrig været "et tema". Den anbefalede formalingsgrad er, at 80 pct. af materialet skal være under 2 mm.

De besøgte besætninger anvender alle vådfoder. Doseringen af ensileret CCM foregår i den ene besætning ved, at ensilagen bliver opblandet med 50 pct. vand i et kar med omrører, således at majsen er pumpbar ind til vådfoderkarret. I den anden besætning doseres CCM-ensilagen via et påslag med omrører og sneglerende.

Da fosfor i majs har en lav fordøjelighed, bliver foderet generelt tilsat fytase, som vi kender det i Danmark.

Majsensilagen fyldes i et påslag gennem en åbning i muren. Her tilsættes vand før det pumpes i vådfoderkarret.

 

Sidst bekræftet: 12-11-2018 Oprettet: 13-11-2008 Revideret: 13-11-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Jens Johnsen Høy

Chefforsker

Else Vils

HusdyrInnovation, Fodereffektivitet, svin


Af samme forfatter

Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Udsigt til majshøst fra midt i september
En fornuftigt udseende majs lægger op til en begyndelse på høsten midt i september og en hovedhøst i første halvdel af okt...
06.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19
Høsttidspunkt for majs til helsæd
Majs med kolbeudvikling skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som b...
02.09.19